Parasjàt Vajjésjeb

Frå Alnakka.net
Den utskrivbare versjonen er ikkje lenger støtta eller kan ha rendring-feil. Oppdater eventuelle bokmerke i nettlesaren din og bruk den vanlege utskriftsfunksjon til nettlesaren i staden.

1. Mosebok 37:1—40:23

1. Mosebog 37

1. Men Jangakób blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kenángans Land 2. Dette er Jangakóbs Slægtebog. Da Joséf var sytten År gammel, vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader. 3. Israel elskede Joséf fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham. 4. Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.

5. Men Joséf havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham. 6. Han sagde til dem «Hør dog, hvad jeg har drømt! 7. Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!» 8. Da sagde hans Brødre til ham: «Vil du måske være vor Konge eller herske over os?» Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord. 9. Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: «Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!» 10. Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: «Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?» 11. Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.

12. Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem, 13. sagde Israel til Joséf: «Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!» Han svarede: «Her er jeg!» 14. Så sagde Israel til ham: «Gå hen og se, hvorledes det står til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!» Israel sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem. 15. Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: «Hvad søger du efter?» 16. Han svarede: «Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!» 17. Da sagde Manden: «De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!» Så gik Joséf efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.

18. Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de Råd op om at dræbe ham 19. og sagde til hverandre: «Se, der kommer den Drømmemester! 20. Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!» 21. Men da Reubén hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: «Lad os ikke tage hans Liv!» 22. Og Reubén sagde til dem: «Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!» Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen. 23. Da Joséf nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på, 24. tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.

25. Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med. 26. Så sagde Jehudá til sine Brødre: «Hvad vinder vi ved at slå vor Broder ihjel og skjule Mordet? 27. Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!» Og hans Brødre gik ind på Forslaget. 28. Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Joséf op af Cisternen. Og de solgte Joséf til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.

29. Da Reubén nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Joséf der ikke. Så sønderrev han sine Klæder 30. og gik tilbage til sine Brødre og sagde: «Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!» 31. Så tog de Joséfs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede; 32. og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: «Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!» 33. Da så han efter og udbrød: «Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Joséf er visselig revet ihjel!» 34. Så sønderrev Jaŋaqób sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage. 35. Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: «Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!» Og hans Fader begræd ham. 36. Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Parŋós Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.

1. Mosebog 38

1. Ved den Tid forlod Jehudá sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira. 2. Der så Jehudá en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende. 3. Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er; 4. siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan; 5. og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib. 6. Jehudá tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar. 7. Men Er, Jehudás førstefødte, vakte ADONÁIs Mishag, derfor lod ADONÁI ham dø. 8. Da sagde Jehudá til Onan: «Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!» 9. Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom. 10. Denne hans Adfærd vakte ADONÁIs Mishag, derfor lod han også ham dø. 11. Da sagde Jehudá til sin Sønnekone Tamar: «Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!» Thi han var bange for, at han også skulde dø ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.

12. Lang Tid efter døde Jehudás Hustru, Sjuas Datter; og da Jehudá var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna. 13. Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op til Fåreklipningen i Timna, 14. aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så det skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen. 15. Da nu Jehudá så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt; 16. og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: «Lad mig gå ind til dig!» Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: «Hvad giver du mig derfor!» 17. Han svarede: «Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!» Da sagde hun: «Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!» 18. Han spurgte: «Hvad skal jeg give dig i Pant?» Hun svarede: «Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!» Så gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.

19. Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder. 20. Imidlertid sendte Jehudá sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at få Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke. 21. Han spurgte da Folkene på Stedet: «Hvor er den Skøge, som sad på Vejen ved Enajim?» Og de svarede: «Her har ikke været nogen Skøge!» 22. Så vendte han tilbage til Jehudá og sagde: «Jeg fandt hende ikke, og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge.» 23. Da sagde Jehudá: «Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.»

24. En tre Måneders Tid efter meldte man Jehudá: «Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!» Da sagde Jehudá: «Før hende ud, for at hun kan blive brændt!» 25. Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: «Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting.» Og hun lod sige: «Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav!» 26. Da Jehudá havde set efter, sagde han: «Retten er på hendes Side og ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!» Men siden havde han ikke Omgang med hende.

27. Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv. 28. Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: «Det var ham, der først kom frem.» 29. Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: «Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez. 30. Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham kaldte man Zera.

1. Mosebog 39

1. Da Joséf var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Parngós Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter. 2. Men ADONÁI var med Joséf, så Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre Ægypterens Hus; 3. og hans Herre så, at ADONÁI var med ham, og at ADONÁI lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham. 4. Således fandt Joséf Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham til Hånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Hånd; 5. og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede ADONÁI Ægypterens Hus for Joséfs Skyld, og ADONÁIs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude; 6. og han betroede alt, hvad han ejede, til Joséf, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Joséf havde en smuk Skikkelse og så godt ud.

7. Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne på Joséf og sagde: «Kom og lig hos mig!» 8. Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: «Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Hånd; 9. han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning og synde mod Gud!» 10. Og skønt hun Dag efter Dag talte Joséf til, vilde han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre. 11. Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset, 12. greb hun fat i hans Kappe og sagde: «Kom og lig hos mig!» Men han lod Kappen blive i hendes Hånd og flygtede ud af Huset. 13. Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset, 14. kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: «Her kan I se! Han har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter, 15. og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!»

16. Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem, 17. og sagde så det samme til ham: «Den hebraiske Træl, du bragte os til at drive Spot med os, kom ind til mig; 18. men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset.» 19. Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: «Således har din Træl behandlet mig!» blussede Vreden op i ham; 20. og Joséfs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvor Kongens Fanger sad fængslet. Således kom Joséf i Fængsel. 21. Men JHVH var med Joséf og skaffede ham Yndest og lod ham finde Nåde hos Fængselets Overopsynsmand, 22. så at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulde gøres der. 23. Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Joséfs Hånd, eftersom ADONÁI var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.

1. Mosebog 40

1. Nogen Tid efter hændte det, at Ægypterkongens Mundskænk og Bager forbrød sig mod deres Herre Ægypterkongen, 2. og Parŋó vrededes på sine to Hofmænd, Overmundskænken og Overbageren, 3. og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, i samme Fængsel, hvor Joséf sad fængslet; 4. og Livvagtens Øverste gav dem Joséf til Opvartning, og han gik dem til Hånde. Da de nu havde været i Forvaring en Tid lang, 5. drømte Ægypterkongens Mundskænk og Bager, som sad i Fængselet, samme Nat hver sin Drøm med sin særlige Betydning. 6. Da Joséf om Morgenen kom ind til Parngós Hofmænd, der sammen med ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og så, at de var nedslåede, 7. spurgte han dem: «Hvorfor ser I så ulykkelige ud i Dag?» 8. Besvarede: «Vi har haft en Drøm, og her er ingen, som kan tyde den.» Da sagde Joséf til dem: «Er det ikke Guds Sag at tyde Drømme? Fortæl mig det da!»

Joséf udtyder Parngós Hofmænds Drømme i Fængselet.

9. Så fortalte Overmundskænken Joséf sin Drøm og sagde: «Jeg så i Drømme en Vinstok for mig; 10. på Vinstokken var der tre Ranker, og næppe havde den sat Skud. før Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer; 11. og jeg havde Parngós Bæger i Hånden og tog Druerne og pressede dem i Parngós Bæger og rakte Parngó det.» 12. Da sagde Joséf: «Det skal udtydes således: De tre Ranker betyder tre Dage; 13. om tre Dage skal Parngó løfte dit Hoved og genindsætte dig i dit Embede, så du atter rækker Parngó Bægeret som før, da du var hans Mundskænk. 14. Vilde du nu blot tænke på mig, når det går dig vel, og vise mig Godhed og omtale mig for Parngó og således hjælpe mig ud af dette Hus; 15. thi jeg er stjålet fra Hebræernes Land og har heller ikke her gjort noget, de kunde sætte mig i Fængsel for.»

16. Da nu Overbageren så, at Joséf gav Mundskænken en gunstig Tydning, sagde han til ham: «Jeg havde en lignende Drøm: Se, jeg bar tre Kurve Hvedebrød på mit Hoved. 17. I den øverste Kurv var der alle Hånde Bagværk til Parŋós Bord, men Fuglene åd det af Kurven på mit Hoved!» 18. Da sagde Joséf: «Det skal udtydes således: De tre Kurve betyder tre Dage; 19. om tre Dage skal Parngó løfte dit Hoved og hænge dig op på en Pæl, og Fuglene skal æde Kødet af din Krop!»

20. Tre Dage efter, da det var Parngós Fødselsdag, gjorde han et Gæstebud for alle sine Tjenere, og da løftede han Overmundskænkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere. 21. Overmundskænken genindsatte han i hans Embede, så han atter rakte Parngó Bægeret, 22. og Overbageren lod han hænge, som Joséf havde tydet det for dem. 23. Men Overmundskænken tænkte ikke på Joséf; han glemte ham.


Tenákh

Torá
(Loven eller
Mosebøkerne)

  1. Beresjít (Genesis, 1. mosebok)
    Beresjít (1:1—6:8) · Nóaḥ (6:9—11:32) · Lekh lekhá (12:1—17:27) · Vajjéra (18:1—22:24) · Ḥajjé Sará (23:1—25:18) · Toledót (25:19—28:9) · Vajjeṣé (28:10—32:3) · Vajjisjláḥ (32:4—36:43) · Vajjésjeb (37:1—40:23) · Mikkéṣ (41:1—44:17) · Vajjiggásj (44:18—47:27) · Vajḥí (47:28—50:26)
  2. Sjemót (Exodus, 2. mosebok)
    Sjemót (1:1—6:1) · Vaerá (6:2—9:35) · Bo (10:1—13:16) · Besjalláḥ (13:17—17:16) · Jitró (18:1—20:26) · Misjpatím (21:1—24:18) · Terumá (25:1—27:19) · Teṣavvé (27:20—30:10) · Tissá (30:11—34:35) · Vajjak’hél (35:1—38:20) · Pekudé (38:21—40:38)
  3. Vajjikrá (Leviticus, 3. mosebok)
    Vajjikrá (1:1—5:26) · Ṣáv (6:1—8:36) · Sjeminí (9:1—11:47) · Tazríang (12:1—13:59) · Meṣoráng (14:1—15:33) · Aḥaré mót (16:1—18:30) · Kedosjím (19:1—20:27) · Emór (21:1—24:23) · Behár (25:1—26:2) · Beḥukkotái (26:3—27:34)
  4. Bammidbár (Numeri, 4. mosebok)
    Bemidbár (1:1—4:20) · Nasó (4:21—7:89) · Behangalotekhá (8:1—12:16) · Sjelaḥ-lekhá (13:1—15:41) · Kóraḥ (16:1—18:32) · Ḥukkàt (19:1—22:1) · Balák (22:2—25:9) · Pineḥás (25:10—30:1) · Mattót (30:2—32:42) · Mas’ngé (33:1—37:13)
  5. Debarím (Deuteronomium, 5. mosebok)
    Debarím (1:1—3:22) · Váet’ḥannán (3:23—7:11) · Ngékeb (7:12—11:25) · Reé (11:26—16:17) · Sjofetím (16:18—21:9) · Teṣé (21:10—25:19) · Tabó (26:1—29:8) · Niṣṣabím (29:9—30:20) · Vajjélekh (31:1—31:30) · Haazínu (32:1—32:52) · Vezót habberakhá (33:1—34:12)

Nebiím
(Profetane)

Ketubím
(Skriftene)

(sjå òg Dei apokryfe skriftene)