Lensmann Jens Nielsen Nærrebø si dagbok

Frå Alnakka.net

Gå til: navigering, søk

Innhaldsliste

Innleiing

Dei følgjande utdraga frå innleidingsdelen av lensmann Jens Nielsen Nærrebø si dagbok (1677–1704) er svært interessante fördi dei hører med til dei tidligaste utførlige skildringane av jødisk liv og tru i eit dokument frå Norge. Teksten er, såvidt det kan dømmast, skreven av frå ei anna kjelde — kanskje eit trykt verk, men meir trulig eit otrykt manuskript; og mesta heilt sikkert opprinnelig författa av ein dansk luthersk prest eller ein annan velutdana danske med heller ojamne hebraiskkunnskapar men desto betre kjennskap til datidas kristne syn på jødedommen. Mange av detaljane er presise — slik som omsettinga av dei tretten aspekta, medan andre av dem er mykje overdrevne eller förvridd av polemiske grunnar — den opprinnelige författaren sine sterkt anti-jødiske haldningar, som er typiske för mange av dei lutherske teologane på den tida med sin ofte meir eller mindre antisemittiske erstatningsteologi, skin tydelig gjenom mange stader.

Blant dei mest opplagte teologisk motiverte mytane i manuskriptet kan nemnast den ofte oppattekne förestillinga om at jødar skulle drikke blod av spedborn. Den her openberre osannheita tek her form av at blodet frå omskjeringa angjevelig somme gonger blir spytta i vinen som så blir drukken. Elles viser den polemiske synsvinkelen seg tydelig i ordbruk som «forblindet Mørckhed», «Daarligt Spil», «Phantasterj», «saadan Jødiscke Fabbel oc Daareskab», «de ... bilde sig ind». Det er sjølvsagt ikkje tilfeldig at siste delen har overskriftene «En Drabelig stor Løgn» og «En Mesterlig oc fordræfflig Løgn»...

Ei god spissformulering av den opprinnelige författaren si teologiske slagside har vi i den her bolken: “Nu saadan Jødiscke Fabbel oc Daareskab ville vi lade fare, thi her vdi staar ingenlunde dette Beredelse at holde voris Paaske, det er icke paa den Maner Paulus vil at vi skulle udryde lig den gammle syrdey, men er at forstaa om Synden, den gammel Adam, at vi der vdrydder aff voris Hierte formedelse en sand alvorlig poenitens oc en ret fornyelse formedelses den Hellig Aand, at vi icke holde voris Paaske I den gamle Syrdey, Men i Reenheds oc Sandheds søde Deye”

Av detaljane ser vi at det som er skildra her er (eit vrengjebilete av) folkelig asjkenazisk jødedom. Slik er för eksempel konsonanten ת(tav utan dagésj) attgjeven som s. Vi ser òg ein typisk eldre asjkenazisk skikk som «Hollekreisch» — ein tysk-jødisk velkomst- og namngjevingsseremoni för nyfødde døtrer. (Tidligare vart den samma seremonien bruka som velkomst för nyfødde søner òg.)

Utdrag

[side 26]

En historie Om Lilis Effter Jødiss fabel om trætte imellem Adam oc Lilis findelse i samme Bog - XIV Cap

Effter at Gud udi Begyndelsen skabt Adam, oc vaar allene, skullde vor herre haffue sagt, som skrifften formelder, at det vaar icke got, det mennisket vaar Ene, oc haffuer der fore, skabt Adam en Quinde, aff Jorden aff den samme materi hand vaar selff aff, oc den samme Quinde kaldesde hand Lilis — Icke lenge der effter kom, Adam og denne Lilis udi nogen tuist sammen, hun sagde til Adam paa sit sprog, AINI ICHOAHEBHES ICMATTATZ. Jeg vil ingenlunde være dig underdanig eller undergiffuen, Adam

side 27

suarede hende der till igen, VEANIE ICK CHEBB TEMATTAH, ELLA, IEMAHALAH. ieg vil icke heller være under din mact, men hærske offuer dig, fordi du hør og bør, at være mig underdanig, da suarede denne Lilis, vi ere begge lige gode, oc den ene slet intet bedre end den anden, fordi vi ere baade to giort aff Jord, og ere saaledis io meer oc meer bliffue, aff spendig imod hin anden, der denne Lilis fornam at intet andet vilde vorde aff end tuist oc kiff dagelig dag met sin hosbonde, haffuer hun næffnit dise ord SCKHEM HAMPHORACK, som haffuit en synderlig Kraff udi sig, dog lønlig oc for borget, Oc saa tilligen Hun næffnet dise Ord, sloe hun strax bort i Luftten da sagde Adam til vor Herre, O Here Offuer den gandscke verden, see den Quind Huilcken du haffuer giffuit mig er fløyet bort fra mig, da sende gud 3 Engel effter hinde, som Hede, Senoi, Sanlenoi, oc Sammangeloph, oc sagde till dennem, farer Hen oc henter Hinde

side 28

Hiit tillbage igen, der som hun vill følge met eder, er det got oc vel, oc der som hun icke vil det, da skal der huer dag døe 100, aff hindis børn bort, dise 3 Engel de fore bort Effter denne Lilis, oc fandt hinde offuer it forfærdelige brusende Haff flyedis, oc vaa lige det samme Haff paa den Ort, som Pharao med de mange Andre Egypter dereffter siden bliffue Drucknede vdi, Huor de strax gaffue hinde guds befallning for huad deris Erinde vaar, nemlig at de Endeligen skulde føre hinde tilbagt igen Men der de fornumme Hun ingenlunde Her udi vilde atlyde dennem, truffuet Hinde Paa det Høyest, at de vilde Druckne Hinde i det forfærdige Haff, som vaar neder vnder dem, om hun icke flye tilbage met Dem igen, da bad denne Lilis Engelne, at de vilde lade Hinde bliffue met fred, hun vaar dog ey for Anden Aarsag skabt, en Hun Drengebørn som vare 8. dage gammel, oc Pigebørn som vare 20. dage, dem skulde hun

side 29

Dræbe Oc Omkomme, Der Engelene de dette hørde, vilde tagit Hinde met mact, oc føre hinde met sig til bage til Adam igen, da giorde denne Lilis, Engelene en forfærdelig Eed at huor oc naar som helst vdi noget Hus effter den dag dise 3. Engelis Naffne, kunde enten findis paa it lidit Pergament Malt, eller skriffuit noget sted i Husit, vilde hun aldrig i det ringest befatte sig met de Børn sammesteds, eller dennem nogen Skade eller Affbræck paaføre, oc der som saadan nogen tid befantis aff hinde, imod sin Eed bliff giort, vilde hun vndergiffue sin for berørte straff, saa der maatte døe Huer dag 100 aff hindis Børn, som vare unge Dieffle, er Huorfor Jøderne Henge Altid omkring deris Børn halse it lide Pergament met dise Engle deris Naffne vdi skriffue, Paa det naar denne Lilis kommer i nogit Hus, oc befinder denne Sedel met same Naffne vdi, tencker hun strax paa den Eed hun haffuer giort,

side 30

Oc vdi Det Allerringeste Huilcken rør eller skade nogen samme Børn der i Husit, O Blindhed

Vil der saa nogen giøre spørsmaal til deris Rabiner oc Høyvise Jøder, Huor denne første Quinde bliff aff, som bliff skabt met Adam, oc Huorledis Hand bekom Evam igen, Jo suare de strax, denne Lilis den første skabte Quinde, var sin Mand Adam saare vlydig oc Halstarig fore, som rørt er, de Aarsage, Hun formeente sig at være Lig saa god som Adam Effterdi hun vaar Lige saa velskabt aff Jorden som Adam vaar, oc for saadan Hindis Modvillighed, oc Arge sind imod Adam, tog vor Herre Hinde bort fra Hannem, oc skabte Hannem en Anden aff Hans Ribben igen, der vilde være smuck Limfeldig oc from mod Adam, oc tiene Hannem som en Læm tiener den Anden, uden ald Knur eller nogen Halstarighed-

Naar saa denne Nattequinde eller Spøgelse er da bort oc vddriffuit aff

side 31

Barselhusit, oc Kammerer met der skriffuen, oc Anden galsckab, som de bilde sig ind, Haffuer den forlagit, som Her tilforn Omrørt er, oc Pinen fanger An met quinden er de Høyeligen forbudet i deris geistlig Ret, at ingen maa lade fodre til sig Jordemoder aff de Christne quinder, eller i det ringest bruge dem, uden saa er, at ingen Anden Jødiscke Jordemoder vaar tilstede oc det faal der en Heel Hob Jøder vere Hos, Om det er en Christen quinde, som er Jorde Moder; Huilcke skulle staa rundt omkring Barselquinden, oc giffue nøye Act Paa, thi de haffuede Christne quinder som ere Jordemoder saare fortænckt, at de udi fødslen skulle forraske Børnen, oc dem omkomme Hemmeligen

Dette Naffn Lilis findis i Bibel udi den Hebreiske text, Hos Prophet Esaiam i det 34. Cap., oc af nogle fortolckere saaledis vdlagt, at det skal bemercke saa megit som str?? en Helzslig oc forskræckelig Nats?? en Part Kalde den Lamia, saa megit som en forfærdelig Natquinde

side 32

Eller it Dieffuels spøgelse, som vandrer Omkring om Natten, vdi en quindes gestallt eller skickelse, denne quinde giffue Jørderne saare, Haffuer vdi saaden gestalt i gammle dag vancket omkring oc mangesteds den 8. Dag naar Børnen skulde omskieris, der haffuer Hun enten tagit liiffuit af Børnen eller slet bortført dem met alle, Huilcket spøgelse eller Natquindis Naffn, Lilis er taget af det Hebreiske Ord, Lail Nox, eller Nat. Her paa giffue disse Arme forblindede Mennisker denne forskriffne Histori som de Haffuer tilhobe Væbit, oc giøre den gemeen Mand viis Paa, saa i Sandhed at være tilgaaed samene opdictet Historiske Fabel, som de Arme daarlige Mensker dog troe for en viis Historie, som ieg korteligen haffue fortæl Om Lilis, Forfaring oc deris daarlige oc galsckab Historien som Jødenen ere for blindet met

side 33

Om Jødernis Troes Articler som de Dagligen Læse oc Haffue I deris Bønnebøger XIV. Cap.

Der findis fornembligen udi de Jødiskis Theopillis oc Bønnebøgger Indførde 13. Ikkarim eller troes Artickle, Huilcke de alle samptligen troe og bekiende, vdi denne form oc maade, som her nu effter følger - - -

I. Jeg troer Beamunah schelemah ved en fast fuldkommen tro, at gud, er en skaber, Regerer, oc den som oppeholder alle Cratur, oc at Hand Haffuet skabt oc forvircket allting, Ja skaber oc forvircker endnu fremdelis vdi alle Evighed -

II. Jeg troer ved en fuldkommen tro, At gud som er Alletings skabere, den er Euig, oc Aldelis ingen saadan Euighed I nogen, vden i Hannem Allene, Huilcke allene haffuer værit vor gud, er endnu vor gud, oc bliffuer ocsaa vor gud vdi all Evighed - - -

III. Jeg troer ved en fuldkomen tro at gud som er Alletings skabere, Haffuer side 34 Ingen Legemlig gestalt, eller nogen Eygenskab vdi sig, ey heller noget Legemlig væsen, er til, eller findis kand som Mand, maa ligne hannem ved

IV. Jeg troer ved en fuld kommen tro, at gud som er Alletings Skabere, hand er baade den første oc den sidste oc ingen haffue være for Hannem, oc bliffuer ocsaa den sidste i alde Evighed

V. Jeg troer ved en fuldkommen tro at den samme gud bør allene at tilbedes oc ingen vden Hannem bør mand at tilbede - - -

VI. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at alt Huad som helst propheterne, endnu haffuer talt eller Lærde, er idel Luter Sandhed - - -

VII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at alt Huad Moses Haffuer spaad oc Lærdt, er alesammen sandt oc viist, oc at Hand Haffuer værit it Hoffvit for Alle de vise, som baade vare i Hans tiid, for hans tiid, oc effter hans tiid kommen kand - - - side 35

VIII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at den gandske Lvo, Lige saadan som den nu er os denne dag vdi Hænderne, den er lige saadan Mosi i Begyndelsen giffue aff gud - - -

IX. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at samme Lvo Aldrig vorder forandrit, oc ey heller nogen Anden lvo nogen tiid vorder Andreledis os giffuit eller skal giffuis aff gud. - - -

X. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at gud forstaar oc væd, alle Menniskernis gierninger oc tancker, saa som Propheten taler, hand proffuer Allene Hierterne, oc mercker paa alle deris gierninger - - -

XI. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at gud skal lønne oc betale dennem, som Holde Hans Budord, oc tuert imod igen straffe alle dennem, som hans Bud offertræder - - -

XII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at Messias skal endnu komme, oc om side 36 Hand enskønt, noget det forlenger, ved ieg dog Haabe til Hannem, oc Daglig Haabe oc forbie Hannem, indtil hand komme

XIII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at der er de dødis opstandelse til, som engang skal skie, vdi sin tiid, Huilcken skal gud vel befalde, som er altings skabere, Huis Naffn være beuidsdet oc Høyeligen Loffuit vdi alle Evighed

Amen

Dette er saa kortelig en summa Paa disse 13. Jødernis troes Article Huilcken de dagligen vdaff deris Bønnebøger oplæse, oc vdi saadan forblindet Mørckhed, Leffue oc døe de arme Elendige Mennisker, oc saaledis er at befrycte, at de vandre fra it Mørckhed til it Andet

FINNIS

Omskieerelsen Hos Jøderne Horledis den Angaar, Oc Huad Cæremonier oc Andet Daarlig Spil der brugis XVI Cap.

side 37

Den Reette Omskieerelse tiid paa Huilcket Jøderne Omskærer Deris Børn, er lige den Ottende dag, fra den dag Barnit er føde, regnis fra om Morgenen Solen opløber, oc til om Afften den ned gaar igen, oc fange de An met samme værck, god betiiden om Morgen, den stund Barnit er fastende, fordi det Bløder icke da nær saa meget, som elleris, naar det haffuer noget faat til Liiffs

Naar nu Ottende dagen kommer, Laust di allting saare tiligen om Morgenen til, met Omskierelsen, oc huad der tilhør oc først tillaffuid, tuende lange stoeler, med tapperte, silcke oc fløyils Hynder vdi, oc allt saadant tillaffuis, enten vdi deris Synagoger oc skoler, elle Hiemme vdi it syndeligt gemact, skeer saadan vdi ders skole, maa stollen staa nest hos den Hellige Arck, som deris Lovboge er Lagt vdi, oc i gammele dage vaar Pactens Arck i thi kommer fadderne, holde sig til Stolen, oc den Mohel eller side 38 Omskierer med dem, der følger ocsaa en Hob?? Andre Jøder met, oc iblant dem findis en, der rober vd, at oo skulde skynde sig, met Huad som helst der Høre til Omskiærelsen, Saa Komme da en Hob vnge Knaber, met Blus, berid aff 12 vox Lius, som ere til Hobe omkring hin Anden sæt, oc bemercke De 12 Israels Slæcter, dernest er der to som bære rød viin i beggere vdi Hænder, Item en met it fad met Sand, oc en Anden met it fad Bom Olie, Huor vdi er lagt smaa subtilige Læridis Klude i smaa stycker skaaren, som siden skal leggis barnit paa saarit, Naar Alting klart er met Omskiærelsen — Disse trede Allesammen Her til, oc staae omkring denne Mohel, eller Omskiærer, paa det de Alting dis bedre kan de see oc giffue Act paa, De haffuer ocsaa met sig en pare adskillig Confect, oc tøy Item sød strærck viin — Krudit met Neglicker oc Andre Kraftige vrter, Huor met de ville vederquæge Faderen, saa vel som fadderene, om noget dem paakom, formedelst Barnis v-tolmodighed, væ oc smerte side 39 Barnis skylde, de sig da der met kunde?? væderquæge oc læske

Naar de da saaledis ere tilhobe, forsamled gaar fadderne hen, oc sætte sig paa en Lange Stoel, oc stiller denne Mohel sig imod dennem, fanger An at siunge den Sange — Aff den Anden Mosis Bog, som Israels Børn de sang, den tiid de ginge igienem det Røde Haff — Imidlertid komme Quind?? oc bære Barnit indtil døren saa staar da den gandske Almufue op, men fadderne gaar til Dørren — oc Anfanger Barnit met stor Ære oc Revernis, sætte sig saa ned met det Paa Stolen, oc raaber alle samdræctig, I hin Andens Munde Baruch Hahba — Det er — velsignet være den som Kommer — de ocsaa Raabe disse 2 Ord — Hinneba. Elianhu, er saa Meget som — See der nu kommer Elias, Huilcken de kaldis Pactens Engel — oc moene de Arme daarer, At Elias hand Kommer her bærendis for met Barnit, oc sætter sig paa den Anden stoel med det side 40 Paa Det Hand vel see, oc giffue Act Paa, Om Omskiærelsen gaa rigtig oc skickelig til, Som det sig bør, oc bringe de sig til Nytte, Som der staar hos Malackiam, Oc Pactens Engel, Huilcken i begiære skal komme etc

Oc effterdi den en Stoel er Elias Propheten tillauffuit, skal de raabe det høyeste de kund Dette er Prophetens Elias Stoel, — fordi om mand icke saadan vdtryckeligen, met høyrobende stemme oc røst vdraaber, Kommer Elias ingenlunde selff til Omskiærelsen — fordi hand icke formedelst sin høy Alder, hør icke rette vel, vden mand saaledis met høy røst raaber det vd, oc paa det Elias icke skal for snart drage bort fra Omskiærelsen, Lade de hans Stoel staa vdi sin Prydelse, vdsmycket vdi tre samfelde dage — at Hand saaledis kand være fuldkommelig hos dem til Alting er forrettet

Naar Fadderne Haffuer da Barnit paa Knæ?? liggende vdi Skiødet, Løser denne Mohel Eller omskiærere, Klæderne op omkring det, griber fat om Barnens Lønlige Lem, side 41 for An paa forHuden — trycker den Lønlig Lem tilbage i Huden, oc skiær saa forhuden reen aff — oc kaster bort vdi Fadet med den Sand, oc siger met høy Røst Loffuet være du gud vor Herre, verdens Konning, at du Haffuer os Hellig giort met dine Blod, oc giffuet os omskiærelsens Pact etc — Saa er der flux en vng Dreng tilstedis som tager Kniffuen til sig som er brugt til omskiærelsen — Drenest tæcker denne Mohel eller Omskiærer Effter det Bæger met viin — tager Munden fuld der Aff, bespruder Barnet der met, at Blodet nogenlunde saaledis toes bort, spruder det ocsaa met viinen vnder Øynen, Om det er suagt oc skrøbeligt, tager saa Barennes Lønlige Lem i Munden Paa sig, oc suger Blodit gandske reent vd — Paa det Blodet dis Snarer skal stillis, oc Huis Blod Hand saaledis vdsuger, spruder Hand i det Bæger met viin, eller oc i Fadet Som sanden er vdi, dette giør side 42 Hand gemeenlig tre gange i det ringist oc dette Kaldis Hos de Hebreer Mezizah — Huilcken Moses Haffuer da intet saaledis befaldit — Men disse Jødiske Rabiner oc visse, Haffue det selff for Ordit som berørt er — der ene oc saa vel Hanteris grobere i dette værck, huilcket ieg dog for Blusel skyld Haffuer villet forbi gaaet, der effter for det sidste, tager Hand dise Læridtz Lumper, som ligge indlagte i denne Bomollie, oc der met forbinder dette Arme Barns Lønlige Læm met 3 eller 4 dubbelt offuer Hin Anden Lag og suøber saa Barnit Atter i suøbe Klæditigen. Der Effter begynder Barnens Fader oc Loffue gud saaledis oc siger — Loffuit være du gud oc Herre, du verdens Konning, som met dine Bud haffuer os hellig giort, oc befalet os at vi ere indgaaed i vor Faders Abrahams Pact, der paa suare den gandske Allmuffue sigedis — Alle — vel — Oc ligerviis som dette Barn, er nu indgaaet vdi voris Faders Abrahams Forbund oc pact, saa skal det oc lige maade indtræede vdi side 44 Moses Lov, med Actskab oc god gierninger —

Naar Alle dette er forrettet toer denne Mohel eller Omskiærer, sin Mund oc Hender saare reene, saa staar da faddene op met denne Mohel met Barnit, oc tager denne Omskiærere da det Andet Bæger met den røde viin vdi, Læser en sidvonlig Bøn der offuer — oc end ydermere beder Hand offuer Barnit, oc siger O Du vor gud, Oc voris Fædris gud, du styrcke oc opholde dette Barns Fader oc Moder, oc Lad Hans Naffn vorde Næffnt iblant Israels Folck — Saa giffuer Hand da Barnit først sit Naffn Dipper saa sin finger vdi det ene Bæger met viin vdi Huilcket Hand tilforne Haffuit sprutet det vdsugede Blod, oc met det bestryger Barnit tre gange paa sine Læbe — Beder saa videre — At gud vilde hannem fremdelis beskierme, effterdi hand haffuer stadfæst sin Pact met Hannem, giffue Fader oc Moder Længe at motte Leffue side 44 Met samme Barn, velsigner saa Barnit der effter giffuer hand Alle de unge Knaber Som staaer omkring Hannem, aff det velsignede Bæggere at dricke, gaar saa met det Lille Barn oc ny Jøde hiem oc Antuorder Hans Moder det paa sine Arme — Saa Haffuer denn Actus met Drenge Børn her met en Ende

Om pige Børn

Huad sig belanger pigebørn — vorder icke saare megen Høytid met holden, naar de fødis, Icke heller haffuer mand der om nogen synderlige vnderrettning i Jødernis Bøger, vden Allenist Eerdiuandus Hes — som vaar en Jøde, oc ... bliff Omvend til den Christelige tro, for nogle faa Aar siden, oc Lod sig døbe, Hand beretter saaledis — At naar it pige Barn hos Jøderne er 6 vegge gammelt, forsamle sig nogle vnge Piger i Forældrens Huus, Huilcken sætter sig runden omkring vuggen side 45 Hos Barnit, som det ligger vdi, Samme Buggea er omkring, offuer oc offuer behængd med adskiellige Smycker, Sølff Bælter, oc Andet saadan mere udpudhit tøyg, Bemelte unge Piger, opløffte vuggen fra Jorden met Barnit, oc giffuer det saa Naffn oc de som staa ved Hoffuede hos Barnet de ere de som ere fadder til det, naar saadant procese er da holden, giøre de sig it gaat Maaltid, oc lystige met Hin Anden — Anden process finder mand inttet videre om pige Børn, hos de Jødiske skribenter —

Finnis

Huorledis forholdis met barsel quinder hos Jøderne, Effter deris Barnefødel oc om deris først fødde som de Kiøbe frii effter det gammel testamment XVII Cap.

Naar de 40 Dage, eller 6 vger, Som er deris Renselsis tiid effter Mosis Lov, ere forløben, skulle Barsel quinderne, Endelig vdi Kolde vand Lade sig bade oc toe, førend de enten side 46 Maa ligge vdi sæng Hos deris mand, eller haffue nogen gemeenskab met dennem, Naar det er giort, at de ere reensede, oc saaledis torde reene, oc smucke huide Klæder antagit, Maa de da først ligge hos deris Mænd, oc haffue gemeensckab med dem

Saadanne deris Bad, skeer enten vdi obenbart gemeen vand, eller oc saa om saadanne icke ere at offuerkomme, Haffue de hiemme vdi deris Huus, vand kister, Brønde, eller Huller, for fylde met vand, saa diube, at en kand staae vdi vandet op til Halsen, er der dynd eller skarn neden vdi Bonden haffue de enten en bred Steen eller Anden der til berid — paa Huilcken de kund staa met føddene —

Hender det sig ocsaa at Barselquinde vorde Krangl eller ilde tilpas vdi Badet, tør dee slet ingen røre ved Hinde, met vtoede Hænder, eller er det ganske Bad spillde, oc forgiffues verck, Hun maa altid Haffue nogen hos sig, den stund Hun er vdi Badet side 47 Enten en Quinde, eller en Vng Pige Som er tolff Aar oc en dag gammel, eller om saadanne icke ere saa lige at bekomme, skal hindis egen mand være der til stede, paa det Hand kand selff see oc bære vidnisbiurd, at hun Haffuer ren badet, som det sig bør — til sligt maa mand ingenlunde nogen Christen quinde fortro, at forrette, thi de ere intet her vdi at Lide paa — —

Første fødde løsis for Pennig hos Jøderne —

Den første oc treduende dag, Effter den dag Barnit er fød, da lader faderen forde en Cohen, eller præst til sig, met nolge Andre flere sin gode venner, stiller Barnit for den paa Bordit, der hos saa mangt Pennige eller vis værd, som Kand gielde to goltgylden eller Halfttredie ris Daler, Siger til Præsten, min Hustru har for nogen tid forleden, fød mig en Bechor, eller første føde søn, oc Loven tilholder At ieg skal giffue dig Hannem, der til suarer denne Cohen side 48 Eller Præst, Offuer giffuer du mig da denne din Søn, Faderne hand suarer Ja der effter atspørg Præsten Moderen, om Hun tilforn ingen Børn haffuer faaet eller nogen tid haffuer faaet vtidig Fødsel, suarer da modern Ney, siger Præsten til Faderen, oc tilspør Hannem, Huilcket Hannem er Kierist, enten Hans søn eller de Pennig Hand bør at løsis for — Suarer Faderen Hannem, min første føde Søn er mig Kierist, Saa tager da Presten de Pennig, som Barnet skal Løsts for, — Legger dem ved Hoffuedet hos Barnit, oc siger — denne Søn er en først føde, Huilken gud haffue befalit at løse, effter Som skriffuit staar — Men de skulle Løse det, Naar det er en Maand gammel, oc det skal giffuis Løse for Pennig, for 5 seckel — fremdelis tale Presten, der du endnu varst i din Moder, vaar du u[di] din Himmelske Faders, oc dine forælderis gevalt — men nu est du vdi min Mact, Som er en Præst, din Fader oc din Moder begierer dog at løse dig, effter som side 49 Du est Deris første føde, oc er Herren Hellig, saa som skriffuit staar, Hellig giøre mig alle første føde, som obne Allehande Moders Liiff iblant Israels Børn, baade aff Menniske oc fæ, thi de ere mine, nu skal disse pennige være vdi din sted, for dig som er en først føde til en forløsning — oc Præsten forereit Saa Haffuer ieg derfor dig nu Løst, som belige er, oc skal nu her met være Løst, oc voxe vdi guds Fryct, til Æcteskab, oc Alle gode gierninger

Amen — —

Huorledis Jøderne troloffuis til Ecteskab, oc om deris Brylupper oc latterlig Cæremonier

Nar tuende Personer, vorder Hin Anden til Ectskab tilsagt, bliffue en Heel Hob Jøder tilsamen kaldede, oc indbeden baade vnge oc gammele, vdi it gemacke de vnge Jøder som vorder indbedet, de bære Huer met sig en ny Leerpotte i Handen saa Kommer der en oc Haffuer deris troloffvelses Breff, Huilcket Hand dem forelæse Som tilstede er, Liuder Huorledis No?? er tilhobe troloffvet, oc skal den ene giffue side 50 Den anden til Morgengaffue, saa oc Saa megit — Item til den oc den dag skal deris Bryllug være etc Oc Huilcke aff disse begge, der icke holder, Huis vdi dette troloffvelsis Breff er indført, skal Haffue forbrut 50 gylden, til den Anden, til Straff Effter ate dette yndsker den ene effter den Anden dem til Lycke sigende Masaltobh, Masalthobh, god Lycke god Lycke, oc saa snart det er skeed, slaar huer sin Leerpocte mod Jorden oc der effter gaar Huer Hiem til sit Igen

Om Brudgommen Oc Bruden vnderligen indsignis i Ecteskab, værcke Cæremonier

Naar Nogen Indsignelse vdi Ecteskab skal skie, at Brudgom oc Brud skulle tilhobe vidis, vorde der vdkaarit, 4 vnge Personner, Huilcke der bære en Himmel eller Dæck, som Paa fire Stænger, ere offuer til fast giort, offuer Brud oc Brudgom, oc det Hen til den ort, Som Indsignelsen skie skal, som enten skeer paa gade eller vdi en Haffue vnder Oben Himmel, met side 51 Brudgommen følger mands Personer oc met Bruden Quindis Personer, der hos Lut oc Anden strængelæg, oc allt vnder den samme Himmel, Huilcken de kalde Chuppah — saa megit som it Dæck, oc raaber alle Mand i huer Andris Munde, Baruch habba, Baruch habba, velsignet være den, som der kommer, velsignet være dene som der kommer, Bruden vorde førd 3 gange trint om Kring Brudgommen, som Hanen gaar om kring Hønen

Brudens Ansict skal hun Endelig vende vdi synder, den Aarsage, de Jødiske Rabiner haffue Indførd vdi deris Talmud at huem der stiller sin Sæng vdi sønder oc nor, saa at Ansictet, Altid seer vdi Synder, den samme faar mange Sønner, den Rabi som giffuer dennem tilsammen tager it Haarklæde som Brudgommen Haffuer om sin Hals, met det tildæcker hand Brudens Hoffued Locke, Huilcken de paa deris Maal kalde Talles, oc det Effter Rutz Exempel, so talde til side 52 Boas oc sagde Breed Dine vinge offuer din tienerinde etc Oc effter propheten da vdbridde ieg min kaabeflig Offuer dig oc skiulte din Blusel —

Der effter tager denne Rabi it glas, met viin, oc læser en tacksigelse Bøn der Offuer, kaldis paa deris Maal, Birckas prusin, Paa Latine Benedictiode sponsatorum, huor vdi hand Loffuer gud at disse tuende Personer, ere nu Hin Anden troloffvede til Ecteskab — der effter giffuer Hand Brud oc Brudgom aff samme glas at drick, Saa tager denne Rabi en Ring aff guld, vden nogen Edelstene, der effter rober hand Paa Vidnisbiurd, som skal komme oc besee Samme Ring, om den er god oc giældig for sit værd, sætter den saa Bruden Paa den Anden Finge, lader saa læse, at en Huer Liudeligen Kand det Høre, deris troloffuelse Breff, tager saa Atter it glas met viin, læser en Bøn der offuer som kaldis, Birckas nissum, Huor vdi Hand tacker vor Herre, At de haffue nu tagit ved Hin Anden — side 53

En Retunderlig Jødene Bøn Adir hu ibhuck heso bekorabh

det er

Almectige gud, Opbyg nu snart det Tempel, Ja snart vdi vore dage du barmhiertige gud, du høye gud du store gude — du ydmyge gud smuck gud søde gud, du daglige gud, du Jødisk, opbyg nu din Tempel snart, O snart O snart vdi voris Dage, byg nu, byg nu, din Tempel snart, snart du Krafftige gud, du Læffuendis gud, du Mæctige gud, Mandhaftige gud, sactmodige gud, Evige gud, du konglig gud, du Rige, skønne oc trofaste gud Byg nu dit Tempel met en Hast, Oc ret snart i vor Dage, O byg, byg, nu snart byg, nu bug nu byg, byg, byg, byge Nu snart byg dit Tempel I vore Dage

Naar dette Phantasterj er da endt, saa slar de sig Søffn oc Rolighed, oc frycter sig for ingen Fare eller Vlycke, fordi de Sige, at denne Nattis vdi side 54 Mosis 2 Bog, Lelchemenrun, beskermelsens Natt, oc bilde sig ind at Paa den Nat, Kunde Huilcken Menniske Eller Diefuel paaføre dem nogit Ont eller vlycke, oc der fore lader de baade deris Huus oc Døre, den gandscke Nat igiennem staa vide oben, oc forhobe Elias endelig at komme, oc forløse dem aff deris Ellendighed —

Nu saadan Jødiscke Fabbel oc Daareskab ville vi lade fare, thi her vdi staar ingenlunde dette Beredelse at holde voris Paaske, det er icke paa den Maner Paulus vil at vi skulle udryde lig den gammle syrdey, men er at forstaa om Synden, den gammel Adam, at vi der vdrydder aff voris Hierte formedelse en sand alvorlig poenitens oc en ret fornyelse formedelses den Hellig Aand, at vi icke holde voris Paaske I den gamle Syrdey, Men i Reenheds oc Sandheds søde Deye

side 55

Huorledis Jøderne straffe sig selff Indbiudes, Naar de bliffue befunden Enten i Hoer eller Manddrab XXI Cap.

Vorder nogen befunden i Hoer, met Eedet Personer, maa den vdstaa vnder skedelig Plict oc bod for sin Synd, effter som Hoereriet er til, er det om vintteren, skal Hand i nogle Dage effter hin Anden sidde i en Beck i det kolde vand, er det Iisfrossen paa vandit, Huggis der it Hul paa Iisen, oc hand sættis Nøgen need der vnder til Munden, dog ey Længer, end som Mand kand stæge et Æge men er det om Sommeren, da drage da Hannem Nøgen aff, oc sette Hannem vdi en Myre, Kum eller Bek, splitter Nøgen, dog varde Næsen oc Øren tilstoppde Paa dennem, oc der effter afftoede vdi Kaldt vande —

Dersom nogen ligger hos en Quinde ipsataboran morbo Menstruate — den skal faste vdi 40 dag Effter Hin Anden side 56 Oc Huer Dag 2. eller 3. gange lade sig Malkus slaa det er lade sig met en Leder suøbe eller Læder Bælte, offuer sin blotte ryg slaa 39 slag — Hand maa oc saa i midlertid Huilcken Ede Kiød, eller nogen varm spise, ey eller Dricke noget viin, uden Allene om sabbathen —

Straff Offuer Morder oc Mandraber

En Morde vorder 3 Aar forjagit vdi Landflyctighed, oc vdi alle de Stæder Hand kommer som Jøderne boe vdi, skaal hand huer dag lade sig hudstryge, effter som brøder er, oc naar Hand saaledis straffis, skal Hand Offentligen skrige Rorrcachane, Jeg er en Mordere, hand maa icke heller Ede noget Kiød, eller smage noget viin, Samme vorde denne Straff paalage, at de skulle bære it Jern pandser Paa deris bare Lægeme —

En part skulle ligge sig neder, for der Synagogens Dør, oc lade alle Mand træde paa sig, som gaa ind oc vde — [side 57]

En Drabelig stor Løgn

Der læse vdi deris Talmud, Huilcken en forfærdelig stor Fugl I Barinchue, Haffuer været, saa hand haffuer en gang kast it Æge, need aff sin Rede, formedelst Huilcket Æg, der er 300 høye Cedertræer Nederslagne gandske vdi grund, oc 60 LandsByer slet bortskyld, met den Materi der var vdi, der det gick synder, saa der ere druckende mange Mennisker,

En Mesterlig oc fordræfflig Løgn

Mand kand Læse vdi forbemelte Talmud Om en Raffn, som icke haffue værit Heller rete Litden, oc skal være seet af sandfærdig Rabbi eller Høyvis lære Mand, den Høyvise Mand, Huis Naffn er Rabba barbarchaichanna siger saaledis, En gang saae ieg en Frøe, det vaar saa stort som den Landsby, der vaar 60 Huse vdi den, I det samme kommer en forfærdelig store Slange, oc opslugede samme Frøe, strax der Effter Kommer en Raffn, oc opslugede side 58 Bemelte Slange, met Frøen vdi sig, der met fly Hand bort, oc sette sig Paa it træ, det mune vere it stort træ tro som frovede Rabbi jehuda simeonis Son at den flugl 313 er en forfærdiglig Fugl, Naar Hand slaar sine ving vd, fortager Hand den ganske verden Solen Skin, oc vorde It Mørck offuer alle Jorden krids.

Der giffuis oc for, vdi samme Talmud om en Rabbi, der at hand haffier en gang seilglie offuer Haffuit, oc haffuer seet en Fugl stande mit vdi vandet, oc dog icke vandet gaaet Hannem Længer op, end til Knæit, oc der Hand saae at der vaar sligt it laufft vand, sagde Hand til sin Med geseller, Her ville vi fare vd i bad, paa Dette grunde vand, effter det er icke dybt, da Kommen en røst need aff Himmelen til Hannem, oc Liudelige robte — O Rabbi — giøre det ingenlunde, fordi for en 7 Aar Siden, seiglede Her ocsaa en forbi, oc der samme tiid, faldt en Øxe fra Hannem, Huilcken endnu icke Haffuer Need Bunden — den Fugle haffde Lange Beende Bene[.]

Kjelde

Personlige verkty