Norsk-jødisk historie føre 1851

Frå Alnakka.net
Versjonen frå 17. mai 2020 kl. 11:31 av Olve Utne (diskusjon | bidrag) (9 versjonar)
(skil) ← Eldre versjon | Siste versjonen (skil) | Nyare versjon → (skil)

Innleiing

Vi veit ikkje så mykje om norsk-jødisk historie føre 1851. I 1844 vart forbodet mot portugisarjødar i kongeriket Norge oppheva, og i 1851 vart òg forbodet mot asjkenaziske jødar oppheva ved grunnlovsendring. Da hadde det vore eit meir eller mindre totalt forbod mot jødar på norsk jord sidan 1814. Men føre 1814 var situasjonen ein litt annan: Etter loven hadde asjkenaziske (sentral- og austeuropeiske) jødar ikkje adgang til Norge — enten i det heile teke eller, i enkelte periodar, berre med leidebrev; men sefardiske (spanske/portugisiske) jødar trong ofte ikkje slike leidebrev — og i andre periodar kunne asjkenaziske jødar reise til Norge utan leidebrev òg.

Denna sida er eit forsøk på å samle informasjon om dessa fire punkta:

  1. Kva var den offisielle jødepolitikken?
  2. Kva skjedde i praksis?
  3. Fanst det jødar som hadde samband med Norge eller var i Norge i kortare eller lengre periodar?
  4. Sette de i så fall spor etter seg som vi framleis kan sjå i dag?

1200-talet

1300-talet

1400-talet

  • 1435: “Nu er oss til ørna komit at swmer mæn y imisom stadum tesse rikis dyrfvas thes af brøysleika sinna natura, en summer af villu pukans ok tileggian thæ helger wp at taka ok halda som hwerkit æro aff gudi æder heilagre kirkiu skipader æder samtyktir, wtan heldr storligha bade mote gudi ok helgra sætning ok ær theth løgurdagx helg som Juda ok hæødhninga plega at halda æn æy cristne men ok stander høgelika forbudit i helga kirkiulaghum at ijngen ma helga dagha halda æder aff nyio wpp taka adra æn the som war helge fader pawen erkebiscop æda biscopa biuda at haldas” (‘No er det komme oss til øro at somme menn på ymse plassar i detta riket [...] held [...] laurdagshelg som jødar og heidningar brukar å halde [...].’) (Erkebiskop Aslaks provinsialstatutt av 24. august 1435)

1500-talet

1600-talet

  • 1647 - Leuin Hollennder (Levin Levinsen Hollender) betalte 25 riksdaler i sagskatt for flaumsaga si i Romsdals åtting (Matr. 1647: XIII, s. 209)
  • 1657, 19. januar - “Under 19 Jan. 1657 tillod en ny Forordning de ‘portugisiske’ Jøder frit og uhindret at reise og ernære sig i Kongens Riger, til hvilken Begunstigelse Grunden rimeligviis blot var financiel. Men af Udtrykket Kongens ‘Riger’ synes det, klart at Tilladelsen ogsaa har været udstrakt til Norge, og af en Politianordning fra 1710 sees det, at der var Jøder, som dengang havde Lov til at ‘opholde sig, bo og bygge’ i Bergen, saa Ordet ‘fremdeles’ i Gl. § 2 sidste Passus er uden Hjemmel og denne det første positive Lovbud, som udelukker Jøderne fra Norge.” Henrik Wergeland: Samlede Skrifter IV. Avhandlinger, Opplysningsskrifter 3. bind: 1839–1842 Tydske Sofismer, Del 3 (d.IV,b.3,s.287)
  • 1681, 30. april - Israel David og Samson Epharim får pass til Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 159)
  • 1681, 28. juli - Israel Fürst får pass til Danmark og Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 246)
  • 1682, 18. mars - Ruben Fürst får pass til Danmark og Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 74)
  • 1682, 6. mai - Samson Epharim får pass til Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 130)
  • 1682, 6. mai - Meyer Levin får pass til Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 131)
  • 1682, 15. august - Natan Beringborg får pass til Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 208)
  • 1682, 3. november - Moses Fürst og Levin Abraham får pass til Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 262)
  • 1683, 8. mai - Jacob Israel får pass til Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 130)
  • 1684, 30. juli - “30. juli 1684: Fr. [=Forordning] Om Portugiser af den Hebr. Nation; (som bekræfter deres Privil. 19 Jan. 1657, som d. 14 Dec. 1670 ere confirmerede, saa at Fr. 16 Apr. 1681 ikke paa dem skal hentydes. See Pl. 23 Jan. 1750). p. 138.” (Schous Forordninger)
  • 1685, 18. mai - Jacob Israel får pass til Danmark og Norge over Sverige (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 132)
  • 1685, 7. november - Israel Fürst og son får pass til Danmark og Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 230)
  • 1687, 15. april - Christian Vs Norske Lov - Tredie Bog. Om Verdslig- og Huus-Stand. 22 Cap. Om Jøder og Tatere. 1 Art. Ingen Jøde maa sig her i Riget indbegive, eller sig finde lade, uden Kongens særdelis Lejdebrev under tusinde Rixdalers Straf af hver Person, som uden forskrefven Lejdebrev betrædis. 2. Hvo, som nogen Jøde angiver og Kongens Amptmand anviser, skal have derfor et halvt hudrede Rixdaler. 3. Tatere, som omløbe og besvige Folk med deris Bedrægeri, Løgn, Tyveri og Troldom skulle af Stædets Øvrighed paagribis, hvor de kunde befindis, og de, som af Almuen paa Landet ertappis, skulle leveris til næste Bonde Lænsmand, som ved Bøndernis Hielp skal føre dem til Fogden og alt hvis de have med at fare dennem fratagis, og deris Anførere paa Livet straffis, og de andre inden vis Tid at rømme Riget fra næste Stæder de kunde udkomme; Og hvis de efter den Tid spørgis, eller overkommis kunde her i Riget, da som deris Anførere at straffis paa Livet, og hvo dennem huser, eller herberger, bøde til sit Herskab for hver Nat, og for hver Person, som den der huser fredløse.” (Kong Christian Vs Norske Lov, 1687)
  • 1689, 9. mars - Ruben Fürst får pass til Danmark og Norge (Katz 1981 < Sjæl.reg.nr. 61)

1700-talet

  • 1710 - “(...) af en Politianordning fra 1710 sees det, at der var Jøder, som dengang havde Lov til at ‘opholde sig, bo og bygge’ i Bergen, saa Ordet ‘fremdeles’ i Gl. § 2 sidste Passus er uden Hjemmel og denne det første positive Lovbud, som udelukker Jøderne fra Norge.” (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter IV. Avhandlinger, Opplysningsskrifter. 3. bind: 1839–1842. Tydske Sofismer, Del 3 (d.IV,b.3,s.287))
  • 1734 - Tre nederlandske «portugisiske» jødar vart arrestert når de kom inn i landet og vart sittande to månader i fengsel. («Norway» i Encyclopaedia Judaica)
  • 1750, 23. januar - “... de Jøder, som paa den Tid, Grundloven udkom, havde Adgang til Riget; hvilket efter en Placat af 23de Januar 1750, der er yngre end nogen af de Anordninger, som udelukke Jøder fra Norge, var Tilfældet med de saakaldte Portugisjøder. ... Christiania, i Høiesteret den 19de Marts 1842.”

1800-talet

  • 1801 - Tre menn var registrert under förenamnet «Baruch» i folketelinga i 1801. («Uvanlege fornavn»)
  • 1814, 17. mai - Kongeriget Norges Constitution. [...] §2. Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at oppdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.”
  • 1817, 30. desember - “Erklæring fra Politimesteren i Bergen, hvoraf erfares, at der ikke siden 17de Mai 1814 har været meer end 2 Jøder, nemlig: 1) polsk Jøde, Michael Jonas, dertil ankommet den 30te December 1817 som Passageer med et havareret Skib bestemt til London, forsynet med Pas fra Kønigsberg af 29de Oktober næstforhen, og den 5te Januar næstefter afsendt til Kristiania under Geleide af Politiadjutant Schønberg.” (Wergeland: Jødesagen i det Norske Storthing. Efterretningen. 1.fotnote 26)
  • 1828, 5. juni - 2) Optikus og Instrumentmager Martin Blumenbach, ankommet den 5te Juni 1828 med Pas fra Gothenborg til Trondhjem af 5te Mai samme Aar, men paa Betydning om nøiere Undersøgelse, hvis han forblev, samme Dag afreist til Gothenborg.” (Wergeland: Jødesagen i det Norske Storthing. Efterretningen. 1.fotnote 26)
  • 1833, 3. april - “Kongelig Resolution af 3die April 1833, hvorved naadigst er bifaldt den Norske Regjerings Foranstaltning under 5te Marts næstforhen, at den Jøden Henri Leia efter Christiania Bythingsdom af 31te Januar samme Aar (ovenfor No. 25) for uden Leidebrev at have indfundet sig i Riget, ilagte Mulkt 800 Spd. afsones med Fængsel paa Vand og Brød i 28 Dage.” (Wergeland: Jødesagen i det Norske Storthing. Efterretningen. 1.fotnote 27)
  • 1844, 4. november: Justisdep.: “... det antages at de saakaldte Portugis-Jøder maa uanset Grundlovens § 2, være berettigede til at opholde sig her i Riget, hvilket ogsaa, saavidt vides, hidtil har været almindelig antaget – – –” (St.F. 1845 9 D, s. 264 (Skullerud 1971))
  • 1851 - GRUNNLOVENS §2 BLIR ENDRA Wergeland sitt arbeid for endring av §2 fører endelig fram, og i september 1851, seks år etter at Wergeland døydde, blir endelig siste leddet av §2 fjerna, og både sefardiske og asjkenaziske jødar får adgang til Norge med fulle borgarrettar.
  • 1852 - De første asjkenaziske jødane busett seg i Norge under lovnad om religionsfriheit.