Claus Frimann: «Den norske Fisker»
Frå Alnakka.net
«Den norske Fisker»
av Claus Frimann (1746–1829)
- Ondt ofte lider den Fiskermand,
som ud maa fare, før Hanen galer,
al Dagen plaske i kolde Vand,
paa Hjem ei tænke før Solen daler,
i vaade Trøie,
Snedriv i Øie —
o, sad I der, I guldklædte Høie!
I andet fant
- Dog snart gaar Dagen, og Alting let,
naar Draatten ramler, og lod ei stanser,
og Kniv ei hviler paa Maddingsbret,
og Fisken opefter Snoren danser;
da spares Arme
at bankes varme;
Madkisten glemme de tomme Tarme,
som skrege før.
- Saa Mangt nu tænker den Fisker paa,
Mangt med sig selv nu han monne snakke:
i Aar skal Jorddrot mig lade staa,
i Aar ei kastes jeg ned for Bakke;
det har ei Fare,
nu faar jeg vare,
i Aar skal Fogden min Gryde spare
for Skat og Told.
- God Hustru oppe ser ud igjen;
det kvelder tidleg, og kold er Stuen;
i Krogen sætter hun Rokken hen,
i Asken rager, gjør Ild paa Gruen;
tungt op fra Stranden
ind stamper Manden,
tre vaade Trøier, en efter Anden,
han slenger hen.
- (Frå Poetiske Arbeider. Første Samling. (1788))
Kjeldor
Mal:Læsebog 1882 Seip, Karl: En liten visebok for hjemmet. Oslo : H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard), 1929.