Parasjàt Vajjisjláḥ

Frå Alnakka.net
Den utskrivbare versjonen er ikkje lenger støtta eller kan ha rendring-feil. Oppdater eventuelle bokmerke i nettlesaren din og bruk den vanlege utskriftsfunksjon til nettlesaren i staden.

1. Mosebok 32:4—36:43

1. Mosebog 32

4. og han [Jangakób] bød dem: "Sig til min Herre Ngesáv: Din Træl Jangakób lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Labán og boet der indtil nu; 5. jeg har samlet mig Okser, Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!" 6. Men Sendebudene kom tilbage til Jangakób og meldte: "Vi kom til din Broder Ngesáv, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!" 7. Da blev Jangakób såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre, 8. idet han tænkte: "Hvis Ngesáv møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."

9. Derpå bad Jangakób: "Min Fader Abraháms og min Fader Jiṣ’ḥáks Gud, ADONÁI, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! 10. Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre; 11. frels mig fra min Broder Ngesávs Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn! 12. Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

13. Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Ngesáv, 14. 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre, 15. 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20. Aseninder og 10 Æselhingste; 16. han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!" 17. Og han bød den første: "Når min Broder Ngesáv møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører, 18. skal du svare: Den tilhører din Træl Jangakób; det er en Gave, han sender min Herre Ngesáv; selv kommer han bagefter!" 19. Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Ngesáv, når de traf ham: 20. "Din Træl Jangakób kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave, der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!" 21. Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten. 22. Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jangakóbs Vadested; 23. han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt, hvad han ejede, over.

24. Men selv blev Jangakób alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry; 25. og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jangakóbs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham. 26. Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!" 27. Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jangakób!" 28. Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!" 29. Da sagde Jangakób: "Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der. 30. Og Jangakób kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst." 31. Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften. 32. Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jangakób et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.

1. Mosebog 33

1. Da Jangakób så op, fik han Øje på Ngesáv, der kom fulgt af 400 Mand. Så delte han Børnene mellem Leá, Raḥél og de to Trælkvinder, 2. idet han stillede Trælkvinderne med deres Børn forrest, Leá med hendes Børn længere tilbage og bagest Raḥél med Josef; 3. selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden, før han nærmede sig sin Broder. 4. Men Ngesáv løb ham i Møde og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og kyssede ham, og de græd; 5. og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han: "Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de Børn, Gud nådig har givet din Træl." 6. Så nærmede Trælkvinderne sig med deres Børn og kastede sig til Jorden, 7. derefter nærmede Leá sig med sine Børn og kastede sig til Jorden, og til sidst nærmede Josef og Raḥél sig og kastede sig til Jorden. 8. Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf på?" Han svarede: "Finde Nåde for min Herres Øjne!" 9. Men Ngesáv sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!" 10. Da svarede Jangakób: "Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig! 11. Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har været mig nådig, og jeg har fuldt op!" Således nødte han ham, til han tog det.

12. Derpå sagde Ngesáv: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg vil drage foran dig!" 13. Men Jangakób svarede: "Min Herre ved jo, at jeg må tage Hensyn til de spæde Børn og de Får og Køer, som giver Die; overanstrenger jeg dem blot en eneste Dag, dør alt Småkvæget. 14. Vil min Herre drage forud for sin Træl, kommer jeg efter i Ro og Mag, som det passer sig for Kvæget, jeg har med, og for Børnene, til jeg kommer til min Herre i Seir." 15. Da sagde Ngesáv: "Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk ledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det måtte jeg blot finde Nåde for min Herres Øjne!" 16. Så drog Ngesáv samme Dag tilbage til Se'ir.

17. Men Jangakób brød op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et Hus og indrettede Hytter til sit Kvæg; derfor gav han Stedet Navnet Sukkot. 18. Og Jangakób kom på sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen; 19. og han købte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af Sikems Pader Hamors Sønner for 100 Kesita 20. og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.

1. Mosebog 34

1. Da Diná, den Datter, Jangakób havde med Leá, engang gik ud for at besøge Landets Døtre, 2. så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende; 3. men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende; 4. og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til Hustru!" 5. Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Diná; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom hjem. 6. Sikems Fader Hamor gik nu til Jangakób for at tale med ham. 7. Men da Jangakóbs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jangakóbs Datter; thi sligt bør ikke ske. 8. Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru 9. og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre; 10. tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!" 11. Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give 12. forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!" 13. Da gav Jangakóbs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina, 14. og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel. 15. Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære; 16. i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk; 17. men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort" 18. Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god; 19. og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jangakóbs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus 20. og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til, Mændene i deres By: 21. "Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer! 22. Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne. 23. Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!" 24. Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære. 25. Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jangakóbs to Sønner Sjim’ngón og Leví, Dinás Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, 0g slog alle Mændene ihjel 26. og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Diná ud af Sikems Hus og drog bort. 27. Så kastede Jangakóbs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster; 28. deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på Markerne, tog de med sig, 29. og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der. 30. Men Jangakób sagde til Sjim’ngón og Leví: "I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!" 31. Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"

1. Mosebog 35

1. Derpå sagde Gud til Jangakób: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Ngesáv!" 2. Jangakób sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder, 3. og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!" 4. De gav så Jangakób alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem. 5. Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jangakóbs Sønner. 6. Og Jangakób kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel; 7. og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder. 8. Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9. Gud åbenbarede sig atter for Jangakób efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham; 10. og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jangakób; men herefter skal du ikke mere hedde Jangakób; Jisraél skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel. 11. Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd; 12. det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!" 13. Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham; 14. og Jangakób rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den. 15. Og Jangakób kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16. Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Raḥél føde, og hendes Fødselsveer var hårde. 17. Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!" 18. Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin". 19. Så døde Raḥél og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem; 20. og Jangakób rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Raḥéls Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21. Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder. 22. Men medens Israel boede i den Egn, gik Reubén hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jangakóbs Sønner var tolv i Tal;

23. Leás Sønner: Reubén, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon; 24. Raḥéls Sønner: Josef og Benjamin; 25. Raḥéls Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali; 26. Leás Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27. Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede. 28. Isaks Leveår var 180; 29. så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Ngesáv og Jakob jordede ham,

1. Mosebog 36

1. Dette er Ngesávs, det er Edoms, Slægtsbog. 2. Ngesáv tog sine Hustruer af Kenángans Døtre: Ada, en Datter af Hetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons Søn, 3. og Ismaels Datter Basemat, Søster til Nebajot. 4. Ada fødte Ngesáv Elifaz, Basemat fødte Reuel, 5. og Obolibama fødte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Ngesávs Sønner, der fødtes ham i Kana'ans Land.

6. Derpå tog Ngesáv sine Hustruer sine Sønner og Døtre, hele sin Husstand, sit Kvæg og al den Ejendom, han havde samlet sig i Kana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin Broder Jakob; 7. deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, og deres. Udlændigheds Land kunde ikke rumme dem, så store var deres. Hjorde; 8. og Ngesáv bosatte sig i Seirs. Bjerge; Ngesáv, det er Edom.

9. Dette er Ngesávs Slægtebog, han, som var Stamfader til Edomiterne i Seirs Bjerge. 10. Følgende var Ngesávs Sønners Navne: Elifaz, en Søn af Ngesávs Hustru Ada, og Reuel, en Søn af Ngesávs Hustru Basemat. 11. Elifazs Sønner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz. 12. Timna, som var Ngesávs Søn Elifazs Medhustru, fødte ham Amalek. Det var Ngesávs Hustru Adas Sønner. 13. Følgende var Reuels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Det var Ngesávs Hustru Basemats Sønner. 14. Følgende var Sønner af Ngesávs Hustru Oholibama, Datter af Zibons Søn Ana; hun fødte for Ngesáv: Jeusj, Jalam og Kora.

15. Følgende var Ngesávs Sønners Stammehøvdinger: Elifaz's, Ngesávs førstefødtes, Sønner: Høvdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz, 16. Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende Høvdinger i Edoms Land; det var Adas Sønner. 17. Følgende var Ngesávs Søn Reuels Sønner: Høvdingerne Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende Høvdinger i Edoms Land; det var Ngesávs Hustru Basemats Sønner. 18. Følgende var Ngesávs Hustru Oholibamas Sønner: Høvdingerne Jeusj, Jalam og Kora. Det var de Høvdinger, der stammede fra Oholibama, Ngesávs Hustru, Anas Datter. 19. Det var Ngesávs Sønner, og det var deres Stammehøvdinger; det var Edom.

20. Følgende var Horiten Seirs Sønner, Landets oprindelige Befolkning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana, 21. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammebøvdinger, Seirs Sønner i Edoms Land. 22. Lotans Sønner var Hori og Hemam, og Lotans Søster var Timna. 23. Følgende var Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo og Onam. 24. Følgende var Zibons Sønner: Aja og Ana. Det var denne Ana, som fandt de varne Kilder i Ørkenen, da han vogtede sin Fader Zibons Æsler. 25. Følgende var Anas Børn: Disjon og Oholibama, Anas Datter. 26. Følgende var Disjons Sønner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran. 27. Følgende var Ezers Sønner: Bilhan, Zåvan og Akan. 28. Følgende var Risjons Sønner: Uz og Aran. 29. Følgende var Horiternes Stammehøvdinger: Høvdingerne Lotan, Sjobal, Zibon, Ana, 30. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammehøvdinger efter deres Stammer i Seirs Land.

31. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, før Israeliterne fik Konger: 32. Bela, Beors Søn, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba. 33. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hans Sted. 34. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans Sted. 35. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Kongei hans Sted; det var ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hed Avit. 36. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted. 37. Da Samla døde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans Sted. 38. Da Sjaul døde, blev Bål Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted. 39. Da Bål Hanan, Akbors Søn, døde, blev Hadar Konge i hans Sted; hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af Matred, en Datter af Mezahab.

40. Følgende var Navnene på Ngesávs Stammehøvdinger efter deres Slægter, Bosteder og Navne: Høvdingerne Timna, Alva, Jetet, 41. Oholibama, Ela, Pinon, 42. Kenaz, Teman, Mibzar 43. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger efter deres Boliger i det Land, de fik i Eje. Det var Ngesáv, Edoms Fader.


Tenákh

Torá
(Loven eller
Mosebøkerne)

  1. Beresjít (Genesis, 1. mosebok)
    Beresjít (1:1—6:8) · Nóaḥ (6:9—11:32) · Lekh lekhá (12:1—17:27) · Vajjéra (18:1—22:24) · Ḥajjé Sará (23:1—25:18) · Toledót (25:19—28:9) · Vajjeṣé (28:10—32:3) · Vajjisjláḥ (32:4—36:43) · Vajjésjeb (37:1—40:23) · Mikkéṣ (41:1—44:17) · Vajjiggásj (44:18—47:27) · Vajḥí (47:28—50:26)
  2. Sjemót (Exodus, 2. mosebok)
    Sjemót (1:1—6:1) · Vaerá (6:2—9:35) · Bo (10:1—13:16) · Besjalláḥ (13:17—17:16) · Jitró (18:1—20:26) · Misjpatím (21:1—24:18) · Terumá (25:1—27:19) · Teṣavvé (27:20—30:10) · Tissá (30:11—34:35) · Vajjak’hél (35:1—38:20) · Pekudé (38:21—40:38)
  3. Vajjikrá (Leviticus, 3. mosebok)
    Vajjikrá (1:1—5:26) · Ṣáv (6:1—8:36) · Sjeminí (9:1—11:47) · Tazríang (12:1—13:59) · Meṣoráng (14:1—15:33) · Aḥaré mót (16:1—18:30) · Kedosjím (19:1—20:27) · Emór (21:1—24:23) · Behár (25:1—26:2) · Beḥukkotái (26:3—27:34)
  4. Bammidbár (Numeri, 4. mosebok)
    Bemidbár (1:1—4:20) · Nasó (4:21—7:89) · Behangalotekhá (8:1—12:16) · Sjelaḥ-lekhá (13:1—15:41) · Kóraḥ (16:1—18:32) · Ḥukkàt (19:1—22:1) · Balák (22:2—25:9) · Pineḥás (25:10—30:1) · Mattót (30:2—32:42) · Mas’ngé (33:1—37:13)
  5. Debarím (Deuteronomium, 5. mosebok)
    Debarím (1:1—3:22) · Váet’ḥannán (3:23—7:11) · Ngékeb (7:12—11:25) · Reé (11:26—16:17) · Sjofetím (16:18—21:9) · Teṣé (21:10—25:19) · Tabó (26:1—29:8) · Niṣṣabím (29:9—30:20) · Vajjélekh (31:1—31:30) · Haazínu (32:1—32:52) · Vezót habberakhá (33:1—34:12)

Nebiím
(Profetane)

Ketubím
(Skriftene)

(sjå òg Dei apokryfe skriftene)