Parasjàt Vajjiggásj

Frå Alnakka.net
Versjonen frå 1. april 2020 kl. 20:26 av Olve Utne (diskusjon | bidrag) (Utbyting av tekst - «{{Google 2}}» til «»)
(skil) ← Eldre versjon | Siste versjonen (skil) | Nyare versjon → (skil)

1. Mosebok 44:18—47:27

1. Mosebog 44

18. Da trådte Jehudá hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Parngó! 19. Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder? 20. Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham. 21. Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne! 22. Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham! 23. Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn! 24. Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt. 25. Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde! 26. svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med! 27. Så sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru fødte mig to Sønner; 28. den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden; 29. hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en Ulykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte! 30. Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at Drengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med, 31. så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med. og dine Trælle vil bringe din Træl vor Faders grå Hår i Dødsriget med Sorg. 32. Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham; 33. lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre! 34. Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!"

1. Mosebog 45

Joséf giver sig til Kende for sine Brødre.

1. Da kunde Joséf ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var der ingen til Stede, da Joséf gav sig til Kende for sine Brødre. 2. Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og det spurgtes i Parngós Hus; 3. og Joséf sagde til sine Brødre: "Jeg er Joséf! Lever min Fader endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var de for ham. 4. Så sagde Joséf til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom derhen, sagde Joséf: "Jeg er eders Broder Joséf, som I solgte til Ægypten; 5. men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv; 6. i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu skal der hverken pløjes eller høstes; 7. derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live. 8. Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Parngó og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele Ægypten. 9. Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Joséf lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom uden Tøven ned til mig 10. og tag Bolig i Góšens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og har; 11. der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til Grunde! 12. Nu ser I, også min Broder Binjamín, med egne Øjne, at det er mig, der taler til eder; 13. og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min Fader herned." 14. Så faldt han grædende sin Broder Binjamín om Halsen, og Binjamín græd i hans Arme. 15. Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brødre tale med ham.

16. Men det spurgtes i Parngós Hus, at Joséfs Brødre var kommet, og Parngó og hans Tjenere glædede sig derover: 17. og Parngó sagde til Joséf: "Sig til dine Brødre: Således skal I gøre: Læs eders Dyr og drag til Kenàŋans Land, 18. hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde Landets Fedme. 19. Byd dem at gøre således: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børn og Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid; 20. bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!" 21. Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Parngós Bud gav Joséf dem Vogne og Rejsekost med; 22. hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Binjamín gav han 300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder; 23. og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti Aseninder med Korn, Brød og Rejsetæring til Faderen. 24. Så tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: "Kives ikke på Vejen!"

25. Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jangakób i Kenàŋans Land; 26. og de fortalte ham det og sagde: "Joséf lever endnu, og han er Hersker over hele Ægypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke. 27. Så fortalte de ham alt, hvad Joséf havde sagt til dem; og da han så Vognene, som Joséf havde sendt for at hente ham, oplivedes deres Fader Jangakóbs Ånd atter; 28. og Israel sagde: "Det er stort, min Søn Joséf lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!"

1. Mosebog 46

1. Mos. 46:6: «Og de tog deres Kvæg og al deres Ejendom, som de havde erhvervet sig i Kana’ans Land, og drog til Ægypten, Jangakób og alt hans Afkom med ham; ...» (Billede: Gustave Doré (1833–1883))

1. Da brød Israel op med alt, hvad han havde, og drog til Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud. 2. Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jangakób, Jangakób!" Og han svarede: "Se, her er jeg!" 3. Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for at drage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folk der; 4. jeg vil selv drage med dig til Ægypten, og jeg vil også føre dig tilbage, og Joséf skal lukke dine Øjne!" 5. Da brød Jangakób op fra Be'ersjeba; og Israels Sønner satte deres Fader Jangakób og deres Børn og Kvinder på de Vogne, Parngó havde sendt til at hente ham på. 6. Og de tog deres Kvæg og al deres Ejendom, som de havde erhvervet sig i Kenàŋans Land, og drog til Ægypten, Jangakób og alt hans Afkom med ham; 7. således bragte han sine Sønner og Sønnesønner, sine Døtre og Sønnedøtre og alt sit Afkom med sig til Ægypten.

8. Følgende er Navnene på Israels Sønner, der kom til Ægypten, Jangakób og hans Sønner: Ruben, Jangakóbs førstefødte; 9. Rubens Sønner Hanok, Pallu, Hezron og Karmi; 10. Simeons Sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kenàŋanæerkvindens Søn Sjaul; 11. Leois Sønner Gerson, Kehat og Merari; 12. Jehudás Sønner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan døde i Kenàŋans Land. Perezs Sønner var Hezron og Hamul. 13. Issakars Sønner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron; 14. Zebulons Sønner Sered, Eloo og Jalel; 15. det var Leos Sønner, som hun fødte Jangakób i Paddan-Aram; desuden fødte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal på hans Sønner og Døtre var tre og tredive. 16. Gods Sønner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli. 17. Asers Sønner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres Søster Sera; og Berias Sønner Heber og Mallkiel; 18. det var Sønnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som fødte Jangakób dem, seksten i alt; 19. Rakels, Jangakóbs Hustrus, Sønner Joséf og Binjamín; 20. og Joséf fik Børn i Ægypten med Asenat, en Datter af Potifera, Præsten i On: Manasse og Efraim; 21. Binjamíns Sønner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Naaman, Ebi, Rosj, Muppim, Huppim og Ard; 22. det var Rakels Sønner, som hun fødte Jangakób, fjorten i alt; 23. Dáns Søn Husjim; 24. Naftalís Sønner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem; 25. det var Sønnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fødte Jangakób dem, syv i alt. 26. Hele Jangakóbs Familie, der kom til Ægypten med ham, fraregnet Jangakóbs Sønnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve; 27. og Joséfs Sønner, der fødtes ham i Ægypten, var to; alle de af Jangakóbs Hus, der kom til Ægypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.

28. Men Jehudá sendte han i Forvejen til Joséf, for at man skulde vise ham Vej til Gósjen, og de kom til Gósjens Land. 29. Da lod Joséf spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde til Gósjen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans Arme; 30. og Jisraél sagde til Joséf: "Lad mig nu kun dø, da jeg har set dit Ansigt, at du endnu lever!" 31. Men Joséf sagde til sine Brødre og sin Faders Hus: "Jeg vil drage hen og melde det til Parngó og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus i Kenàŋan er kommet til mig; 32. disse Mænd er Hyrder, thi de driver Kvægavl, og de har bragt deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, med. 33. Når så Parngó lader eder kalde og spørger eder, hvad I er, 34. skal I sige: Dine Trælle har drevet Kvægavl fra Barnsben af ligesom vore Fædre! for at I kan komme til at bo i Góšens Land. Thi enhver Hyrde er Ægypterne en Vederstyggelighed."

1. Mosebog 47

1. Så drog Joséf hen og meldte det til Parngó og sagde: "Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kenàŋans Land med deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen." 2. Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Parngó. 3. Da nu Parngó spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!" 4. Og de sagde til Parngó: "Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kenàŋan, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen." 5. Da sagde Parngó til Joséf: "Din Fader og dine Brødre er kommet til dig; 6. Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"

7. Da hentede Joséf sin Fader Jangakób og forestillede ham for Parngó, og Jangakób velsignede Parngó.

7. Da hentede Joséf sin Fader Jangakób og forestillede ham for Parngó, og Jangakób velsignede Parngó. 8. Parngó spurgte Jangakób: "Hvor mange er dine Leveår?" 9. Jangakób svarede ham: "Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres Udlændigheds Tid." 10. Derpå velsignede Jangakób Parngó og gik bort fra ham. 11. Men Joséf lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Parngó havde befalet. 12. Og Joséf forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.

13. Der fandtes ikke mere brød Korn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kenángan vansmægtede af Sult. 14. Da lod Joséf alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kenángan for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Parngós Hus. 15. Men da Pengene slap op i Ægypten og Kenángan, kom hele Ægypten til Joséf og sagde: "Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!" 16. Joséf svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op." 17. Da bragte de deres Hjorde til Joséf, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres Hjorde. 18. Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde: "Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord; 19. lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Parngó, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!" 20. Da købte Joséf al Jord i Ægypten til Parngó, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom Landet i Parngós Besiddelse; 21. og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden. 22. Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Parngó, og de levede af de Indtægter, Parngó havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.

23. Derpå sagde Joséf til Folket: "Nu har jeg købt eder og eders Jord til Parngó; nu har I Såsæd til Jorden; 24. men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Parngó, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn." 25. De svarede: "Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min Herres Gunst, så vil vi være Parngós Trælle!" 26. Således gjorde Joséf det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Parngó; kun Præsternes Jord kom ikke i Parngós Besiddelse.

27. Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gósjens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og såre talrige.


Tenákh

Torá
(Loven eller
Mosebøkerne)

  1. Beresjít (Genesis, 1. mosebok)
    Beresjít (1:1—6:8) · Nóaḥ (6:9—11:32) · Lekh lekhá (12:1—17:27) · Vajjéra (18:1—22:24) · Ḥajjé Sará (23:1—25:18) · Toledót (25:19—28:9) · Vajjeṣé (28:10—32:3) · Vajjisjláḥ (32:4—36:43) · Vajjésjeb (37:1—40:23) · Mikkéṣ (41:1—44:17) · Vajjiggásj (44:18—47:27) · Vajḥí (47:28—50:26)
  2. Sjemót (Exodus, 2. mosebok)
    Sjemót (1:1—6:1) · Vaerá (6:2—9:35) · Bo (10:1—13:16) · Besjalláḥ (13:17—17:16) · Jitró (18:1—20:26) · Misjpatím (21:1—24:18) · Terumá (25:1—27:19) · Teṣavvé (27:20—30:10) · Tissá (30:11—34:35) · Vajjak’hél (35:1—38:20) · Pekudé (38:21—40:38)
  3. Vajjikrá (Leviticus, 3. mosebok)
    Vajjikrá (1:1—5:26) · Ṣáv (6:1—8:36) · Sjeminí (9:1—11:47) · Tazríang (12:1—13:59) · Meṣoráng (14:1—15:33) · Aḥaré mót (16:1—18:30) · Kedosjím (19:1—20:27) · Emór (21:1—24:23) · Behár (25:1—26:2) · Beḥukkotái (26:3—27:34)
  4. Bammidbár (Numeri, 4. mosebok)
    Bemidbár (1:1—4:20) · Nasó (4:21—7:89) · Behangalotekhá (8:1—12:16) · Sjelaḥ-lekhá (13:1—15:41) · Kóraḥ (16:1—18:32) · Ḥukkàt (19:1—22:1) · Balák (22:2—25:9) · Pineḥás (25:10—30:1) · Mattót (30:2—32:42) · Mas’ngé (33:1—37:13)
  5. Debarím (Deuteronomium, 5. mosebok)
    Debarím (1:1—3:22) · Váet’ḥannán (3:23—7:11) · Ngékeb (7:12—11:25) · Reé (11:26—16:17) · Sjofetím (16:18—21:9) · Teṣé (21:10—25:19) · Tabó (26:1—29:8) · Niṣṣabím (29:9—30:20) · Vajjélekh (31:1—31:30) · Haazínu (32:1—32:52) · Vezót habberakhá (33:1—34:12)

Nebiím
(Profetane)

Ketubím
(Skriftene)

(sjå òg Dei apokryfe skriftene)