https://alnakka.net/w/api.php?action=feedcontributions&user=Olve+Utne&feedformat=atomAlnakka.net - Brukarbidrag [nn]2024-03-29T05:48:40ZBrukarbidragMediaWiki 1.37.1https://alnakka.net/w/index.php?title=%C5%BDagar%C4%97&diff=56287Žagarė2024-01-18T00:14:25Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>{{thumb|Zhagare. Turgaus aikshte.jpg|Torget i Gamle Žagarė føre [[andre verdskrigen]].}}<br />
'''[[Žagarė]]''' ({{litauisk}}) eller '''Zhager''' ({{jid.}} {{he|זשאַגער}}) er ein småby og tidlegare ''[[shtétl]]'' i [[Litauen]]. Žagarė ligg i [[Šiaulių apskritis]], rett sørom grensa mot [[Latvia]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Kjente personar frå Žagarė ==<br />
* [[Benjaminas Mandelštamas]] (1805-1886), skribent; bestefar av diktaren [[Osip Mandelstam]]<br />
* [[Yisroel Salanter]] (1810-1883), [[rabbinar]] og [[lærar]]<br />
* [[Leonas Mandelštamas]] (1819-1899), offentleg figur, oversettar, pressemann<br />
* [[Vulfas Visockis]] (1824-1904), forretningsmann, offentleg figur<br />
* [[Raphael Nathan Rabinowitz]] (1835-1888), rabbinar og lærar<br />
* [[Jakob Dinesohn]] (1836-1919), forfattar<br />
* [[Max Emmanuel Mandelstamm]] (1839-1912), [[dokter]], [[sionisme|politisk sionist]]<br />
* [[Caspar Levias]] (1860-1934), orientalist<br />
* [[Phoebus Levene]] (1869-1940), biokjemikar<br />
* [[Pauls Mandelštams]] (1870-1941), ingeniør og arkitekt<br />
* [[Sidney Hillman]] (1887-1946), politikar og offentleg figur<br />
* [[Louis Bookman]] (1890–1943), jødisk fotballspelar i [[England]] og [[Irland]], ein av dei mest kjente litauiske fotballspelarane først på 1900-talet<br />
* [[Henry Gluckman]] (1893-1987), [[Sør-Afrika|Sørafrikansk]] medisinar, politikar og offentleg person<br />
* [[Šolomas Dvoilackis]] (1893-1937), økonom, [[sosial aktivist]]<br />
* [[Reveka Levina]] (1899-1964), økonom og agronom<br />
* [[Abramas Kikoinas]] (1914-1999), fysikar og matematikar<br />
* [[Aizikas Mendelsonas]] (1922-2011), offiser<br />
<br />
<br />
{{Wikipedia|lt|Žagarė}}<br />
[[kategori:Litauen]]<br />
[[kategori:asjkenazím]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Asjkenaz%C3%ADm&diff=56286Asjkenazím2024-01-14T15:28:35Z<p>Olve Utne: /* Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom */</p>
<hr />
<div><onlyinclude><br />
{{thumb|Der Samstug (Saturday).jpg|«Der Samstug» (Laurdagen), ca [[1800]] &mdash; gravering basert på eit måleri av [[Frederich Campe]]. Vi ser tyske asjkenazím utaför [[synagoge]]n på sjabbát. Mennene har typiske sjabbátkledor for sørvest-tyske asjkenazím fram til tidleg på [[1800-talet]].}}<br />
'''[[Asjkenazím]]''' eller '''asjkenaziske jødar''', òg kalla ('''høg''')'''tyske jødar''', er ei jødisk folkegruppe med kulturell bakgrunn i det [[jiddisch]]språklege samfunnet [[Asjkenáz]], eller det sørlege [[Tyskland]] og nordaustlege [[Frankrike]] i [[mellomalderen]]. Nøyaktig kor lenge det har vore jødar nordom Alpane er ovisst, men ein kan rekne det som relativt sikkert at det fanst jødiske handelsmenn i det romersk-okkuperte Nord-Europa alt for knapt 2&nbsp;000 år sidan. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>Frå mellomalderen av vart namnet [[Asjkenáz]] bruka om [[Tyskland]] og det hovudsakleg [[tysk]]/[[jiddisch]]- og tildels [[fransk]]-språklige jødiske samfunnet. Namnet, som er henta frå ein av dei mytiske nasjonane i ''[[1. mosebok]]'', er truleg påverka av det [[arabisk]]e namnet for [[Skandinavia]], «Al-Skandz» eller «As-Skandz». </onlyinclude><br />
<br />
== Historie ==<br />
<br />
=== Utbredelse frå kring år 1200 ===<br />
Frå slutten av [[1100-talet]] til ca [[1500]] var ei svært turbulent tid for jødane i Nord-Europa. I periodar kunne det vara gode levekår, men det var temmeleg vanleg at jødane vart utvist frå enkeltbyar, bispedømme, fyrstedømme eller heile land. Frå denne tida og utover flytta tyngdepunktet for asjkenazisk kultur seg austover frå Nord-Frankrike, Sørvest-Tyskland, Belgia og England til området som kom til å bli kjent som (asjkenazisk) austjødisk: [[Polen]], [[Tsjekkia]], [[Slovakia]], [[Austerrike]], [[Ungarn]], [[Romania]], [[Moldavia]], [[Ukraina]], [[Kviterussland]] (Belarus), [[Litauen]], [[Latvia]], [[Estland]] og [[Russland]].<br />
<br />
=== Språk ===<br />
<onlyinclude>Hovudspråket i tradisjonell asjkenazisk kultur er [[jiddisch]] &mdash; eit germansk språk som har felles opphav med tysk (særlig rhin-dialektar og bayersk). </onlyinclude> Her er somme eksempel på jiddische ord med germansk opphav: <br />
<br />
'''akker''' (åker), '''arbet''' (arbeid), '''dorsh''' (torsk), '''du''', '''érlech''' (ærlig), '''finger''', '''flekk''', '''foigl''' (fugl), '''folk''', '''frost''', '''full''', '''hammer''', '''handlen''', '''hant''' (hand), '''houz''' (hus), '''jór''' (år), '''kats''' (katt), '''kopp''' (haud), '''korn''', '''krank''', '''kú''', '''laks''', '''lamm''', '''land''', '''láng''', '''luft''', '''mandl''', '''mann''', '''méinen''' (meina), '''mil’ch''' (mjølk), '''minst''', '''mir''' (vi, me), '''oks''' (okse), '''shtéin''' (stein), '''tsung''' (tunge), '''vinter''', '''zéglen''' (segle).<br />
<br />
I tillegg til grunnstammen av germanske ord, inneheld jiddisch enkelte [[romanske språk|romanske]] ord &mdash; truleg hovudsakleg frå [[gammelfransk]] og/eller nord[[italiensk]] &mdash; og eit stort tal ord frå [[hebraisk]] og [[arameisk]]. Innslag frå [[slaviske språk]] er moderat i vestjiddisch, men svært utbreidd i austjiddisch. For å lære meir om jiddisch, gå til {{SITENAME}} si [[jiddisch ordliste|jiddische ordliste]].<br />
<br />
== Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom ==<br />
<br />
{| border="1" cellspacing="0" cellpadding="5" |<br />
!&nbsp;<br />
!Asjkenazím<br />
![[Sefardím]]<br />
|-<br />
![[Sjabbát]]<br />
|Tenner [[sjabbátlys]]a først, held deretter henderne framfor augone og seier berakháen (velsigninga).<br />
|Seier [[berakhá]]en først, tenner sjabbátlysa rett etterpå.<br />
|-<br />
!Signing av vinen<br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kíddusj eller kíddisj. Ein seier «boire pri ha-gofen» (trad.) el. «borei pri ha-gafen» (moderne). <br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kiddúsj. Ein seier tradisjonelt gjerne «boré perí haggéfen».<br />
|-<br />
!Synagogen<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge; shul; tempel; kleizl<br />
* ARK: oroin ha-koidesh (asjk.heb.), orn-koidesh (jid.), aron ha-kodesh (moderne).<br />
* LESEPLATTFORM: Bimo (asjk.heb.), bime (jid.), bima (moderne); almemor (asjk.heb.), balemmer (jid.), almemar (moderne).<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge, sinagoga, esnoga, snoge, snoa, sinoga, soga; templo<br />
* ARK: Hekhál.<br />
* LESEPLATTFORM: tebá (sp.-port.), tevá (Marokko, Balkan).<br />
|-<br />
!Bønesjal<br />
|Tàlles/tàllis, pl. talleisim.<br />
|Tallét, pl. talletót<br />
|-<br />
!Hjørnefrynsor<br />
|Tsitsis / tsitses: Knutar gruppert som 7+8+11+13.<br />
|&#7778;i&#7779;ít: Knutar oftast gruppert som 10+5+6+5 (Italia, [[portugisarjødar]] eller 7+8+11+13 (austlege gruppor).<br />
|-<br />
!Bønereimer<br />
|T’fíllin: Ein kveilar mot seg nedover underarma. Reimene formar ein Sjin (ש) på handbaken.<br />
|Tefillín: Ein kveilar frå seg nedover underarma. Reimene formar gjerne ein Dálet (ד) eller Álef (א) på handbaken.<br />
|-<br />
!Språk<br />
|Hebraisk, arameisk; jiddisch, tysk (høgtysk)<br />
|Hebraisk, arameisk; arabisk; kastiljansk, portugisisk, [[djudeospanjol]], fransk; nederlandsk, plattysk<br />
|-<br />
!Heb./aram. uttale<br />
|Trykkförskyving til nest siste el. første staving som i germanske og vestslaviske språk: SHABbes, CHAnneke, ‘alMAjjo<br />
|Trykk som i klassisk heb./aram.: Sjabbát, &#7717;anukká, ngalmajjá<br />
|-<br />
!Pesa&#7717;<br />
|Ein et ikkje [[kitnijjót]] (asjk. kitnios — ris, mais og belgvekstar) under heile pesa&#7717;. Ein et ikkje lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynner med «berre matsá (asjk. matso, matse)».<br />
|Ein et ofte kitnijjót under pesa&#7717;, evt. med varierande restriksjonar (f.eks. berre ris, eller berre belgvekstar). Ein et gjerne lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynnar med «dyppar grønsak{{erne}} ... to gonger».<br />
|-<br />
!&#7716;anukká<br />
|Tenner sjamásjen først og brukar han til å tenne dei andre lysa med.<br />
|Tenner sjamásjen sist, etter alle dei vanlege &#7717;anukkálysa.<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
== Pekarar ==<br />
<br />
[[kategori:asjkenazím|*]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Asjkenaz%C3%ADm&diff=56285Asjkenazím2024-01-14T15:27:40Z<p>Olve Utne: /* Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom */</p>
<hr />
<div><onlyinclude><br />
{{thumb|Der Samstug (Saturday).jpg|«Der Samstug» (Laurdagen), ca [[1800]] &mdash; gravering basert på eit måleri av [[Frederich Campe]]. Vi ser tyske asjkenazím utaför [[synagoge]]n på sjabbát. Mennene har typiske sjabbátkledor for sørvest-tyske asjkenazím fram til tidleg på [[1800-talet]].}}<br />
'''[[Asjkenazím]]''' eller '''asjkenaziske jødar''', òg kalla ('''høg''')'''tyske jødar''', er ei jødisk folkegruppe med kulturell bakgrunn i det [[jiddisch]]språklege samfunnet [[Asjkenáz]], eller det sørlege [[Tyskland]] og nordaustlege [[Frankrike]] i [[mellomalderen]]. Nøyaktig kor lenge det har vore jødar nordom Alpane er ovisst, men ein kan rekne det som relativt sikkert at det fanst jødiske handelsmenn i det romersk-okkuperte Nord-Europa alt for knapt 2&nbsp;000 år sidan. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>Frå mellomalderen av vart namnet [[Asjkenáz]] bruka om [[Tyskland]] og det hovudsakleg [[tysk]]/[[jiddisch]]- og tildels [[fransk]]-språklige jødiske samfunnet. Namnet, som er henta frå ein av dei mytiske nasjonane i ''[[1. mosebok]]'', er truleg påverka av det [[arabisk]]e namnet for [[Skandinavia]], «Al-Skandz» eller «As-Skandz». </onlyinclude><br />
<br />
== Historie ==<br />
<br />
=== Utbredelse frå kring år 1200 ===<br />
Frå slutten av [[1100-talet]] til ca [[1500]] var ei svært turbulent tid for jødane i Nord-Europa. I periodar kunne det vara gode levekår, men det var temmeleg vanleg at jødane vart utvist frå enkeltbyar, bispedømme, fyrstedømme eller heile land. Frå denne tida og utover flytta tyngdepunktet for asjkenazisk kultur seg austover frå Nord-Frankrike, Sørvest-Tyskland, Belgia og England til området som kom til å bli kjent som (asjkenazisk) austjødisk: [[Polen]], [[Tsjekkia]], [[Slovakia]], [[Austerrike]], [[Ungarn]], [[Romania]], [[Moldavia]], [[Ukraina]], [[Kviterussland]] (Belarus), [[Litauen]], [[Latvia]], [[Estland]] og [[Russland]].<br />
<br />
=== Språk ===<br />
<onlyinclude>Hovudspråket i tradisjonell asjkenazisk kultur er [[jiddisch]] &mdash; eit germansk språk som har felles opphav med tysk (særlig rhin-dialektar og bayersk). </onlyinclude> Her er somme eksempel på jiddische ord med germansk opphav: <br />
<br />
'''akker''' (åker), '''arbet''' (arbeid), '''dorsh''' (torsk), '''du''', '''érlech''' (ærlig), '''finger''', '''flekk''', '''foigl''' (fugl), '''folk''', '''frost''', '''full''', '''hammer''', '''handlen''', '''hant''' (hand), '''houz''' (hus), '''jór''' (år), '''kats''' (katt), '''kopp''' (haud), '''korn''', '''krank''', '''kú''', '''laks''', '''lamm''', '''land''', '''láng''', '''luft''', '''mandl''', '''mann''', '''méinen''' (meina), '''mil’ch''' (mjølk), '''minst''', '''mir''' (vi, me), '''oks''' (okse), '''shtéin''' (stein), '''tsung''' (tunge), '''vinter''', '''zéglen''' (segle).<br />
<br />
I tillegg til grunnstammen av germanske ord, inneheld jiddisch enkelte [[romanske språk|romanske]] ord &mdash; truleg hovudsakleg frå [[gammelfransk]] og/eller nord[[italiensk]] &mdash; og eit stort tal ord frå [[hebraisk]] og [[arameisk]]. Innslag frå [[slaviske språk]] er moderat i vestjiddisch, men svært utbreidd i austjiddisch. For å lære meir om jiddisch, gå til {{SITENAME}} si [[jiddisch ordliste|jiddische ordliste]].<br />
<br />
== Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom ==<br />
<br />
{| border="1" cellspacing="0" cellpadding="5" |<br />
!&nbsp;<br />
!Asjkenazím<br />
![[Sefardím]]<br />
|-<br />
![[Sjabbát]]<br />
|Tenner [[sjabbátlys]]a først, held deretter henderne framfor augone og seier berakháen (velsigninga).<br />
|Seier [[berakhá]]en først, tenner sjabbátlysa rett etterpå.<br />
|-<br />
!Signing av vinen<br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kíddusj eller kíddisj. Ein seier «boire pri ha-gofen» (trad.) el. «borei pri ha-gafen» (moderne). <br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kiddúsj. Ein seier tradisjonelt gjerne «boré perí haggéfen».<br />
|-<br />
!Synagogen<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge; shul; tempel; kleizl<br />
* ARK: oroin ha-koidesh (asjk.heb.), orn-koidesh (jid.), aron ha-kodesh (moderne).<br />
* LESEPLATTFORM: Bimo (asjk.heb.), bime (jid.), bima (moderne); almemor (asjk.heb.), balemmer (jid.), almemar (moderne).<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge, sinagoga, esnoga, snoge, snoa, sinoga, soga; templo<br />
* ARK: Hekhál.<br />
* LESEPLATTFORM: tebá (sp.-port.), tevá (Marokko, Balkan).<br />
|-<br />
!Bønesjal<br />
|Tàlles/tàllis, pl. talleisim.<br />
|Tallét, pl. talletót<br />
|-<br />
!Hjørnefrynsor<br />
|Tsitsis / tsitses: Knutar gruppert som 7+8+11+13.<br />
|&#7778;i&#7779;ít: Knutar oftast gruppert som 10+5+6+5 (Italia, [[portugisarjødar]] eller 7+8+11+13 (austlege gruppor).<br />
|-<br />
!Bønereimer<br />
|T’fíllin: Ein kveilar mot seg nedover underarma. Reimene formar ein Sjin (ש) på handbaken.<br />
|Tefillín: Ein kveilar frå seg nedover underarma. Reimene formar gjerne ein Dálet (ד) eller Álef (א) på handbaken.<br />
|-<br />
!Språk<br />
|Hebraisk, arameisk; jiddisch, tysk (høgtysk)<br />
|Hebraisk, arameisk; arabisk; kastiljansk, portugisisk, [[djudeospanjol]], fransk; nederlandsk, plattysk<br />
|-<br />
!Heb./aram. uttale<br />
|Trykkförskyving til nest siste el. første staving som i germanske og vestslaviske språk: Shabbes, chanekke, ‘almajjo<br />
|Trykk som i klassisk heb./aram.: Sjabbát, &#7717;anukká, ngalmajjá<br />
|-<br />
!Pesa&#7717;<br />
|Ein et ikkje [[kitnijjót]] (asjk. kitnios — ris, mais og belgvekstar) under heile pesa&#7717;. Ein et ikkje lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynner med «berre matsá (asjk. matso, matse)».<br />
|Ein et ofte kitnijjót under pesa&#7717;, evt. med varierande restriksjonar (f.eks. berre ris, eller berre belgvekstar). Ein et gjerne lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynnar med «dyppar grønsak{{erne}} ... to gonger».<br />
|-<br />
!&#7716;anukká<br />
|Tenner sjamásjen først og brukar han til å tenne dei andre lysa med.<br />
|Tenner sjamásjen sist, etter alle dei vanlege &#7717;anukkálysa.<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
== Pekarar ==<br />
<br />
[[kategori:asjkenazím|*]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Asjkenaz%C3%ADm&diff=56284Asjkenazím2024-01-14T15:19:38Z<p>Olve Utne: /* Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom */</p>
<hr />
<div><onlyinclude><br />
{{thumb|Der Samstug (Saturday).jpg|«Der Samstug» (Laurdagen), ca [[1800]] &mdash; gravering basert på eit måleri av [[Frederich Campe]]. Vi ser tyske asjkenazím utaför [[synagoge]]n på sjabbát. Mennene har typiske sjabbátkledor for sørvest-tyske asjkenazím fram til tidleg på [[1800-talet]].}}<br />
'''[[Asjkenazím]]''' eller '''asjkenaziske jødar''', òg kalla ('''høg''')'''tyske jødar''', er ei jødisk folkegruppe med kulturell bakgrunn i det [[jiddisch]]språklege samfunnet [[Asjkenáz]], eller det sørlege [[Tyskland]] og nordaustlege [[Frankrike]] i [[mellomalderen]]. Nøyaktig kor lenge det har vore jødar nordom Alpane er ovisst, men ein kan rekne det som relativt sikkert at det fanst jødiske handelsmenn i det romersk-okkuperte Nord-Europa alt for knapt 2&nbsp;000 år sidan. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>Frå mellomalderen av vart namnet [[Asjkenáz]] bruka om [[Tyskland]] og det hovudsakleg [[tysk]]/[[jiddisch]]- og tildels [[fransk]]-språklige jødiske samfunnet. Namnet, som er henta frå ein av dei mytiske nasjonane i ''[[1. mosebok]]'', er truleg påverka av det [[arabisk]]e namnet for [[Skandinavia]], «Al-Skandz» eller «As-Skandz». </onlyinclude><br />
<br />
== Historie ==<br />
<br />
=== Utbredelse frå kring år 1200 ===<br />
Frå slutten av [[1100-talet]] til ca [[1500]] var ei svært turbulent tid for jødane i Nord-Europa. I periodar kunne det vara gode levekår, men det var temmeleg vanleg at jødane vart utvist frå enkeltbyar, bispedømme, fyrstedømme eller heile land. Frå denne tida og utover flytta tyngdepunktet for asjkenazisk kultur seg austover frå Nord-Frankrike, Sørvest-Tyskland, Belgia og England til området som kom til å bli kjent som (asjkenazisk) austjødisk: [[Polen]], [[Tsjekkia]], [[Slovakia]], [[Austerrike]], [[Ungarn]], [[Romania]], [[Moldavia]], [[Ukraina]], [[Kviterussland]] (Belarus), [[Litauen]], [[Latvia]], [[Estland]] og [[Russland]].<br />
<br />
=== Språk ===<br />
<onlyinclude>Hovudspråket i tradisjonell asjkenazisk kultur er [[jiddisch]] &mdash; eit germansk språk som har felles opphav med tysk (særlig rhin-dialektar og bayersk). </onlyinclude> Her er somme eksempel på jiddische ord med germansk opphav: <br />
<br />
'''akker''' (åker), '''arbet''' (arbeid), '''dorsh''' (torsk), '''du''', '''érlech''' (ærlig), '''finger''', '''flekk''', '''foigl''' (fugl), '''folk''', '''frost''', '''full''', '''hammer''', '''handlen''', '''hant''' (hand), '''houz''' (hus), '''jór''' (år), '''kats''' (katt), '''kopp''' (haud), '''korn''', '''krank''', '''kú''', '''laks''', '''lamm''', '''land''', '''láng''', '''luft''', '''mandl''', '''mann''', '''méinen''' (meina), '''mil’ch''' (mjølk), '''minst''', '''mir''' (vi, me), '''oks''' (okse), '''shtéin''' (stein), '''tsung''' (tunge), '''vinter''', '''zéglen''' (segle).<br />
<br />
I tillegg til grunnstammen av germanske ord, inneheld jiddisch enkelte [[romanske språk|romanske]] ord &mdash; truleg hovudsakleg frå [[gammelfransk]] og/eller nord[[italiensk]] &mdash; og eit stort tal ord frå [[hebraisk]] og [[arameisk]]. Innslag frå [[slaviske språk]] er moderat i vestjiddisch, men svært utbreidd i austjiddisch. For å lære meir om jiddisch, gå til {{SITENAME}} si [[jiddisch ordliste|jiddische ordliste]].<br />
<br />
== Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom ==<br />
<br />
{| border="1" cellspacing="0" cellpadding="5" |<br />
!&nbsp;<br />
!Asjkenazím<br />
![[Sefardím]]<br />
|-<br />
![[Sjabbát]]<br />
|Tenner [[sjabbátlys]]a først, held deretter henderne framfor augone og seier berakháen (velsigninga).<br />
|Seier [[berakhá]]en først, tenner sjabbátlysa rett etterpå.<br />
|-<br />
!Signing av vinen<br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kíddusj eller kíddisj. Ein seier «boire pri ha-gofen» (trad.) el. «borei pri ha-gafen» (moderne). <br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kiddúsj. Ein seier tradisjonelt gjerne «boré perí haggéfen».<br />
|-<br />
!Synagogen<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge; shul; tempel; kleizl<br />
* ARK: oroin ha-koidesh (asjk.heb.), orn-koidesh (jid.), aron ha-kodesh (moderne).<br />
* LESEPLATTFORM: Bimo (asjk.heb.), bime (jid.), bima (moderne); almemor (asjk.heb.), balemmer (jid.), almemar (moderne).<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge, sinagoga, esnoga, snoge, snoa, sinoga, soga; templo<br />
* ARK: Hekhál.<br />
* LESEPLATTFORM: tebá (sp.-port.), tevá (Marokko, Balkan).<br />
|-<br />
!Bønesjal<br />
|Tàlles/tàllis, pl. talleisim.<br />
|Tallét, pl. talletót<br />
|-<br />
!Hjørnefrynsor<br />
|Tsitsis / tsitses: Knutar gruppert som 7+8+11+13.<br />
|&#7778;i&#7779;ít: Knutar oftast gruppert som 10+5+6+5.<br />
|-<br />
!Bønereimer<br />
|T’fíllin: Ein kveilar mot seg nedover underarma. Reimene formar ein Sjin (ש) på handbaken.<br />
|Tefillín: Ein kveilar frå seg nedover underarma. Reimene formar ein Dálet (ד) eller Álef (א) på handbaken.<br />
|-<br />
!Språk<br />
|Hebraisk, arameisk; jiddisch, tysk (høgtysk)<br />
|Hebraisk, arameisk; arabisk; kastiljansk, portugisisk, [[djudeospanjol]], fransk; nederlandsk, plattysk<br />
|-<br />
!Heb./aram. uttale<br />
|Trykkförskyving til nest siste el. første staving som i germanske og vestslaviske språk: Shabbes, chanekke, ‘almajjo<br />
|Trykk som i klassisk heb./aram.: Sjabbát, &#7717;anukká, ngalmajjá<br />
|-<br />
!Pesa&#7717;<br />
|Ein et ikkje [[kitnijjót]] (asjk. kitnios — ris, mais og belgvekstar) under heile pesa&#7717;. Ein et ikkje lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynner med «berre matsá (asjk. matso, matse)».<br />
|Ein et ofte kitnijjót under pesa&#7717;, evt. med varierande restriksjonar (f.eks. berre ris, eller berre belgvekstar). Ein et gjerne lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynnar med «dyppar grønsak{{erne}} ... to gonger».<br />
|-<br />
!&#7716;anukká<br />
|Tenner sjamásjen først og brukar han til å tenne dei andre lysa med.<br />
|Tenner sjamásjen sist, etter alle dei vanlege &#7717;anukkálysa.<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
== Pekarar ==<br />
<br />
[[kategori:asjkenazím|*]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Asjkenaz%C3%ADm&diff=56283Asjkenazím2024-01-14T15:18:17Z<p>Olve Utne: /* Språk */</p>
<hr />
<div><onlyinclude><br />
{{thumb|Der Samstug (Saturday).jpg|«Der Samstug» (Laurdagen), ca [[1800]] &mdash; gravering basert på eit måleri av [[Frederich Campe]]. Vi ser tyske asjkenazím utaför [[synagoge]]n på sjabbát. Mennene har typiske sjabbátkledor for sørvest-tyske asjkenazím fram til tidleg på [[1800-talet]].}}<br />
'''[[Asjkenazím]]''' eller '''asjkenaziske jødar''', òg kalla ('''høg''')'''tyske jødar''', er ei jødisk folkegruppe med kulturell bakgrunn i det [[jiddisch]]språklege samfunnet [[Asjkenáz]], eller det sørlege [[Tyskland]] og nordaustlege [[Frankrike]] i [[mellomalderen]]. Nøyaktig kor lenge det har vore jødar nordom Alpane er ovisst, men ein kan rekne det som relativt sikkert at det fanst jødiske handelsmenn i det romersk-okkuperte Nord-Europa alt for knapt 2&nbsp;000 år sidan. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>Frå mellomalderen av vart namnet [[Asjkenáz]] bruka om [[Tyskland]] og det hovudsakleg [[tysk]]/[[jiddisch]]- og tildels [[fransk]]-språklige jødiske samfunnet. Namnet, som er henta frå ein av dei mytiske nasjonane i ''[[1. mosebok]]'', er truleg påverka av det [[arabisk]]e namnet for [[Skandinavia]], «Al-Skandz» eller «As-Skandz». </onlyinclude><br />
<br />
== Historie ==<br />
<br />
=== Utbredelse frå kring år 1200 ===<br />
Frå slutten av [[1100-talet]] til ca [[1500]] var ei svært turbulent tid for jødane i Nord-Europa. I periodar kunne det vara gode levekår, men det var temmeleg vanleg at jødane vart utvist frå enkeltbyar, bispedømme, fyrstedømme eller heile land. Frå denne tida og utover flytta tyngdepunktet for asjkenazisk kultur seg austover frå Nord-Frankrike, Sørvest-Tyskland, Belgia og England til området som kom til å bli kjent som (asjkenazisk) austjødisk: [[Polen]], [[Tsjekkia]], [[Slovakia]], [[Austerrike]], [[Ungarn]], [[Romania]], [[Moldavia]], [[Ukraina]], [[Kviterussland]] (Belarus), [[Litauen]], [[Latvia]], [[Estland]] og [[Russland]].<br />
<br />
=== Språk ===<br />
<onlyinclude>Hovudspråket i tradisjonell asjkenazisk kultur er [[jiddisch]] &mdash; eit germansk språk som har felles opphav med tysk (særlig rhin-dialektar og bayersk). </onlyinclude> Her er somme eksempel på jiddische ord med germansk opphav: <br />
<br />
'''akker''' (åker), '''arbet''' (arbeid), '''dorsh''' (torsk), '''du''', '''érlech''' (ærlig), '''finger''', '''flekk''', '''foigl''' (fugl), '''folk''', '''frost''', '''full''', '''hammer''', '''handlen''', '''hant''' (hand), '''houz''' (hus), '''jór''' (år), '''kats''' (katt), '''kopp''' (haud), '''korn''', '''krank''', '''kú''', '''laks''', '''lamm''', '''land''', '''láng''', '''luft''', '''mandl''', '''mann''', '''méinen''' (meina), '''mil’ch''' (mjølk), '''minst''', '''mir''' (vi, me), '''oks''' (okse), '''shtéin''' (stein), '''tsung''' (tunge), '''vinter''', '''zéglen''' (segle).<br />
<br />
I tillegg til grunnstammen av germanske ord, inneheld jiddisch enkelte [[romanske språk|romanske]] ord &mdash; truleg hovudsakleg frå [[gammelfransk]] og/eller nord[[italiensk]] &mdash; og eit stort tal ord frå [[hebraisk]] og [[arameisk]]. Innslag frå [[slaviske språk]] er moderat i vestjiddisch, men svært utbreidd i austjiddisch. For å lære meir om jiddisch, gå til {{SITENAME}} si [[jiddisch ordliste|jiddische ordliste]].<br />
<br />
== Hovudforskjellar mellom asjkenazisk og sefardisk jødedom ==<br />
<br />
{| border="1" cellspacing="0" cellpadding="5" |<br />
!&nbsp;<br />
!Asjkenazím<br />
![[Sefardím]]<br />
|-<br />
![[Sjabbát]]<br />
|Tenner [[sjabbátlys]]a først, held deretter henderne framfor augone og seier berakháen (velsigninga).<br />
|Seier [[berakhá]]en først, tenner sjabbátlysa rett etterpå.<br />
|-<br />
!Signing av vinen<br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kíddusj eller kíddisj. Ein seier «boire pri ha-gofen» (trad.) el. «borei pri ha-gafen» (moderne). <br />
|Signinga av vin m.m. blir uttala kiddúsj. Ein seier tradisjonelt gjerne «boré perí haggéfen».<br />
|-<br />
!Synagogen<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge, shul, tempel; kleizl<br />
* ARK: oroin ha-koidesh (asjk.heb.), orn-koidesh (jid.), aron ha-kodesh (moderne).<br />
* LESEPLATTFORM: Bimo (asjk.heb.), bime (jid.), bima (moderne); almemor (asjk.heb.), balemmer (jid.), almemar (moderne).<br />
|<br />
* SYNAGOGE: Synagoge, sinagoga, esnoga, snoge, snoa, sinoga, soga<br />
* ARK: Hekhál.<br />
* LESEPLATTFORM: tebá (sp.-port.), tevá (Marokko, Balkan).<br />
|-<br />
!Bønesjal<br />
|Tàlles/tàllis, pl. talleisim.<br />
|Tallét, pl. talletót<br />
|-<br />
!Hjørnefrynsor<br />
|Tsitsis / tsitses: Knutar gruppert som 7+8+11+13.<br />
|&#7778;i&#7779;ít: Knutar oftast gruppert som 10+5+6+5.<br />
|-<br />
!Bønereimer<br />
|T’fíllin: Ein kveilar mot seg nedover underarma. Reimene formar ein Sjin (ש) på handbaken.<br />
|Tefillín: Ein kveilar frå seg nedover underarma. Reimene formar ein Dálet (ד) eller Álef (א) på handbaken.<br />
|-<br />
!Språk<br />
|Hebraisk, arameisk; jiddisch, tysk (høgtysk)<br />
|Hebraisk, arameisk; arabisk; kastiljansk, portugisisk, [[djudeospanjol]], fransk; nederlandsk, plattysk<br />
|-<br />
!Heb./aram. uttale<br />
|Trykkförskyving til nest siste el. første staving som i germanske og vestslaviske språk: Shabbes, chanekke, ‘almajjo<br />
|Trykk som i klassisk heb./aram.: Sjabbát, &#7717;anukká, ngalmajjá<br />
|-<br />
!Pesa&#7717;<br />
|Ein et ikkje [[kitnijjót]] (asjk. kitnios — ris, mais og belgvekstar) under heile pesa&#7717;. Ein et ikkje lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynner med «berre matsá (asjk. matso, matse)».<br />
|Ein et ofte kitnijjót under pesa&#7717;, evt. med varierande restriksjonar (f.eks. berre ris, eller berre belgvekstar). Ein et gjerne lam under sédermåltidet. Dei fire spørsmåla begynnar med «dyppar grønsak{{erne}} ... to gonger».<br />
|-<br />
!&#7716;anukká<br />
|Tenner sjamásjen først og brukar han til å tenne dei andre lysa med.<br />
|Tenner sjamásjen sist, etter alle dei vanlege &#7717;anukkálysa.<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
== Pekarar ==<br />
<br />
[[kategori:asjkenazím|*]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Sionisme&diff=56282Sionisme2023-11-10T14:01:40Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>'''[[Sionisme]]''' er idéen om at [[jødar|det jødiske folket]] har ei spesiell tilhørigheit til [[Jerusalem]] og til enten heile eller deler av området mellom [[Sinaihalvøya]], [[Jordanelva]] og [[Libanon]]. Sionismen kan delast inn i [[religiøs sionisme]] og [[politisk sionisme]]. Ein eigen variant av sionismen er [[kristen sionisme]].<br />
<br />
== Sjå òg ==<br />
* [[kristen sionisme]]<br />
* [[antisionisme]]<br />
<br />
[[kategori:sionisme| ]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Mal:Velkommen_J%C3%B8dedom&diff=56281Mal:Velkommen Jødedom2023-11-05T14:50:44Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{utvalt jødedomsbilde {{MÅNADNONAMN}}}}<br />
{{:Jødedom}} &nbsp; '''''[[Jødedommen|Les&nbsp;meir&nbsp;...]]'''''<br />
<br />
==== [[generelt om jødedom|Heilt generelle ting]] ====<br />
finn du [[generelt om jødedom|her]]. Sjå gjenom [[ordliste over jødiske termar|ordlista]] eller søk i søkjefeltet til venstre om du er ute etter å finne éin spesiell ting. '''Uttale:''' ''Kh'' blir uttala med ein raspande baktungelyd som i tysk ''Bach''. Har du '''problem med skrifttekna''' finn du tips om [[Help:Skriftsnitt|installering av oppdaterte fontar]] og liknande [[help:Skriftsnitt|her]].<br />
<br />
<br />
{{ #if: {{jødiske merkedagar {{ÅRNO}}|{{DAGNO}}. {{MÅNADNONAMN}}}}|==== Dagen i dag ====<br />
* I [[jødedom]]men er det {{jødiske merkedagar {{ÅRNO}}|{{DAGNO}}. {{MÅNADNONAMN}}}} | }}<br />
<br />
<noinclude><br />
----<br />
<center><big>'''<big>&rarr;</big> [[Emne:Jødedom]]''' <big>&larr;</big></big></center><br />
</noinclude></div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Lensmann_Jens_Nielsen_N%C3%A6rreb%C3%B8_si_dagbok&diff=56280Lensmann Jens Nielsen Nærrebø si dagbok2022-03-03T20:55:08Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{innhald høgre}}<br />
= Innleiing =<br />
<br />
<onlyinclude>Dei følgjande utdraga frå innleidingsdelen av '''[[Lensmann Jens Nielsen Nærrebø si dagbok|lensmann Jens Nielsen Nærrebø si dagbok]]''' (1677–1704) er svært interessante fordi dei hører med til dei tidlegaste utførlege skildringane av jødisk liv og tru i eit dokument frå Norge. Teksten er, såvidt det kan dømmast, skr{{ì}}ven av frå ei anna kjelde — kanskje eit trykt verk, men meir truleg eit otrykt manuskript; og mesta heilt sikkert opprinnelig författa av ein dansk luthersk prest eller ein annan velutdana danske med heller ojamne [[hebraisk]]kunnskapar men desto betre kjennskap til datidas [[kristendom|kristne]] syn på [[jødedommen]]. Mange av detaljane er presise — slik som omsettinga av [[dei tretten aspekta]], medan andre av {{dem}} er mykje overdrevne eller förvridd av [[polemikk|polemiske]] grunnar — den opprinnelige författaren sine sterkt anti-jødiske haldningar, som er typiske för mange av dei [[evangelisk-luthersk kristendom|lutherske]] teologane på den tida med sin ofte meir eller mindre [[antisemittisme|antisemittiske]] [[erstatningsteologi]], skin tydelig gjenom mange stader. </onlyinclude><br />
<br />
Blant dei mest opplagte teologisk motiverte mytane i manuskriptet kan nemnast den ofte oppattekne förestillinga om at jødar skulle drikke blod av spedborn. Denne openberre osannheita tek her form av at blodet frå [[berít milá|omskjeringa]] angjevelig somme gonger blir spytta i vinen som så blir drukken. Elles viser den polemiske synsvinkelen seg tydelig i ordbruk som «forblindet Mørckhed», «Daarligt Spil», «Phantasterj», «saadan Jødiscke Fabbel oc Daareskab», «de ... bilde sig ind». Det er sjølvsagt ikkje tilfeldig at siste delen har overskriftene «En Drabelig stor Løgn» og «En Mesterlig oc fordræfflig Løgn»... <br />
<br />
Ei god spissformulering av den opprinnelige författaren si teologiske slagside har vi i denne bolken: ''“Nu saadan Jødiscke Fabbel oc Daareskab ville vi lade fare, thi her vdi staar ingenlunde dette Beredelse at holde voris Paaske, det er icke paa den Maner Paulus vil at vi skulle udryde lig den gammle syrdey, men er at forstaa om Synden, den gammel Adam, at vi der vdrydder aff voris Hierte formedelse en sand alvorlig poenitens oc en ret fornyelse formedelses den Hellig Aand, at vi icke holde voris Paaske I den gamle Syrdey, Men i Reenheds oc Sandheds søde Deye”''<br />
<br />
Av detaljane ser vi at det som er skildra her er (eit vrengjebilete av) folkelig [[asjkenazisk jødedom]]. Slik er för eksempel konsonanten {{he|ת}}(tav utan [[dagésj]]) attgjeven som ''s''. Vi ser òg ein typisk eldre asjkenazisk skikk som «[[Hollekreisch]]» — ein tysk-jødisk velkomst- og namngjevingsseremoni för nyfødde døtrer. (Tidligare vart den {{samma}} seremonien bruka som velkomst för nyfødde søner òg.)<br />
<br />
= Utdrag =<br />
<br />
<small>[side 26]</small><br />
<br />
== En historie Om [[Lilít|Lilis]] Effter [[jødar|Jødiss]] fabel om trætte imellem [[Adám|Adam]] oc Lilis findelse i samme Bog - XIV Cap ==<br />
<br />
Effter at [[JHVH|Gud]] udi Begyndelsen skabt [[Adám|Adam]], oc vaar allene, skullde vor herre haffue sagt, som skrifften formelder, at det vaar icke got, det mennisket vaar Ene, oc haffuer der fore, skabt Adam en Quinde, aff Jorden aff den samme materi hand vaar selff aff, oc den samme Quinde kaldesde hand [[Lilít|Lilis]] — Icke lenge der effter kom, Adam og denne Lilis udi nogen tuist sammen, hun sagde til Adam paa sit sprog, AINI ICHOAHEBHES ICMATTATZ. Jeg vil ingenlunde være dig underdanig eller undergiffuen, Adam<br />
<br />
<small>side 27</small><br />
<br />
suarede hende der till igen, VEANIE ICK CHEBB TEMATTAH, ELLA, IEMAHALAH. ieg vil icke heller være under din mact, men hærske offuer dig, fordi du hør og bør, at være mig underdanig, da suarede denne Lilis, vi ere begge lige gode, oc den ene slet intet bedre end den anden, fordi vi ere baade to giort aff Jord, og ere saaledis io meer oc meer bliffue, aff spendig imod hin anden, der denne Lilis fornam at intet andet vilde vorde aff end tuist oc kiff dagelig dag met sin hosbonde, haffuer hun næffnit dise ord SCKHEM HAMPHORACK, som haffuit en synderlig Kraff udi sig, dog lønlig oc for borget, Oc saa tilligen Hun næffnet dise Ord, sloe hun strax bort i Luftten da sagde Adam til vor Herre, O Here Offuer den gandscke verden, see den Quind Huilcken du haffuer giffuit mig er fløyet bort fra mig, da sende gud 3 Engel effter hinde, som Hede, Senoi, Sanlenoi, oc Sammangeloph, oc sagde till dennem, farer Hen oc henter Hinde<br />
<br />
<small>side 28</small><br />
<br />
Hiit tillbage igen, der som hun vill følge met eder, er det got oc vel, oc der som hun icke vil det, da skal der huer dag døe 100, aff hindis børn bort, dise 3 Engel de fore bort Effter denne Lilis, oc fandt hinde offuer it forfærdelige brusende Haff flyedis, oc vaa lige det samme Haff paa den Ort, som Pharao med de mange Andre Egypter dereffter siden bliffue Drucknede vdi, Huor de strax gaffue hinde guds befallning for huad deris Erinde vaar, nemlig at de Endeligen skulde føre hinde tilbagt igen Men der de fornumme Hun ingenlunde Her udi vilde atlyde dennem, truffuet Hinde Paa det Høyest, at de vilde Druckne Hinde i det forfærdige Haff, som vaar neder vnder dem, om hun icke flye tilbage met Dem igen, da bad denne Lilis Engelne, at de vilde lade Hinde bliffue met fred, hun vaar dog ey for Anden Aarsag skabt, en Hun Drengebørn som vare 8. dage gammel, oc Pigebørn som vare 20. dage, dem skulde hun<br />
<br />
<small>side 29</small><br />
<br />
Dræbe Oc Omkomme, Der Engelene de dette hørde, vilde tagit Hinde met mact, oc føre hinde met sig til bage til Adam igen, da giorde denne Lilis, Engelene en forfærdelig Eed at huor oc naar som helst vdi noget Hus effter den dag dise 3. Engelis Naffne, kunde enten findis paa it lidit Pergament Malt, eller skriffuit noget sted i Husit, vilde hun aldrig i det ringest befatte sig met de Børn sammesteds, eller dennem nogen Skade eller Affbræck paaføre, oc der som saadan nogen tid befantis aff hinde, imod sin Eed bliff giort, vilde hun vndergiffue sin for berørte straff, saa der maatte døe Huer dag 100 aff hindis Børn, som vare unge Dieffle, er Huorfor Jøderne Henge Altid omkring deris Børn halse it lide Pergament met dise Engle deris Naffne vdi skriffue, Paa det naar denne Lilis kommer i nogit Hus, oc befinder denne Sedel met same Naffne vdi, tencker hun strax paa den Eed hun haffuer giort,<br />
<br />
<small>side 30</small><br />
<br />
Oc vdi Det Allerringeste Huilcken rør eller skade nogen samme Børn der i Husit, O Blindhed <br />
<br />
Vil der saa nogen giøre spørsmaal til deris [[rabbinar|Rabiner]] oc Høyvise Jøder, Huor denne første Quinde bliff aff, som bliff skabt met Adam, oc Huorledis Hand bekom Evam igen, Jo suare de strax, denne Lilis den første skabte Quinde, var sin Mand Adam saare vlydig oc Halstarig fore, som rørt er, de Aarsage, Hun formeente sig at være Lig saa god som Adam Effterdi hun vaar Lige saa velskabt aff Jorden som Adam vaar, oc for saadan Hindis Modvillighed, oc Arge sind imod Adam, tog vor Herre Hinde bort fra Hannem, oc skabte Hannem en Anden aff Hans Ribben igen, der vilde være smuck Limfeldig oc from mod Adam, oc tiene Hannem som en Læm tiener den Anden, uden ald Knur eller nogen Halstarighed- <br />
<br />
Naar saa denne Nattequinde eller Spøgelse er da bort oc vddriffuit aff<br />
<br />
<small>side 31</small><br />
<br />
Barselhusit, oc Kammerer met der skriffuen, oc Anden galsckab, som de bilde sig ind, Haffuer den forlagit, som Her tilforn Omrørt er, oc Pinen fanger An met quinden er de Høyeligen forbudet i deris geistlig Ret, at ingen maa lade fodre til sig Jordemoder aff de Christne quinder, eller i det ringest bruge dem, uden saa er, at ingen Anden Jødiscke Jordemoder vaar tilstede oc det faal der en Heel Hob Jøder vere Hos, Om det er en Christen quinde, som er Jorde Moder; Huilcke skulle staa rundt omkring Barselquinden, oc giffue nøye Act Paa, thi de haffuede Christne quinder som ere Jordemoder saare fortænckt, at de udi fødslen skulle forraske Børnen, oc dem omkomme Hemmeligen <br />
<br />
Dette Naffn Lilis findis i Bibel udi den Hebreiske text, Hos Prophet Esaiam i det 34. Cap., oc af nogle fortolckere saaledis vdlagt, at det skal bemercke saa megit som str?? en Helzslig oc forskræckelig Nats?? en Part Kalde den Lamia, saa megit som en forfærdelig Natquinde<br />
<br />
<small>side 32</small><br />
<br />
Eller it Dieffuels spøgelse, som vandrer Omkring om Natten, vdi en quindes gestallt eller skickelse, denne quinde giffue Jørderne saare, Haffuer vdi saaden gestalt i gammle dag vancket omkring oc mangesteds den 8. Dag naar Børnen skulde [[omskjering av gutar|omskieris]], der haffuer Hun enten tagit liiffuit af Børnen eller slet bortført dem met alle, Huilcket spøgelse eller Natquindis Naffn, Lilis er taget af det [[hebraisk|Hebreiske]] Ord, ''Lail'' Nox, eller Nat. Her paa giffue disse Arme forblindede Mennisker denne forskriffne Histori som de Haffuer tilhobe Væbit, oc giøre den gemeen Mand viis Paa, saa i Sandhed at være tilgaaed samene opdictet Historiske Fabel, som de Arme daarlige Mensker dog troe for en viis Historie, som ieg korteligen haffue fortæl Om Lilis, Forfaring oc deris daarlige oc galsckab Historien som Jødenen ere for blindet met <br />
<br />
<small>side 33</small><br />
<br />
== Om Jødernis Troes Articler som de Dagligen Læse oc Haffue I deris Bønnebøger XIV. Cap. ==<br />
<br />
Der findis fornembligen udi de Jødiskis Theopillis oc Bønnebøgger Indførde 13. Ikkarim eller troes Artickle, Huilcke de alle samptligen troe og bekiende, vdi denne form oc maade, som her nu effter følger - - - <br />
<br />
I. Jeg troer Beamunah schelemah ved en fast fuldkommen tro, at gud, er en skaber, Regerer, oc den som oppeholder alle Cratur, oc at Hand Haffuet skabt oc forvircket allting, Ja skaber oc forvircker endnu fremdelis vdi alle Evighed - <br />
<br />
II. Jeg troer ved en fuldkommen tro, At gud som er Alletings skabere, den er Euig, oc Aldelis ingen saadan Euighed I nogen, vden i Hannem Allene, Huilcke allene haffuer værit vor gud, er endnu vor gud, oc bliffuer ocsaa vor gud vdi all Evighed - - - <br />
<br />
III. Jeg troer ved en fuldkomen tro at gud som er Alletings skabere, Haffuer side 34 Ingen Legemlig gestalt, eller nogen Eygenskab vdi sig, ey heller noget Legemlig væsen, er til, eller findis kand som Mand, maa ligne hannem ved <br />
<br />
IV. Jeg troer ved en fuld kommen tro, at gud som er Alletings Skabere, hand er baade den første oc den sidste oc ingen haffue være for Hannem, oc bliffuer ocsaa den sidste i alde Evighed <br />
<br />
V. Jeg troer ved en fuldkommen tro at den samme gud bør allene at tilbedes oc ingen vden Hannem bør mand at tilbede - - - <br />
<br />
VI. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at alt Huad som helst propheterne, endnu haffuer talt eller Lærde, er idel Luter Sandhed - - - <br />
<br />
VII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at alt Huad Moses Haffuer spaad oc Lærdt, er alesammen sandt oc viist, oc at Hand Haffuer værit it Hoffvit for Alle de vise, som baade vare i Hans tiid, for hans tiid, oc effter hans tiid kommen kand - - - <br />
side 35 <br />
<br />
VIII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at den gandske Lvo, Lige saadan som den nu er os denne dag vdi Hænderne, den er lige saadan Mosi i Begyndelsen giffue aff gud - - - <br />
<br />
IX. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at samme Lvo Aldrig vorder forandrit, oc ey heller nogen Anden lvo nogen tiid vorder Andreledis os giffuit eller skal giffuis aff gud. - - - <br />
<br />
X. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at gud forstaar oc væd, alle Menniskernis gierninger oc tancker, saa som Propheten taler, hand proffuer Allene Hierterne, oc mercker paa alle deris gierninger - - - <br />
<br />
XI. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at gud skal lønne oc betale dennem, som Holde Hans Budord, oc tuert imod igen straffe alle dennem, som hans Bud offertræder - - - <br />
<br />
XII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at Messias skal endnu komme, oc om side 36 Hand enskønt, noget det forlenger, ved ieg dog Haabe til Hannem, oc Daglig Haabe oc forbie Hannem, indtil hand komme <br />
<br />
XIII. Jeg troer ved en fuldkommen tro, at der er de dødis opstandelse til, som engang skal skie, vdi sin tiid, Huilcken skal gud vel befalde, som er altings skabere, Huis Naffn være beuidsdet oc Høyeligen Loffuit vdi alle Evighed <br />
<br />
Amen <br />
<br />
Dette er saa kortelig en summa Paa disse 13. Jødernis troes Article Huilcken de dagligen vdaff deris Bønnebøger oplæse, oc vdi saadan forblindet Mørckhed, Leffue oc døe de arme Elendige Mennisker, oc saaledis er at befrycte, at de vandre fra it Mørckhed til it Andet <br />
<br />
FINNIS<br />
<br />
== Omskieerelsen Hos Jøderne Horledis den Angaar, Oc Huad Cæremonier oc Andet Daarlig Spil der brugis XVI Cap. ==<br />
<br />
side 37 <br />
<br />
Den Reette Omskieerelse tiid paa Huilcket Jøderne Omskærer Deris Børn, er lige den Ottende dag, fra den dag Barnit er føde, regnis fra om Morgenen Solen opløber, oc til om Afften den ned gaar igen, oc fange de An met samme værck, god betiiden om Morgen, den stund Barnit er fastende, fordi det Bløder icke da nær saa meget, som elleris, naar det haffuer noget faat til Liiffs <br />
<br />
Naar nu Ottende dagen kommer, Laust di allting saare tiligen om Morgenen til, met Omskierelsen, oc huad der tilhør oc først tillaffuid, tuende lange stoeler, med tapperte, silcke oc fløyils Hynder vdi, oc allt saadant tillaffuis, enten vdi deris Synagoger oc skoler, elle Hiemme vdi it syndeligt gemact, skeer saadan vdi ders skole, maa stollen staa nest hos den Hellige Arck, som deris Lovboge er Lagt vdi, oc i gammele dage vaar Pactens Arck i thi kommer fadderne, holde sig til Stolen, oc den Mohel eller side 38 Omskierer med dem, der følger ocsaa en Hob?? Andre Jøder met, oc iblant dem findis en, der rober vd, at oo skulde skynde sig, met Huad som helst der Høre til Omskiærelsen, Saa Komme da en Hob vnge Knaber, met Blus, berid aff 12 vox Lius, som ere til Hobe omkring hin Anden sæt, oc bemercke De 12 Israels Slæcter, dernest er der to som bære rød viin i beggere vdi Hænder, Item en met it fad met Sand, oc en Anden met it fad Bom Olie, Huor vdi er lagt smaa subtilige Læridis Klude i smaa stycker skaaren, som siden skal leggis barnit paa saarit, Naar Alting klart er met Omskiærelsen — Disse trede Allesammen Her til, oc staae omkring denne Mohel, eller Omskiærer, paa det de Alting dis bedre kan de see oc giffue Act paa, De haffuer ocsaa met sig en pare adskillig Confect, oc tøy Item sød strærck viin — Krudit met Neglicker oc Andre Kraftige vrter, Huor met de ville vederquæge Faderen, saa vel som fadderene, om noget dem paakom, formedelst Barnis v-tolmodighed, væ oc smerte side 39 Barnis skylde, de sig da der met kunde?? væderquæge oc læske <br />
<br />
Naar de da saaledis ere tilhobe, forsamled gaar fadderne hen, oc sætte sig paa en Lange Stoel, oc stiller denne Mohel sig imod dennem, fanger An at siunge den Sange — Aff den Anden Mosis Bog, som Israels Børn de sang, den tiid de ginge igienem det Røde Haff — Imidlertid komme Quind?? oc bære Barnit indtil døren saa staar da den gandske Almufue op, men fadderne gaar til Dørren — oc Anfanger Barnit met stor Ære oc Revernis, sætte sig saa ned met det Paa Stolen, oc raaber alle samdræctig, I hin Andens Munde Baruch Hahba — Det er — velsignet være den som Kommer — de ocsaa Raabe disse 2 Ord — Hinneba. Elianhu, er saa Meget som — See der nu kommer Elias, Huilcken de kaldis Pactens Engel — oc moene de Arme daarer, At Elias hand Kommer her bærendis for met Barnit, oc sætter sig paa den Anden stoel med det <br />
side 40 Paa Det Hand vel see, oc giffue Act Paa, Om Omskiærelsen gaa rigtig oc skickelig til, Som det sig bør, oc bringe de sig til Nytte, Som der staar hos Malackiam, Oc Pactens Engel, Huilcken i begiære skal komme etc <br />
<br />
Oc effterdi den en Stoel er Elias Propheten tillauffuit, skal de raabe det høyeste de kund Dette er Prophetens Elias Stoel, — fordi om mand icke saadan vdtryckeligen, met høyrobende stemme oc røst vdraaber, Kommer Elias ingenlunde selff til Omskiærelsen — fordi hand icke formedelst sin høy Alder, hør icke rette vel, vden mand saaledis met høy røst raaber det vd, oc paa det Elias icke skal for snart drage bort fra Omskiærelsen, Lade de hans Stoel staa vdi sin Prydelse, vdsmycket vdi tre samfelde dage — at Hand saaledis kand være fuldkommelig hos dem til Alting er forrettet <br />
<br />
Naar Fadderne Haffuer da Barnit paa Knæ?? liggende vdi Skiødet, Løser denne Mohel Eller omskiærere, Klæderne op omkring det, griber fat om Barnens Lønlige Lem, side 41 for An paa forHuden — trycker den Lønlig Lem tilbage i Huden, oc skiær saa forhuden reen aff — oc kaster bort vdi Fadet med den Sand, oc siger met høy Røst Loffuet være du gud vor Herre, verdens Konning, at du Haffuer os Hellig giort met dine Blod, oc giffuet os omskiærelsens Pact etc — Saa er der flux en vng Dreng tilstedis som tager Kniffuen til sig som er brugt til omskiærelsen — Drenest tæcker denne Mohel eller Omskiærer Effter det Bæger met viin — tager Munden fuld der Aff, bespruder Barnet der met, at Blodet nogenlunde saaledis toes bort, spruder det ocsaa met viinen vnder Øynen, Om det er suagt oc skrøbeligt, tager saa Barennes Lønlige Lem i Munden Paa sig, oc suger Blodit gandske reent vd — Paa det Blodet dis Snarer skal stillis, oc Huis Blod Hand saaledis vdsuger, spruder Hand i det Bæger met viin, eller oc i Fadet Som sanden er vdi, dette giør side 42 Hand gemeenlig tre gange i det ringist oc dette Kaldis Hos de Hebreer Mezizah — Huilcken Moses Haffuer da intet saaledis befaldit — Men disse Jødiske Rabiner oc visse, Haffue det selff for Ordit som berørt er — der ene oc saa vel Hanteris grobere i dette værck, huilcket ieg dog for Blusel skyld Haffuer villet forbi gaaet, der effter for det sidste, tager Hand dise Læridtz Lumper, som ligge indlagte i denne Bomollie, oc der met forbinder dette Arme Barns Lønlige Læm met 3 eller 4 dubbelt offuer Hin Anden Lag og suøber saa Barnit Atter i suøbe Klæditigen. Der Effter begynder Barnens Fader oc Loffue gud saaledis oc siger — Loffuit være du gud oc Herre, du verdens Konning, som met dine Bud haffuer os hellig giort, oc befalet os at vi ere indgaaed i vor Faders Abrahams Pact, der paa suare den gandske Allmuffue sigedis — Alle — vel — Oc ligerviis som dette Barn, er nu indgaaet vdi voris Faders Abrahams Forbund oc pact, saa skal det oc lige maade indtræede vdi side 44 Moses Lov, med Actskab oc god gierninger — <br />
<br />
Naar Alle dette er forrettet toer denne Mohel eller Omskiærer, sin Mund oc Hender saare reene, saa staar da faddene op met denne Mohel met Barnit, oc tager denne Omskiærere da det Andet Bæger met den røde viin vdi, Læser en sidvonlig Bøn der offuer — oc end ydermere beder Hand offuer Barnit, oc siger O Du vor gud, Oc voris Fædris gud, du styrcke oc opholde dette Barns Fader oc Moder, oc Lad Hans Naffn vorde Næffnt iblant Israels Folck — Saa giffuer Hand da Barnit først sit Naffn Dipper saa sin finger vdi det ene Bæger met viin vdi Huilcket Hand tilforne Haffuit sprutet det vdsugede Blod, oc met det bestryger Barnit tre gange paa sine Læbe — Beder saa videre — At gud vilde hannem fremdelis beskierme, effterdi hand haffuer stadfæst sin Pact met Hannem, giffue Fader oc Moder Længe at motte Leffue side 44 Met samme Barn, velsigner saa Barnit der effter giffuer hand Alle de unge Knaber Som staaer omkring Hannem, aff det velsignede Bæggere at dricke, gaar saa met det Lille Barn oc ny Jøde hiem oc Antuorder Hans Moder det paa sine Arme — Saa Haffuer denn Actus met Drenge Børn her met en Ende<br />
<br />
=== Om pige Børn ===<br />
<br />
Huad sig belanger pigebørn — vorder icke saare megen Høytid met holden, naar de fødis, Icke heller haffuer mand der om nogen synderlige vnderrettning i Jødernis Bøger, vden Allenist Eerdiuandus Hes — som vaar en Jøde, oc ... bliff Omvend til den Christelige tro, for nogle faa Aar siden, oc Lod sig døbe, Hand beretter saaledis — At naar it pige Barn hos Jøderne er 6 vegge gammelt, forsamle sig nogle vnge Piger i Forældrens Huus, Huilcken sætter sig runden omkring vuggen side 45 Hos Barnit, som det ligger vdi, Samme Buggea er omkring, offuer oc offuer behængd med adskiellige Smycker, Sølff Bælter, oc Andet saadan mere udpudhit tøyg, Bemelte unge Piger, opløffte vuggen fra Jorden met Barnit, oc giffuer det saa Naffn oc de som staa ved Hoffuede hos Barnet de ere de som ere fadder til det, naar saadant procese er da holden, giøre de sig it gaat Maaltid, oc lystige met Hin Anden — Anden process finder mand inttet videre om pige Børn, hos de Jødiske skribenter — <br />
<br />
Finnis <br />
<br />
== Huorledis forholdis met barsel quinder hos Jøderne, Effter deris Barnefødel oc om deris først fødde som de Kiøbe frii effter det gammel testamment XVII Cap. ==<br />
<br />
Naar de 40 Dage, eller 6 vger, Som er deris Renselsis tiid effter Mosis Lov, ere forløben, skulle Barsel quinderne, Endelig vdi Kolde vand Lade sig bade oc toe, førend de enten side 46 Maa ligge vdi sæng Hos deris mand, eller haffue nogen gemeenskab met dennem, Naar det er giort, at de ere reensede, oc saaledis torde reene, oc smucke huide Klæder antagit, Maa de da først ligge hos deris Mænd, oc haffue gemeensckab med dem <br />
<br />
Saadanne deris Bad, skeer enten vdi obenbart gemeen vand, eller oc saa om saadanne icke ere at offuerkomme, Haffue de hiemme vdi deris Huus, vand kister, Brønde, eller Huller, for fylde met vand, saa diube, at en kand staae vdi vandet op til Halsen, er der dynd eller skarn neden vdi Bonden haffue de enten en bred Steen eller Anden der til berid — paa Huilcken de kund staa met føddene — <br />
<br />
Hender det sig ocsaa at Barselquinde vorde Krangl eller ilde tilpas vdi Badet, tør dee slet ingen røre ved Hinde, met vtoede Hænder, eller er det ganske Bad spillde, oc forgiffues verck, Hun maa altid Haffue nogen hos sig, den stund Hun er vdi Badet side 47 Enten en Quinde, eller en Vng Pige Som er tolff Aar oc en dag gammel, eller om saadanne icke ere saa lige at bekomme, skal hindis egen mand være der til stede, paa det Hand kand selff see oc bære vidnisbiurd, at hun Haffuer ren badet, som det sig bør — til sligt maa mand ingenlunde nogen Christen quinde fortro, at forrette, thi de ere intet her vdi at Lide paa — —<br />
<br />
=== Første fødde løsis for Pennig hos Jøderne — ===<br />
<br />
Den første oc treduende dag, Effter den dag Barnit er fød, da lader faderen forde en Cohen, eller præst til sig, met nolge Andre flere sin gode venner, stiller Barnit for den paa Bordit, der hos saa mangt Pennige eller vis værd, som Kand gielde to goltgylden eller Halfttredie ris Daler, Siger til Præsten, min Hustru har for nogen tid forleden, fød mig en Bechor, eller første føde søn, oc Loven tilholder At ieg skal giffue dig Hannem, der til suarer denne Cohen side 48 Eller Præst, Offuer giffuer du mig da denne din Søn, Faderne hand suarer Ja der effter atspørg Præsten Moderen, om Hun tilforn ingen Børn haffuer faaet eller nogen tid haffuer faaet vtidig Fødsel, suarer da modern Ney, siger Præsten til Faderen, oc tilspør Hannem, Huilcket Hannem er Kierist, enten Hans søn eller de Pennig Hand bør at løsis for — Suarer Faderen Hannem, min første føde Søn er mig Kierist, Saa tager da Presten de Pennig, som Barnet skal Løsts for, — Legger dem ved Hoffuedet hos Barnit, oc siger — denne Søn er en først føde, Huilken gud haffue befalit at løse, effter Som skriffuit staar — Men de skulle Løse det, Naar det er en Maand gammel, oc det skal giffuis Løse for Pennig, for 5 seckel — fremdelis tale Presten, der du endnu varst i din Moder, vaar du u[di] din Himmelske Faders, oc dine forælderis gevalt — men nu est du vdi min Mact, Som er en Præst, din Fader oc din Moder begierer dog at løse dig, effter som side 49 Du est Deris første føde, oc er Herren Hellig, saa som skriffuit staar, Hellig giøre mig alle første føde, som obne Allehande Moders Liiff iblant Israels Børn, baade aff Menniske oc fæ, thi de ere mine, nu skal disse pennige være vdi din sted, for dig som er en først føde til en forløsning — oc Præsten forereit Saa Haffuer ieg derfor dig nu Løst, som belige er, oc skal nu her met være Løst, oc voxe vdi guds Fryct, til Æcteskab, oc Alle gode gierninger <br />
<br />
Amen — — <br />
<br />
== Huorledis Jøderne troloffuis til Ecteskab, oc om deris Brylupper oc latterlig Cæremonier ==<br />
<br />
Nar tuende Personer, vorder Hin Anden til Ectskab tilsagt, bliffue en Heel Hob Jøder tilsamen kaldede, oc indbeden baade vnge oc gammele, vdi it gemacke de vnge Jøder som vorder indbedet, de bære Huer met sig en ny Leerpotte i Handen saa Kommer der en oc Haffuer deris troloffvelses Breff, Huilcket Hand dem forelæse Som tilstede er, Liuder Huorledis No?? er tilhobe troloffvet, oc skal den ene giffue side 50 Den anden til Morgengaffue, saa oc Saa megit — Item til den oc den dag skal deris Bryllug være etc Oc Huilcke aff disse begge, der icke holder, Huis vdi dette troloffvelsis Breff er indført, skal Haffue forbrut 50 gylden, til den Anden, til Straff Effter ate dette yndsker den ene effter den Anden dem til Lycke sigende Masaltobh, Masalthobh, god Lycke god Lycke, oc saa snart det er skeed, slaar huer sin Leerpocte mod Jorden oc der effter gaar Huer Hiem til sit Igen<br />
<br />
=== Om Brudgommen Oc Bruden vnderligen indsignis i Ecteskab, værcke Cæremonier ===<br />
<br />
Naar Nogen Indsignelse vdi Ecteskab skal skie, at Brudgom oc Brud skulle tilhobe vidis, vorde der vdkaarit, 4 vnge Personner, Huilcke der bære en Himmel eller Dæck, som Paa fire Stænger, ere offuer til fast giort, offuer Brud oc Brudgom, oc det Hen til den ort, Som Indsignelsen skie skal, som enten skeer paa gade eller vdi en Haffue vnder Oben Himmel, met side 51 Brudgommen følger mands Personer oc met Bruden Quindis Personer, der hos Lut oc Anden strængelæg, oc allt vnder den samme Himmel, Huilcken de kalde Chuppah — saa megit som it Dæck, oc raaber alle Mand i huer Andris Munde, Baruch habba, Baruch habba, velsignet være den, som der kommer, velsignet være dene som der kommer, Bruden vorde førd 3 gange trint om Kring Brudgommen, som Hanen gaar om kring Hønen <br />
<br />
Brudens Ansict skal hun Endelig vende vdi synder, den Aarsage, de Jødiske Rabiner haffue Indførd vdi deris Talmud at huem der stiller sin Sæng vdi sønder oc nor, saa at Ansictet, Altid seer vdi Synder, den samme faar mange Sønner, den Rabi som giffuer dennem tilsammen tager it Haarklæde som Brudgommen Haffuer om sin Hals, met det tildæcker hand Brudens Hoffued Locke, Huilcken de paa deris Maal kalde Talles, oc det Effter Rutz Exempel, so talde til side 52 Boas oc sagde Breed Dine vinge offuer din tienerinde etc Oc effter propheten da vdbridde ieg min kaabeflig Offuer dig oc skiulte din Blusel — <br />
<br />
Der effter tager denne Rabi it glas, met viin, oc læser en tacksigelse Bøn der Offuer, kaldis paa deris Maal, Birckas prusin, Paa Latine Benedictiode sponsatorum, huor vdi hand Loffuer gud at disse tuende Personer, ere nu Hin Anden troloffvede til Ecteskab — der effter giffuer Hand Brud oc Brudgom aff samme glas at drick, Saa tager denne Rabi en Ring aff guld, vden nogen Edelstene, der effter rober hand Paa Vidnisbiurd, som skal komme oc besee Samme Ring, om den er god oc giældig for sit værd, sætter den saa Bruden Paa den Anden Finge, lader saa læse, at en Huer Liudeligen Kand det Høre, deris troloffuelse Breff, tager saa Atter it glas met viin, læser en Bøn der offuer som kaldis, Birckas nissum, Huor vdi Hand tacker vor Herre, At de haffue nu tagit ved Hin Anden — side 53 <br />
<br />
== En Retunderlig Jødene Bøn Adir hu ibhuck heso bekorabh ==<br />
<br />
det er <br />
<br />
''Almectige gud, Opbyg nu snart det Tempel, Ja snart vdi vore dage du barmhiertige gud, du høye gud du store gude — du ydmyge gud smuck gud søde gud, du daglige gud, du Jødisk, opbyg nu din Tempel snart, O snart O snart vdi voris Dage, byg nu, byg nu, din Tempel snart, snart du Krafftige gud, du Læffuendis gud, du Mæctige gud, Mandhaftige gud, sactmodige gud, Evige gud, du konglig gud, du Rige, skønne oc trofaste gud Byg nu dit Tempel met en Hast, Oc ret snart i vor Dage, O byg, byg, nu snart byg, nu bug nu byg, byg, byg, byge Nu snart byg dit Tempel I vore Dage''<br />
<br />
Naar dette Phantasterj er da endt, saa slar de sig Søffn oc Rolighed, oc frycter sig for ingen Fare eller Vlycke, fordi de Sige, at denne Nattis vdi side 54 Mosis 2 Bog, Lelchemenrun, beskermelsens Natt, oc bilde sig ind at Paa den Nat, Kunde Huilcken Menniske Eller Diefuel paaføre dem nogit Ont eller vlycke, oc der fore lader de baade deris Huus oc Døre, den gandscke Nat igiennem staa vide oben, oc forhobe Elias endelig at komme, oc forløse dem aff deris Ellendighed — <br />
<br />
Nu saadan Jødiscke Fabbel oc Daareskab ville vi lade fare, thi her vdi staar ingenlunde dette Beredelse at holde voris Paaske, det er icke paa den Maner Paulus vil at vi skulle udryde lig den gammle syrdey, men er at forstaa om Synden, den gammel Adam, at vi der vdrydder aff voris Hierte formedelse en sand alvorlig poenitens oc en ret fornyelse formedelses den Hellig Aand, at vi icke holde voris Paaske I den gamle Syrdey, Men i Reenheds oc Sandheds søde Deye <br />
<br />
side 55<br />
<br />
== Huorledis Jøderne straffe sig selff Indbiudes, Naar de bliffue befunden Enten i Hoer eller Manddrab XXI Cap. ==<br />
<br />
Vorder nogen befunden i Hoer, met Eedet Personer, maa den vdstaa vnder skedelig Plict oc bod for sin Synd, effter som Hoereriet er til, er det om vintteren, skal Hand i nogle Dage effter hin Anden sidde i en Beck i det kolde vand, er det Iisfrossen paa vandit, Huggis der it Hul paa Iisen, oc hand sættis Nøgen need der vnder til Munden, dog ey Længer, end som Mand kand stæge et Æge men er det om Sommeren, da drage da Hannem Nøgen aff, oc sette Hannem vdi en Myre, Kum eller Bek, splitter Nøgen, dog varde Næsen oc Øren tilstoppde Paa dennem, oc der effter afftoede vdi Kaldt vande — <br />
<br />
Dersom nogen ligger hos en Quinde ipsataboran morbo Menstruate — den skal faste vdi 40 dag Effter Hin Anden side 56 Oc Huer Dag 2. eller 3. gange lade sig Malkus slaa det er lade sig met en Leder suøbe eller Læder Bælte, offuer sin blotte ryg slaa 39 slag — Hand maa oc saa i midlertid Huilcken Ede Kiød, eller nogen varm spise, ey eller Dricke noget viin, uden Allene om sabbathen — <br />
<br />
=== Straff Offuer Morder oc Mandraber ===<br />
<br />
En Morde vorder 3 Aar forjagit vdi Landflyctighed, oc vdi alle de Stæder Hand kommer som Jøderne boe vdi, skaal hand huer dag lade sig hudstryge, effter som brøder er, oc naar Hand saaledis straffis, skal Hand Offentligen skrige Rorrcachane, Jeg er en Mordere, hand maa icke heller Ede noget Kiød, eller smage noget viin, Samme vorde denne Straff paalage, at de skulle bære it Jern pandser Paa deris bare Lægeme — <br />
<br />
En part skulle ligge sig neder, for der Synagogens Dør, oc lade alle Mand træde paa sig, som gaa ind oc vde — <small>[side 57]</small><br />
<br />
== En Drabelig stor Løgn ==<br />
<br />
Der læse vdi deris [[Talmúd|Talmud]], Huilcken en forfærdelig stor Fugl I Barinchue, Haffuer været, saa hand haffuer en gang kast it Æge, need aff sin Rede, formedelst Huilcket Æg, der er 300 høye [[sedertre|Cedertræer]] Nederslagne gandske vdi grund, oc 60 LandsByer slet bortskyld, met den Materi der var vdi, der det gick synder, saa der ere druckende mange Mennisker,<br />
<br />
== En Mesterlig oc fordræfflig Løgn ==<br />
<br />
Mand kand Læse vdi forbemelte [[Talmúd|Talmud]] Om en [[ramn|Raffn]], som icke haffue værit Heller rete Litden, oc skal være seet af sandfærdig [[rabbinar|Rabbi]] eller Høyvis lære Mand, den Høyvise Mand, Huis Naffn er Rabba barbarchaichanna siger saaledis, En gang saae ieg en [[frosk|Frøe]], det vaar saa stort som den Landsby, der vaar 60 Huse vdi den, I det samme kommer en forfærdelig store [[ormar|Slange]], oc opslugede samme Frøe, strax der Effter Kommer en [[ramn|Raffn]], oc opslugede <small>side 58</small> Bemelte Slange, met Frøen vdi sig, der met fly Hand bort, oc sette sig Paa it træ, det mune vere it stort træ tro som frovede Rabbi jehuda simeonis Son at den flugl 313 er en forfærdiglig Fugl, Naar Hand slaar sine ving vd, fortager Hand den ganske verden Solen Skin, oc vorde It Mørck offuer alle Jorden krids. <br />
<br />
Der giffuis oc for, vdi samme [[Talmúd|Talmud]] om en [[rabbinar|Rabbi]], der at hand haffier en gang seilglie offuer Haffuit, oc haffuer seet en Fugl stande mit vdi vandet, oc dog icke vandet gaaet Hannem Længer op, end til Knæit, oc der Hand saae at der vaar sligt it laufft vand, sagde Hand til sin Med geseller, Her ville vi fare vd i bad, paa Dette grunde vand, effter det er icke dybt, da Kommen en røst need aff Himmelen til Hannem, oc Liudelige robte — O [[rabbinar|Rabbi]] — giøre det ingenlunde, fordi for en 7 Aar Siden, seiglede Her ocsaa en forbi, oc der samme tiid, faldt en [[øks|Øxe]] fra Hannem, Huilcken endnu icke Haffuer Need Bunden — den Fugle haffde Lange Beende Bene[.]<br />
<br />
= Kjelde =<br />
<br />
* [https://web.archive.org/web/20090212181432/http://www.arkivverket.no/bergen/kilder/avskrifter/andre/nedrebo.html Lensmann Jens Nielsen Nærrebø’s dagbok 1677-1704] (digitalisert av statsarkivar Yngve Nedrebø ved [http://www.arkivverket.no/bergen/ Statsarkivet i Bergen]. Teksten er frigjeven som PD («Public Domain»).)<br />
<br />
[[kategori:kjeldetekstar|Nærrebø, Jens Nielsen]]<br />
[[kategori:dansk]]<br />
[[kategori:jødedom i Norge]]<br />
{{Q}}</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Mal:Andre_nettstader&diff=56273Mal:Andre nettstader2021-09-19T21:57:50Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><p>'''[https://esnoga.no/w/index.php?title=Hovudside Esnoga.no]'''</p><br />
<br />
<p>'''[[:wikipedia:Main_Page|Wikipedia]]:''' [[:wikipedia:nn:Hovudside|nynorsk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:no:Hovedside|bokmål]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:sv:Huvudsida|svensk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:da:Forside|dansk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:fo:forsíða|færøysk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:is:forsíða|islandsk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:se:Váldosiidu|nordsamisk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:fi:Wikipedia:Etusivu|finsk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:yi:הויפט_זייט|jiddisch]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:nds:Wikipedia:Hööftsiet|plattysk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:lad:Kacha|djudeospanjol]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:es:Portada|kastiljansk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:pt:Página_principal|portugisisk]]&nbsp;&bull; [[:wikipedia:he:%D7%A2%D7%9E%D7%95%D7%93_%D7%A8%D7%90%D7%A9%D7%99|hebraisk]]</p><br />
<br />
<p>'''Andre:''' [http://www.digitaltfortalt.no/ Digitaltfortalt.no]&nbsp;&bull; [http://farmasihistorie.com/w/ Farmasihistorie.com]&nbsp;&bull; [http://heimskringla.no/wiki/Hovedside Heimskringla.no]&nbsp;&bull; [http://www.historier.no/ Historier.no]&nbsp;&bull; [http://kunsthistorie.com/wiki/ Kunsthistorie.com]&nbsp;&bull; [http://www.lokalhistoriewiki.no/ Lokalhistoriewiki.no]</p></div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hemneruta&diff=56272Hemneruta2021-07-22T11:08:22Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Bussen_Aure-Kyrks%C3%A6ter%C3%B8ra&diff=56271Bussen Aure-Kyrksæterøra2021-07-22T11:08:02Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Buss_Aure-Kyrks%C3%A6ter%C3%B8ra&diff=56270Buss Aure-Kyrksæterøra2021-07-22T11:07:48Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Bussruta_Aure%E2%80%93Kyrks%C3%A6ter%C3%B8ra%E2%80%93Trondheim&diff=56269Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim2021-07-22T10:58:53Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>[https://www.atb.no/getfile.php/1389129-1620033954/Rutetabeller/21_region_sommer/AtB_Linje470.pdf Rute fom. 21. juni 2021 (AtB rute 470)]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Bussruta_Aure%E2%80%93Kyrks%C3%A6ter%C3%B8ra%E2%80%93Trondheim&diff=56268Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim2021-07-22T10:58:04Z<p>Olve Utne: Oppretta sida med «[https://www.atb.no/getfile.php/1389129-1620033954/Rutetabeller/21_region_sommer/AtB_Linje470.pdf Rute fom. 21. juni 2021 (AtB)]»</p>
<hr />
<div>[https://www.atb.no/getfile.php/1389129-1620033954/Rutetabeller/21_region_sommer/AtB_Linje470.pdf Rute fom. 21. juni 2021 (AtB)]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Bussruta_Trondheim-Aure&diff=56267Bussruta Trondheim-Aure2021-07-22T10:57:05Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Bussruta_Aure-Trondheim&diff=56266Bussruta Aure-Trondheim2021-07-22T10:56:37Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Bussruta Aure–Kyrksæterøra–Trondheim]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=J%C3%B8dar&diff=56265Jødar2021-04-27T00:14:26Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{innhald høgre}}<br />
<onlyinclude>'''[[Jødar]]''' er medlemmar av [[religion]]en [[Jødedommen|jødedom]] og/eller medlemmar av ei [[Folkegrupper|folkegruppe]], eller ei gruppe nærskyldte folkegrupper, som hovudsakleg praktiserer [[Jødedommen|jødisk religion]]. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>I si tilsynelatande motsetning mellom ein klår etnisk/kulturell definisjon på den eine sida og relativt stor geografisk utbredelse og lokal variasjon i språk og kultur og tildels genetikk på den andre, er problema med ein klår definisjon ikkje ulike de tilsvarande problema med definisjonen av [[sigøynarar]] som folkegruppe/folkegrupper. </onlyinclude><br />
<br />
== Legal definisjon av ‘jøde’ etter [[halakhá]] ==<br />
Etter [[Rabbinsk jødedom|rabbinsk-jødisk]] religiøs lov (sjå ''[[Halakhá|&rarr; Halakhá]]'') er du jøde om du '''(1)''' er fødd av ei jødisk mor ''eller'' '''(2)''' om du har konvertert til jødedommen. {{NÅn}} andre jødiske gruppor reknar farsarven som avgjerande for om {{nån}} er jødisk. I dei moderne rabbinsk-jødiske retningane [[reformjødedom]] og [[rekonstruksjonistisk jødedom]] godtek mange [[rabbinar|rabbinarar]] {{nån}} som jødisk enten dei har jødisk mor eller far, så lenge dei har fått ein jødisk oppdragelse.<br />
<br />
== [[Kohaním|Prestar]] og [[levittar]] ==<br />
Ifølgje [[Tenákh|Bibelen]] var israelsfolket opprinneleg inndelt i tolv stammar. Dette stammesystemet braut i hovudsak saman for over 2000 år sidan, med unntak av [[Levi (stamme)|Levi]] (levittane), med si undergruppe [[kohaním]] (prestar). Desse to gruppone har framleis sine spesifikke rollar i [[synagoge]]n &mdash; noko som kan ha vore med på å halde oppe identiteten deiras. Stammetilknytinga blir, i motsetning til det å vera jøde, arva på farssida.<br />
<br />
== Konvertering ==<br />
Det jødiske synet på misjon og konvertering har variert mykje gjenom historia og varierer òg mykje mellom olike jødiske grupper. I [[asjkenazisk jødedom|asjkenazisk]] [[ortodoks jødedom]] er hovudsynet at misjon er olovlig og at konvertering bør vara ein lang prosess med høge krav. Andre retningar av jødedommen har for det meste meir toleranse for misjon og ein noko enklare konverteringsprosess &mdash; noko som fører med seg at ikkje-ortodokse konverteringar ofte ikkje blir godtekne av ortodokse [[rabbinar]]ar.<br />
<br />
== Etnisk inndeling ==<br />
Viktige etniske undergrupper av jødar inkluderer dei relativt nærskyldte [[sefardím|sefardiske]], [[italkím|italkiske]] og [[asjkenazím|asjkenaziske]] jødane, og i tillegg mange undergrupper av [[mizraḥiske jødar]]. Grupper som skil seg sterkare ut inkluderer blant anna [[Beta Esrael]] frå [[Etiopia]] og [[bene Israel]] frå [[India]].<br />
<br />
== Språk ==<br />
I dei fleste jødiske gruppene er [[hebraisk]] det grunnleggande språket for kulturelt samanbindande religiøse ritual, inkludert [[livssyklusritual]]. Dei tradisjonelt sett viktigaste unntaka er [[Beta Esrael]] og [[bene Israel]], som hadde mist hebraisk som språk ein gong føre nyare tid. Viktige språk med halvsakral status inkluderer [[arameisk]] i dei fleste jødiske gruppene, og lokalt òg språk som [[jødearabisk]], [[spansk]], [[djudíospanjol]] (jødespansk), [[portugisisk]], [[gresk]] og [[jiddisch]].<br />
<br />
Morsmål har tradisjonelt vore eitt av språka nemnt ovaför eller andre lokale språk i området der ein budde.<br />
<br />
Blant [[asjkenazím]] har [[jiddisch]] vore morsmål sidan [[mellomalderen]], og sjølv om talet på jødar med jiddisch morsmål er sterkt redusert i vår tid, har språket enda breid appell som kulturelt ikon blant [[asjkenazím]] &mdash; særleg i [[Europa]] og [[Nord-Amerika]]<br />
<br />
Hebraisk gikk ut av bruk som morsmål ein gong kring begynnelsen av [[den vestlige tidsrekninga]], men var gjenomgåande bruka i religiøs samanheng ved sida av [[arameisk]] og etterkvart [[arabisk]]. Frå kring [[1000-talet]] av vart hebraisk bruka i aukande grad for [[dikting]], [[jødisk teologi]], [[filosofi]] og [[vitskap]].<br />
<br />
Som muntlig spontanspråk har hebraisk vore i bruk i varierande grad i handel, jødisk utdaning og internasjonalt samkvem meir eller mindre kontinuerlig. I ''Éreṣ Jisra’él'' (det historiske [[Israel]], deler av det historiske landskapet [[Palestina]]) har hebraisk vore mykje i bruk (ved sida av [[arabisk]] og [[djudíospanjol]]) blant [[sefardím]] og [[mizraḥím]] sidan slutten av [[1400-talet]].<br />
<br />
Hebraisk som morsmål vart attinnført av hovudsakleg [[asjkenazím]] med grunnlag i lokal [[sefardím|sefardisk]] dagliguttale sist på [[1800-talet]].<br />
<br />
== Matkultur ==<br />
Ein vesentleg samlande faktor for jødar som etnisitet er matkulturen. Det er særleg tre faktorar som bind dei olike tradisjonane {{samen}}:<br />
<br />
*[[Kasjrút]], eller reglane om lovlig og ulovleg mat.<br />
*[[Sjabbát]], eller reglane om matlaging for kviledagen.<br />
*[[Jødiske høgtider]] med sine spesifikke kulturelle symbol.<br />
<br />
== Jødar i [[Norge]] ==<br />
I hovudtrekk har ''[[asjkenazím]]'' vore nekta innreise og busetting i [[Norge]] frå [[1600-talet]] og fram til [[1814]], med enkelte periodar der innreise (men ikkje busetting) let seg gjera med leidebrev. ''[[Sefardím]]'' hadde derimot for det meste innreise- og bustadsrett före [[1814]], men svært få benytta seg av det.<br />
<br />
Frå [[1814]] av var det totalt innreiseförbod for alle jødar. Sefardím fikk bekrefta innreise- og busettingsretten av den norske høgsteretten att i [[1844]], men [[asjkenazím]] fikk ikkje innreise- og bustadsrett føre grunnlovsendringa i [[1851]].<br />
<br />
Sidan slutten av [[1800-talet]] har det eksistert jødiske trussamfunn i [[Oslo]] og [[Trondheim]]. På første halvdelen av [[1900-talet]] var det småe jødiske samfunn i byar som [[Bergen]], [[Drammen]] og [[Kristiansund]] òg, men desse samfunna vart stort sett lagt øyde under [[andre verdskrigen]] med [[Det tredje riket|nazistane]] sin [[deportasjonen av dei norske jødane i 1942|deportasjon av norske jødar]] i [[1942]] til [[dødsleirar|dødsleirane]] i [[Auschwitz]].<br />
<br />
I dag er jødar offisielt definert som [[nasjonale minoritetar|nasjonal minoritet]] i [[Norge]].<br />
<br />
== Sjå òg ==<br />
*[[Jødedommen]]<br />
*[[Sefardím]]<br />
*[[Asjkenazím]]<br />
<br />
== Kjelder ==<br />
* [http://nn.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8dar «Jødar»] på [[Nynorsk Wikipedia]]<br />
<br />
{{GFDL-wikipedia}}<br />
[[Kategori:Jødar|*]]<br />
[[Kategori:Folkegrupper]]<br />
[[Kategori:Norske urfolk og nasjonale minoritetar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=J%C3%B8dar&diff=56264Jødar2021-04-27T00:09:46Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{innhald høgre}}<br />
<onlyinclude>'''[[Jødar]]''' er medlemmar av [[religion]]en [[Jødedommen|jødedom]] og/eller medlemmar av ei [[Folkegrupper|folkegruppe]], eller ei gruppe nærskyldte folkegrupper, som hovudsakleg praktiserer [[Jødedommen|jødisk religion]]. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>I si tilsynelatande motsetning mellom ein klår etnisk/kulturell definisjon på den eine sida og relativt stor geografisk utbredelse og lokal variasjon i språk og kultur og tildels genetikk på den andre, er problema med ein klår definisjon ikkje ulike de tilsvarande problema med definisjonen av [[sigøynarar]] som folkegruppe/folkegrupper. </onlyinclude><br />
<br />
== Legal definisjon av ‘jøde’ etter [[halakhá]] ==<br />
<onlyinclude>Etter [[Rabbinsk jødedom|rabbinsk-jødisk]] religiøs lov (sjå ''[[Halakhá|&rarr; Halakhá]]'') er du jøde om du '''(1)''' er fødd av ei jødisk mor ''eller'' '''(2)''' om du har konvertert til jødedommen. </onlyinclude> {{NÅn}} andre jødiske gruppor reknar farsarven som avgjerande for om {{nån}} er jødisk. I dei moderne rabbinsk-jødiske retningane [[reformjødedom]] og [[rekonstruksjonistisk jødedom]] godtek mange [[rabbinar|rabbinarar]] {{nån}} som jødisk enten dei har jødisk mor eller far, så lenge dei har fått ein jødisk oppdragelse.<br />
<br />
== [[Kohaním|Prestar]] og [[levittar]] ==<br />
I fölgje [[Tenákh|Bibelen]] var israelsfolket opprinnelig inndelt i tolv stammar. Dette stammesystemet braut i hovudsak samen for over 2000 år sidan, med unntak av [[Levi (stamme)|Levi]] (levittane), med si undergruppe [[kohaním]] (prestar). Desse to gruppone har framleis sine spesifikke rollar i [[synagoge]]n &mdash; noko som kan ha vore med på å halde oppe identiteten deras. Stammetilknytinga blir, i motsetning til det å vara jøde, arva på farssida.<br />
<br />
== Konvertering ==<br />
Det jødiske synet på misjon og konvertering har variert mykje gjenom historia og varierer òg mykje mellom olike jødiske gruppor. I [[asjkenazisk jødedom|asjkenazisk]] [[ortodoks jødedom]] er hovudsynet at misjon er olovlig og at konvertering bør vara ein lang prosess med høge krav. Andre retningar av jødedommen har for det meste meir toleranse for misjon og ein noko enklare konverteringsprosess &mdash; noko som fører med seg at ikkje-ortodokse konverteringar ofte ikkje blir godtekne av ortodokse [[rabbinar]]ar.<br />
<br />
== Etnisk inndeling ==<br />
Viktige etniske undergruppor av jødar inkluderer dei relativt nærskyldte [[sefardím|sefardiske]], [[italkím|italkiske]] og [[asjkenazím|asjkenaziske]] jødane, og i tillegg mange undergruppor av [[mizraḥiske jødar]]. Gruppor som skil seg sterkare ut inkluderer blant anna [[Beta Esrael]] frå [[Etiopia]] og [[bene Israel]] frå [[India]].<br />
<br />
== Språk ==<br />
I dei fleste jødiske gruppone er [[hebraisk]] det grunnleggande språket for kulturelt {{samen}}bindande religiøse ritual, inkludert [[livssyklusritual]]. Dei tradisjonelt sétt viktigaste unntaka er [[Beta Esrael]] og [[bene Israel]], som hadde mist hebraisk som språk ein gong före nyare tid. Viktige språk med halvsakral status inkluderer [[arameisk]] i dei fleste jødiske gruppone, og lokalt òg språk som [[jødearabisk]], [[spansk]], [[djudíospanjol]] (jødespansk), [[portugisisk]], [[gresk]] og [[jiddisch]].<br />
<br />
Morsmål har tradisjonelt vore eitt av språka nemnt ovaför eller andre lokale språk i området der ein budde.<br />
<br />
Blant [[asjkenazím]] har [[jiddisch]] vore morsmål sidan [[mellomalderen]], og sjølv om talet på jødar med jiddisch morsmål er sterkt redusert i vår tid, har språket enda breid appell som kulturelt ikon blant [[asjkenazím]] &mdash; særlig i [[Europa]] og [[Nord-Amerika]]<br />
<br />
Hebraisk gikk ut av bruk som morsmål ein gong kring begynnelsen av [[den vestlige tidsrekninga]], men var gjenomgåande bruka i religiøs {{samen}}heng ved sida av [[arameisk]] og etterkvart [[arabisk]]. Frå kring [[1000-talet]] av vart hebraisk bruka i aukande grad for [[dikting]], [[jødisk teologi]], [[filosofi]] og [[vitskap]].<br />
<br />
Som muntlig spontanspråk har hebraisk vore i bruk i varierande grad i handel, jødisk utdaning og internasjonalt samkvem meir eller mindre kontinuerlig. I ''Éreṣ Jisra’él'' (det historiske [[Israel]], deler av det historiske landskapet [[Palestina]]) har hebraisk vore mykje i bruk (ved sida av [[arabisk]] og [[djudíospanjol]]) blant [[sefardím]] og [[mizraḥím]] sidan slutten av [[1400-talet]].<br />
<br />
Hebraisk som morsmål vart attinnført av hovudsakleg [[asjkenazím]] med grunnlag i lokal [[sefardím|sefardisk]] dagliguttale sist på [[1800-talet]].<br />
<br />
== Matkultur ==<br />
Ein vesentleg samlande faktor for jødar som etnisitet er matkulturen. Det er særleg tre faktorar som bind dei olike tradisjonane {{samen}}:<br />
<br />
*[[Kasjrút]], eller reglane om lovlig og olovlig mat.<br />
*[[Sjabbát]], eller reglane om matlaging for kviledagen.<br />
*[[Jødiske høgtider]] med sine spesifikke kulturelle symbol.<br />
<br />
== Jødar i [[Norge]] ==<br />
I hovudtrekk har ''[[asjkenazím]]'' vore nekta innreise og busetting i [[Norge]] frå [[1600-talet]] og fram til [[1814]], med enkelte periodar der innreise (men ikkje busetting) let seg gjera med leidebrev. ''[[Sefardím]]'' hadde derimot for det meste innreise- og bustadsrett före [[1814]], men svært få benytta seg av det.<br />
<br />
Frå [[1814]] av var det totalt innreiseförbod for alle jødar. Sefardím fikk bekrefta innreise- og busettingsretten av den norske høgsteretten att i [[1844]], men [[asjkenazím]] fikk ikkje innreise- og bustadsrett före grunnlovsendringa i [[1851]].<br />
<br />
Sidan slutten av [[1800-talet]] har det eksistert jødiske trussamfunn i [[Oslo]] og [[Trondheim]]. På første halvdelen av [[1900-talet]] var det småe jødiske samfunn i byar som [[Bergen]], [[Drammen]] og [[Kristiansund]] òg, men desse samfunna vart stort sett lagt øyde under [[andre verdskrigen]] med [[Det tredje riket|nazistane]] sin [[deportasjonen av dei norske jødane i 1942|deportasjon av norske jødar]] i [[1942]] til [[dødsleirar|dødsleirane]] i [[Auschwitz]].<br />
<br />
I dag er jødar offisielt definert som [[nasjonale minoritetar|nasjonal minoritet]] i [[Norge]].<br />
<br />
== Sjå òg ==<br />
*[[Jødedommen]]<br />
*[[Sefardím]]<br />
*[[Asjkenazím]]<br />
<br />
== Kjeldor ==<br />
* [http://nn.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8dar «Jødar»] på [[Nynorsk Wikipedia]]<br />
<br />
{{GFDL-wikipedia}}<br />
[[Kategori:Jødar|*]]<br />
[[Kategori:Folkegruppor]]<br />
[[Kategori:Norske urfolk og nasjonale minoritetar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=J%C3%B8dar&diff=56263Jødar2021-04-27T00:08:03Z<p>Olve Utne: /* Jødar i Norge */</p>
<hr />
<div>{{innhald høgre}}<br />
'''[[Jødar]]''' er medlemmar av [[religion]]en [[Jødedommen|jødedom]] og/eller medlemmar av ei [[Folkegruppor|folkegruppe]], eller ei gruppe nærskyldte folkegruppor, som hovudsakleg praktiserer [[Jødedommen|jødisk religion]].<br />
<br />
I si tilsynelatande motsetning mellom ein klår etnisk/kulturell definisjon på den eine sida og relativt stor geografisk utbredelse og lokal variasjon i språk og kultur og tildels genetikk på den andre, er problema med ein klår definisjon ikkje olike de tilsvarande problema med definisjonen av [[sigøynarar]] som folkegruppe/folkegruppor.<br />
<br />
== Legal definisjon av ‘jøde’ etter [[halakhá]] ==<br />
Etter [[Rabbinsk jødedom|rabbinsk-jødisk]] religiøs lov (sjå ''[[Halakhá|&rarr; Halakhá]]'') er du jøde om du '''(1)''' er fødd av ei jødisk mor ''eller'' '''(2)''' om du har konvertert til jødedommen. {{NÅn}} andre jødiske gruppor reknar farsarven som avgjerande for om {{nån}} er jødisk. I dei moderne rabbinsk-jødiske retningane [[reformjødedom]] og [[rekonstruksjonistisk jødedom]] godtek mange [[rabbinar|rabbinarar]] {{nån}} som jødisk enten dei har jødisk mor eller far, så lenge dei har fått ein jødisk oppdragelse.<br />
<br />
== [[Kohaním|Prestar]] og [[levittar]] ==<br />
I fölgje [[Tenákh|Bibelen]] var israelsfolket opprinnelig inndelt i tolv stammar. Dette stammesystemet braut i hovudsak samen for over 2000 år sidan, med unntak av [[Levi (stamme)|Levi]] (levittane), med si undergruppe [[kohaním]] (prestar). Desse to gruppone har framleis sine spesifikke rollar i [[synagoge]]n &mdash; noko som kan ha vore med på å halde oppe identiteten deras. Stammetilknytinga blir, i motsetning til det å vara jøde, arva på farssida.<br />
<br />
== Konvertering ==<br />
Det jødiske synet på misjon og konvertering har variert mykje gjenom historia og varierer òg mykje mellom olike jødiske gruppor. I [[asjkenazisk jødedom|asjkenazisk]] [[ortodoks jødedom]] er hovudsynet at misjon er olovlig og at konvertering bør vara ein lang prosess med høge krav. Andre retningar av jødedommen har for det meste meir toleranse for misjon og ein noko enklare konverteringsprosess &mdash; noko som fører med seg at ikkje-ortodokse konverteringar ofte ikkje blir godtekne av ortodokse [[rabbinar]]ar.<br />
<br />
== Etnisk inndeling ==<br />
Viktige etniske undergruppor av jødar inkluderer dei relativt nærskyldte [[sefardím|sefardiske]], [[italkím|italkiske]] og [[asjkenazím|asjkenaziske]] jødane, og i tillegg mange undergruppor av [[mizraḥiske jødar]]. Gruppor som skil seg sterkare ut inkluderer blant anna [[Beta Esrael]] frå [[Etiopia]] og [[bene Israel]] frå [[India]].<br />
<br />
== Språk ==<br />
I dei fleste jødiske gruppone er [[hebraisk]] det grunnleggande språket for kulturelt {{samen}}bindande religiøse ritual, inkludert [[livssyklusritual]]. Dei tradisjonelt sétt viktigaste unntaka er [[Beta Esrael]] og [[bene Israel]], som hadde mist hebraisk som språk ein gong före nyare tid. Viktige språk med halvsakral status inkluderer [[arameisk]] i dei fleste jødiske gruppone, og lokalt òg språk som [[jødearabisk]], [[spansk]], [[djudíospanjol]] (jødespansk), [[portugisisk]], [[gresk]] og [[jiddisch]].<br />
<br />
Morsmål har tradisjonelt vore eitt av språka nemnt ovaför eller andre lokale språk i området der ein budde.<br />
<br />
Blant [[asjkenazím]] har [[jiddisch]] vore morsmål sidan [[mellomalderen]], og sjølv om talet på jødar med jiddisch morsmål er sterkt redusert i vår tid, har språket enda breid appell som kulturelt ikon blant [[asjkenazím]] &mdash; særlig i [[Europa]] og [[Nord-Amerika]]<br />
<br />
Hebraisk gikk ut av bruk som morsmål ein gong kring begynnelsen av [[den vestlige tidsrekninga]], men var gjenomgåande bruka i religiøs {{samen}}heng ved sida av [[arameisk]] og etterkvart [[arabisk]]. Frå kring [[1000-talet]] av vart hebraisk bruka i aukande grad for [[dikting]], [[jødisk teologi]], [[filosofi]] og [[vitskap]].<br />
<br />
Som muntlig spontanspråk har hebraisk vore i bruk i varierande grad i handel, jødisk utdaning og internasjonalt samkvem meir eller mindre kontinuerlig. I ''Éreṣ Jisra’él'' (det historiske [[Israel]], deler av det historiske landskapet [[Palestina]]) har hebraisk vore mykje i bruk (ved sida av [[arabisk]] og [[djudíospanjol]]) blant [[sefardím]] og [[mizraḥím]] sidan slutten av [[1400-talet]].<br />
<br />
Hebraisk som morsmål vart attinnført av hovudsakleg [[asjkenazím]] med grunnlag i lokal [[sefardím|sefardisk]] dagliguttale sist på [[1800-talet]].<br />
<br />
== Matkultur ==<br />
Ein vesentleg samlande faktor for jødar som etnisitet er matkulturen. Det er særleg tre faktorar som bind dei olike tradisjonane {{samen}}:<br />
<br />
*[[Kasjrút]], eller reglane om lovlig og olovlig mat.<br />
*[[Sjabbát]], eller reglane om matlaging for kviledagen.<br />
*[[Jødiske høgtider]] med sine spesifikke kulturelle symbol.<br />
<br />
== Jødar i [[Norge]] ==<br />
I hovudtrekk har ''[[asjkenazím]]'' vore nekta innreise og busetting i [[Norge]] frå [[1600-talet]] og fram til [[1814]], med enkelte periodar der innreise (men ikkje busetting) let seg gjera med leidebrev. ''[[Sefardím]]'' hadde derimot for det meste innreise- og bustadsrett före [[1814]], men svært få benytta seg av det.<br />
<br />
Frå [[1814]] av var det totalt innreiseförbod for alle jødar. Sefardím fikk bekrefta innreise- og busettingsretten av den norske høgsteretten att i [[1844]], men [[asjkenazím]] fikk ikkje innreise- og bustadsrett före grunnlovsendringa i [[1851]].<br />
<br />
Sidan slutten av [[1800-talet]] har det eksistert jødiske trussamfunn i [[Oslo]] og [[Trondheim]]. På første halvdelen av [[1900-talet]] var det småe jødiske samfunn i byar som [[Bergen]], [[Drammen]] og [[Kristiansund]] òg, men desse samfunna vart stort sett lagt øyde under [[andre verdskrigen]] med [[Det tredje riket|nazistane]] sin [[deportasjonen av dei norske jødane i 1942|deportasjon av norske jødar]] i [[1942]] til [[dødsleirar|dødsleirane]] i [[Auschwitz]].<br />
<br />
I dag er jødar offisielt definert som [[nasjonale minoritetar|nasjonal minoritet]] i [[Norge]].<br />
<br />
== Sjå òg ==<br />
*[[Jødedommen]]<br />
*[[Sefardím]]<br />
*[[Asjkenazím]]<br />
<br />
== Kjeldor ==<br />
* [http://nn.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8dar «Jødar»] på [[Nynorsk Wikipedia]]<br />
<br />
{{GFDL-wikipedia}}<br />
[[Kategori:Jødar|*]]<br />
[[Kategori:Folkegruppor]]<br />
[[Kategori:Norske urfolk og nasjonale minoritetar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Moses_Levi&diff=56262Moses Levi2021-04-15T13:30:27Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Moses Levi]]''' var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] handelsmann som særleg dreiv med [[tobakk]]shandel. I [[1734]] reiste han og broren [[Bernt Levi]] samt ''[[knekt]]en'' Joseph til [[Norge]] med eit skip som [[Andreas Bull (1707–1743)|Andreas Bull]] førte.<noinclude><ref>Bull, M.: ''Østlandsslekten (tønsbergslekten) Bull''. Oslo, 1933.</ref></noinclude> Tollaren sa åt dem da dei kom i land i [[Tønsberg]] i mai [[1734]] at dei ikkje hade tilgang til landet utan [[leidebrev]]; dei svara at dei som portugisarjødar ikkje trong det, og dei bad tollaren hjelpe seg å søkje om leidebrev medan dei venta ombord. Ærendet deras var å innkreve gjeld frå norske kundar og elles konsolidere förretninga. Statthaldaren svara med å få dem arrestert; retten velte å sjå bort frå unntaket för portugisarjødar, og dei vart omgåande ilagt bøter på 1000 [[riksdaler|rdl.]] kvar pluss omkostningar på 30 rdl.</onlyinclude> Bøterne (tilsvarande ca. 2,5 kg sølv kvar) hade dei ikkje nokon mulegheit til å betala, og dei vart sittande i fengsel fram til 6. august, da statthaldaren fråfall bøterne men opprettheldt kravet om saksomkostningar. Dei vart nekta leidebrev og pålagt å straks förlata landet.<ref name="Holter">Holter, Frank: [https://docplayer.me/8588196-De-forste-jodene-i-norge.html «De første jødene i Norge»], på Docplayer.me. (Lese 15.04.2021.)</ref><br />
<br />
I [[1737]] fikk Moses Levi leidebrev, men innkrevingsarbeidet gikk dårleg. I [[1739]] søkte han om opphaldsløyve i seks månader for å gjera eit nytt forsøk på innkreving. Det er ikkje kjent korleis det gikk med den søknaden.<ref name="Holter"/><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Levi, Moses}}<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Nederland]]<br />
[[Kategori:Tønsberg kommune]]<br />
[[Kategori:1730-åra]]<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Personar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Moses_Levi&diff=56261Moses Levi2021-04-15T13:30:10Z<p>Olve Utne: Oppretta sida med «<onlyinclude>'''Moses Levi''' var ein portugisarjødisk handelsmann som særleg dreiv med tobakkshandel. I 1734 reiste han og broren Bernt…»</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Moses Levi]]''' var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] handelsmann som særleg dreiv med [[tobakk]]shandel. I [[1734]] reiste han og broren [[Bernt Levi]] samt ''[[knekt]]en'' Joseph til [[Norge]] med eit skip som [[Andreas Bull (1707–1743)|Andreas Bull]] førte.<noinclude><ref>Bull, M.: ''Østlandsslekten (tønsbergslekten) Bull''. Oslo, 1933.</ref></noinclude> Tollaren sa åt dem da dei kom i land i [[Tønsberg]] i mai [[1734]] at dei ikkje hade tilgang til landet utan [[leidebrev]]; dei svara at dei som portugisarjødar ikkje trong det, og dei bad tollaren hjelpe seg å søkje om leidebrev medan dei venta ombord. Ærendet deras var å innkreve gjeld frå norske kundar og elles konsolidere förretninga. Statthaldaren svara med å få dem arrestert; retten velte å sjå bort frå unntaket för portugisarjødar, og dei vart omgåande ilagt bøter på 1000 [[riksdaler|rdl.]] kvar pluss omkostningar på 30 rdl.</onlyinclude> Bøterne (tilsvarande ca. 2,5 kg sølv kvar) hade dei ikkje nokon mulegheit til å betala, og dei vart sittande i fengsel fram til 6. august, da statthaldaren fråfall bøterne men opprettheldt kravet om saksomkostningar. Dei vart nekta leidebrev og pålagt å straks förlata landet.<ref name="Holter">Holter, Frank: [https://docplayer.me/8588196-De-forste-jodene-i-norge.html «De første jødene i Norge»], på Docplayer.me. (Lese 15.04.2021.)</ref><br />
<br />
I [[1737]] fikk Moses Levi leidebrev, men innkrevingsarbeidet gikk dårleg. I [[1739]] søkte han om opphaldsløyve i seks månader for å gjera eit nytt forsøk på innkreving. Det er ikkje kjent korleis det gikk med den søknaden.<ref name="Holter"/><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Levi, Moses}}<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Nederland]]<br />
[[Kategori:Tønsberg kommune]]<br />
[[Kategori:1730-åra]]<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Personar]]<br />
{{nn}}</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Mal:Portal_ticker&diff=56260Mal:Portal ticker2021-04-14T22:01:31Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><includeonly>{{#dpl:<br />
{{#if:{{{1|}}}|categorymatch={{{1}}}}}|<br />
namespace=|<br />
count={{{count|20}}}|<br />
ordermethod=counter|<br />
order=descending|<br />
addpagecounter=true|<br />
format= <ol>,<li>[[%PAGE%]],&nbsp;<span style="color:#999;">(vist %COUNT% g.)</span></li>,</ol>|<br />
noresultsheader=<h3>Ingen artiklar</h3>|<br />
oneresultheader=<h3>Berre ein artikkel</h3>|<br />
resultsheader= }}</includeonly><noinclude><br />
'''Mal:Portal ticker''' er ein mal för å laga ei liste av dei mest lesne artiklane frå eit emne eller i heile wikien.<br />
</noinclude></div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Mal:Portal_ticker&diff=56259Mal:Portal ticker2021-04-14T21:59:43Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><includeonly>{{#dpl:<br />
{{#if:{{{1|}}}|categorymatch={{{1}}}}}|<br />
namespace=|<br />
count={{{count|20}}}|<br />
ordermethod=counter|<br />
order=descending|<br />
addpagecounter=true|<br />
format= <ol>,<li>[[%PAGE%]]</li>,</ol>|<br />
noresultsheader=<h3>Ingen artiklar</h3>|<br />
oneresultheader=<h3>Berre ein artikkel</h3>|<br />
resultsheader= }}</includeonly><noinclude><br />
'''Mal:Portal ticker''' er ein mal för å laga ei liste av dei mest lesne artiklane frå eit emne eller i heile wikien.<br />
</noinclude></div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Emne:Sefard%C3%ADm&diff=56258Emne:Sefardím2021-04-14T21:58:55Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{Emne Sefardim}}<br />
<br />
{| cellspacing="0" cellpadding="10" <br />
| colspan="2" |<br />
{{:Sefardím}}<br style="clear:both" /><br />
|-<br />
| width="50%" valign="top" style="border-right:1px solid #006699;"|<br />
<center>'''<big>[[:kategori:sefardím|Artiklar]]</big>'''</center><p>{{Portal sisteteaser|count=10|Q|Sefard%¦Portugisarjødar¦Esnogas}}</p><br />
<br />
| valign="top" |<br />
<center>'''<big>Artikkelliste</big>'''</center><p>{{Portal ticker|count=120|Sefard%¦Portugisarjødar¦Esnogas}}</p><br />
|}<br />
<br />
[[kategori:emnesidor|{{PAGENAME}}]]<br />
[[kategori:sefardím|*]]<br />
__NOTOC__<br />
__NOEDITSECTION__</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Emne:Sefard%C3%ADm&diff=56257Emne:Sefardím2021-04-14T21:58:35Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{Emne Sefardim}}<br />
<br />
{| cellspacing="0" cellpadding="10" <br />
| colspan="2" |<br />
{{:Sefardím}}<br style="clear:both" /><br />
|-<br />
| width="50%" valign="top" style="border-right:1px solid #006699;"|<br />
<center>'''<big>[[:kategori:sefardím|Artiklar]]</big>'''</center><p>{{Portal sisteteaser|count=10|Q|Sefard%¦Portugisarjødar¦Esnogas}}</p><br />
<br />
| valign="top" |<br />
<center>'''<big>Artiklar</big>'''</center><p>{{Portal ticker|count=120|Sefard%¦Portugisarjødar¦Esnogas}}</p><br />
|}<br />
<br />
[[kategori:emnesidor|{{PAGENAME}}]]<br />
[[kategori:sefardím|*]]<br />
__NOTOC__<br />
__NOEDITSECTION__</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Abraham_Lopez&diff=56256Abraham Lopez2021-04-14T20:02:37Z<p>Olve Utne: /* Reising */</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Abraham Lopez]]''' var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] handelsreisande frå [[Hamburg]] som oppheldt seg ein del i Norge i 1840-åra saman med bror sin, [[Leon Lopez]]. Abraham Lopez ser ut til å ha gifta seg med Charlotte Feit og busett seg i [[Stockholm]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Reising ==<br />
<br />
<onlyinclude>Abraham Lopez ( ~ Lopes) finst nemnt i norske avisor fleire gonger i 1840-åra<includeonly>.</includeonly></onlyinclude> i følgje med broren [[Leon Lopez]]. <br />
<br />
* ''[[Bergens Adressecontoirs-Efterretninger]]'', [[24. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampfartøiet "Nordcap" den 22de Juni, Kl. 6½ Aften. Fra [...] [[Mandal]]: [...] A. Lopes, L Lopes»<ref>[https://www.nb.no/items/0acacbed1264a70d90fd2091d288c8b8 ''Bergens Adressecontoirs-Efterretninger'', 24. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[30. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampskibet "Nordcap" den 27de Juni. [...] Fra Bergen: [...] Lopes med Broder.» «Anmeldte Reisende. [...] 28de Juni: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamborg, [...] hos Garver Strand.»<ref>[https://www.nb.no/items/7972cd219c01104ca3fded623526bbd0 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 30. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[4. juli]] [[1846]]: «Passagerer, afgaaede med Dampskibet "Prinds Gustav" den 2den Juli. Til [[Kobberdal]]: [...] A. og L. Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/00f405978a9d1642ea7ea14d653b8998 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 4. juli 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Constitutionelle]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Reisende. Anmeldte fra Politikammeret den 18de October: [...] I Hotel de Copenhague: [...] Lion og A. Lopes fra Hamburg».<ref>[https://www.nb.no/items/b50aa35c2de1ce1d055572c1416892cb ''Den Constitutionelle'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Anmeldte Reisende. Den 18de October: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamburg, [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/d0844aefb8069132ae6d72796a8ca9d3 ''Morgenbladet'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Lopez, Abraham}}<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]<br />
[[Kategori:Sverige]]<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Personar]]<br />
{{Q}}</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Abraham_Lopez&diff=56255Abraham Lopez2021-04-14T20:02:20Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Abraham Lopez]]''' var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] handelsreisande frå [[Hamburg]] som oppheldt seg ein del i Norge i 1840-åra saman med bror sin, [[Leon Lopez]]. Abraham Lopez ser ut til å ha gifta seg med Charlotte Feit og busett seg i [[Stockholm]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Reising ==<br />
<br />
<onlyinclude>Abraham Lopez ( ~ Lopes) finst nemnt i norske aviser fleire gonger i 1840-åra<includeonly>.</includeonly></onlyinclude> i følgje med broren [[Leon Lopez]]. <br />
<br />
* ''[[Bergens Adressecontoirs-Efterretninger]]'', [[24. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampfartøiet "Nordcap" den 22de Juni, Kl. 6½ Aften. Fra [...] [[Mandal]]: [...] A. Lopes, L Lopes»<ref>[https://www.nb.no/items/0acacbed1264a70d90fd2091d288c8b8 ''Bergens Adressecontoirs-Efterretninger'', 24. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[30. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampskibet "Nordcap" den 27de Juni. [...] Fra Bergen: [...] Lopes med Broder.» «Anmeldte Reisende. [...] 28de Juni: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamborg, [...] hos Garver Strand.»<ref>[https://www.nb.no/items/7972cd219c01104ca3fded623526bbd0 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 30. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[4. juli]] [[1846]]: «Passagerer, afgaaede med Dampskibet "Prinds Gustav" den 2den Juli. Til [[Kobberdal]]: [...] A. og L. Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/00f405978a9d1642ea7ea14d653b8998 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 4. juli 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Constitutionelle]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Reisende. Anmeldte fra Politikammeret den 18de October: [...] I Hotel de Copenhague: [...] Lion og A. Lopes fra Hamburg».<ref>[https://www.nb.no/items/b50aa35c2de1ce1d055572c1416892cb ''Den Constitutionelle'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Anmeldte Reisende. Den 18de October: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamburg, [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/d0844aefb8069132ae6d72796a8ca9d3 ''Morgenbladet'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Lopez, Abraham}}<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]<br />
[[Kategori:Sverige]]<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Personar]]<br />
{{Q}}</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Abraham_Lopez&diff=56254Abraham Lopez2021-04-14T20:01:14Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>'''[[Abraham Lopez]]''' var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] handelsreisande frå [[Hamburg]] som oppheldt seg ein del i Norge i 1840-åra saman med bror sin, [[Leon Lopez]]. Abraham Lopez ser ut til å ha gifta seg med Charlotte Feit og busett seg i [[Stockholm]].<br />
<br />
== Reising ==<br />
<br />
Abraham Lopez ( ~ Lopes) finst nemnt i norske aviser fleire gonger i 1840-åra i følgje med broren [[Leon Lopez]]. <br />
<br />
* ''[[Bergens Adressecontoirs-Efterretninger]]'', [[24. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampfartøiet "Nordcap" den 22de Juni, Kl. 6½ Aften. Fra [...] [[Mandal]]: [...] A. Lopes, L Lopes»<ref>[https://www.nb.no/items/0acacbed1264a70d90fd2091d288c8b8 ''Bergens Adressecontoirs-Efterretninger'', 24. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[30. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampskibet "Nordcap" den 27de Juni. [...] Fra Bergen: [...] Lopes med Broder.» «Anmeldte Reisende. [...] 28de Juni: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamborg, [...] hos Garver Strand.»<ref>[https://www.nb.no/items/7972cd219c01104ca3fded623526bbd0 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 30. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[4. juli]] [[1846]]: «Passagerer, afgaaede med Dampskibet "Prinds Gustav" den 2den Juli. Til [[Kobberdal]]: [...] A. og L. Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/00f405978a9d1642ea7ea14d653b8998 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 4. juli 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Constitutionelle]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Reisende. Anmeldte fra Politikammeret den 18de October: [...] I Hotel de Copenhague: [...] Lion og A. Lopes fra Hamburg».<ref>[https://www.nb.no/items/b50aa35c2de1ce1d055572c1416892cb ''Den Constitutionelle'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Anmeldte Reisende. Den 18de October: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamburg, [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/d0844aefb8069132ae6d72796a8ca9d3 ''Morgenbladet'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Lopez, Abraham}}<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]<br />
[[Kategori:Sverige]]<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Personar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Leon_Lopez&diff=56253Leon Lopez2021-04-14T19:59:28Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Leon Lopez]]''', òg skr{{ì}}ve ''Leo(n) Lopes'', var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] kjemikar og handelsreisande frå [[Hamburg]] som oppheldt seg ein del i [[Norge]] i [[1840]]-åra. Da han og den asjkenaziske jøden [[Emanuel Philipsen]] frå [[Fredericia]] i [[Danmark]] vart arrestert på falskt grunnlag i [[Oslo|Christiania]] i [[1844]], var ein del av resultatet at [[Høgsterett]] den [[4. november]] [[1844]] for første gong sidan före [[Grunnloven|Grunnlova]] vart vedteken i [[1814]] erklærte at portugisarjødar ikkje var å rekne som forbodne i riket. </onlyinclude><br />
<br />
== Bakgrunn ==<br />
<br />
<br />
== Tildragelsen ved Lütkens Billardstue ==<br />
Første gongen vi hører om Leon Lopez i Norge var da han og Emanuel Philipsen budde på [[Madame Grues pensionat]]. Om han hadde vore der før eller ikkje veit vi ikkje, men det er ikkje urimeleg å mistenkje det, ettersom madam Grue var kjent för ikkje å vara nøye på ''«Navn, Stand eller Nation»''. Men under dette opphaldet besøkte dei [[Lütkens biljardsalong]] på [[Stortorvet]], og var med på ein runde [[pung ut!]]. Da dei vann, vart politiet tilkalla på grunn av påstand om juks. Påstanden vart fort påvist som grunnlaus, men da ropa harpespelaren, madam Petersen, ut: «De ere Jøder!» og Lopez og Philipsen vart arrestert med grunnlag i Grunnlovas [[paragraf 2]].<br />
<br />
== Arrest og rettssak ==<br />
<br />
== Reising ==<br />
<br />
Leon ( ~ Lion, L) Lopez ( ~ Lopes) finst nemnt i norske avisor fleire gonger i 1840- og 1850-åra, både åleine og i følgje med broren [[Abraham Lopez]], som ser ut til å ha gifta seg med Charlotta Feit og busett seg i [[Stockholm]]. <br />
<br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. september]] [[1844]]: «Passagerer med Dampskibet Hardy, ankommet til Christiania den 18de Septbr. [...] fra Moss: Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/72e24ec3b3cca999bf996094b03ebd62 ''Morgenbladet'', 20. september 1844] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Norske Rigstidende]]'', [[19. desember]] [[1844]]: «Til Christiania ankomne Reisende. [...] Portugisisk Jøde Leon Lopes fra [[Bergen]] i [[Hotel de Copenhague]].»<ref>[https://www.nb.no/items/e1c3fd0f5166311e812607341bab2f7d ''Den Norske Rigstidende'', 19. desember 1844] på nb.no</ref><br />
* ''[[Bergens Adressecontoirs-Efterretninger]]'', [[24. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampfartøiet "Nordcap" den 22de Juni, Kl. 6½ Aften. Fra [...] [[Mandal]]: [...] A. Lopes, L Lopes»<ref>[https://www.nb.no/items/0acacbed1264a70d90fd2091d288c8b8 ''Bergens Adressecontoirs-Efterretninger'', 24. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[30. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampskibet "Nordcap" den 27de Juni. [...] Fra Bergen: [...] Lopes med Broder.» «Anmeldte Reisende. [...] 28de Juni: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamborg, [...] hos Garver Strand.»<ref>[https://www.nb.no/items/7972cd219c01104ca3fded623526bbd0 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 30. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[4. juli]] [[1846]]: «Passagerer, afgaaede med Dampskibet "Prinds Gustav" den 2den Juli. Til [[Kobberdal]]: [...] A. og L. Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/00f405978a9d1642ea7ea14d653b8998 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 4. juli 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Constitutionelle]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Reisende. Anmeldte fra Politikammeret den 18de October: [...] I Hotel de Copenhague: [...] Lion og A. Lopes fra Hamburg».<ref>[https://www.nb.no/items/b50aa35c2de1ce1d055572c1416892cb ''Den Constitutionelle'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Anmeldte Reisende. Den 18de October: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamburg, [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/d0844aefb8069132ae6d72796a8ca9d3 ''Morgenbladet'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Norske Rigstidende]]'', [[15. august]] [[1847]]: «Passagerer afgaaede med Dampskibet Nordcap den 14de August. [...] Til Kiel: [...] Lion Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/d729587423005ef76ce2fbdf616c717d ''Den Norske Rigstidende'', 15. august 1847] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Norske Rigstidende]]'', [[21. mars]] [[1848]]: «Til Christiania ankomne Reisende. Den 20de Marts. [...] Lion Lopes fra Hamburg [...] i Copenhague.»<ref>[https://www.nb.no/items/b62433e3f910b5cf1e80e6c823eb210d ''Den Norske Rigstidende'', 21. mars 1848] på nb.no</ref><br />
* ''Morgenbladet, [[26. september]] [[1848]]: «Passagerer med Dampskibet Carl Johan, [...] Afgaaede fra Christiania den 25de September. [...] Til Holmestrand: [...] Lopes [...]».<ref>[https://www.nb.no/items/2abda90d06377368105e5499948e8dcf ''Morgenbladet'', 26. september 1848] på nb.no</ref><br />
* ''Den Norske Rigstidende'', [[5. november]] [[1849]]: «Til Christiania ankomne Reisende. Den 3die November. [...] Lion Lopes fra Hamburg i Hotel de Copenhague.»<ref>[https://www.nb.no/items/703610aa47e9e6087196d50aa180ec44 ''Den Norske Rigstidende'', 3. november 1849] på nb.no</ref><br />
<br />
* ''Morgenbladet'', [[5. februar]] [[1850]]: «Anmeldte Reisende. Den 4de Februar: [...] Leon Lopes fra Hamburg [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/c65530f0a5406b32aa2ba93fdcf7a268 ''Morgenbladet'', 5. februar 1850] på nb.no</ref><br />
* ''Morgenbladet'', [[29. januar]] [[1851]]: «Anmeldte Reisende. Den 28de Januar: [...] Leon Lopes fra Hamburg i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/0189c2ac20f0ed175cf3a10b3d32cdc2 ''Morgenbladet'', 29. januar 1851] på nb.no</ref><br />
* ''[[Christiania-Posten]]'', [[29. januar]] [[1851]]: «Anmeldte Reisende den 28de Januar: [...] L. Lopes fra Hamburg i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/35a676b7b262b2e0460bca3f47661e2a ''Christiania-Posten'', 29. januar 1851] på nb.no</ref><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Lopez, Leon}}<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]<br />
[[Kategori:Kjemikarar]]<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Personar]]<br />
{{Q}}</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Leon_Lopez&diff=56252Leon Lopez2021-04-14T19:59:04Z<p>Olve Utne: Oppretta sida med «<onlyinclude>'''Leon Lopez''', òg skr{{ì}}ve ''Leo(n) Lopes'', var ein portugisarjødisk kjemikar og handelsreisande frå Hamburg som oppheldt…»</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Leon Lopez]]''', òg skr{{ì}}ve ''Leo(n) Lopes'', var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] kjemikar og handelsreisande frå [[Hamburg]] som oppheldt seg ein del i [[Norge]] i [[1840]]-åra. Da han og den asjkenaziske jøden [[Emanuel Philipsen]] frå [[Fredericia]] i [[Danmark]] vart arrestert på falskt grunnlag i [[Oslo|Christiania]] i [[1844]], var ein del av resultatet at [[Høgsterett]] den [[4. november]] [[1844]] for første gong sidan före [[Grunnloven|Grunnlova]] vart vedteken i [[1814]] erklærte at portugisarjødar ikkje var å rekne som forbodne i riket. </onlyinclude><br />
<br />
== Bakgrunn ==<br />
<br />
<br />
== Tildragelsen ved Lütkens Billardstue ==<br />
Første gongen vi hører om Leon Lopez i Norge var da han og Emanuel Philipsen budde på [[Madame Grues pensionat]]. Om han hadde vore der før eller ikkje veit vi ikkje, men det er ikkje urimeleg å mistenkje det, ettersom madam Grue var kjent för ikkje å vara nøye på ''«Navn, Stand eller Nation»''. Men under dette opphaldet besøkte dei [[Lütkens biljardsalong]] på [[Stortorvet]], og var med på ein runde [[pung ut!]]. Da dei vann, vart politiet tilkalla på grunn av påstand om juks. Påstanden vart fort påvist som grunnlaus, men da ropa harpespelaren, madam Petersen, ut: «De ere Jøder!» og Lopez og Philipsen vart arrestert med grunnlag i Grunnlovas [[paragraf 2]].<br />
<br />
== Arrest og rettssak ==<br />
<br />
== Reising ==<br />
<br />
Leon ( ~ Lion, L) Lopez ( ~ Lopes) finst nemnt i norske avisor fleire gonger i 1840- og 1850-åra, både åleine og i følgje med broren [[Abraham Lopez]], som ser ut til å ha gifta seg med Charlotta Feit og busett seg i [[Stockholm]]. <br />
<br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. september]] [[1844]]: «Passagerer med Dampskibet Hardy, ankommet til Christiania den 18de Septbr. [...] fra Moss: Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/72e24ec3b3cca999bf996094b03ebd62 ''Morgenbladet'', 20. september 1844] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Norske Rigstidende]]'', [[19. desember]] [[1844]]: «Til Christiania ankomne Reisende. [...] Portugisisk Jøde Leon Lopes fra [[Bergen]] i [[Hotel de Copenhague]].»<ref>[https://www.nb.no/items/e1c3fd0f5166311e812607341bab2f7d ''Den Norske Rigstidende'', 19. desember 1844] på nb.no</ref><br />
* ''[[Bergens Adressecontoirs-Efterretninger]]'', [[24. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampfartøiet "Nordcap" den 22de Juni, Kl. 6½ Aften. Fra [...] [[Mandal]]: [...] A. Lopes, L Lopes»<ref>[https://www.nb.no/items/0acacbed1264a70d90fd2091d288c8b8 ''Bergens Adressecontoirs-Efterretninger'', 24. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[30. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampskibet "Nordcap" den 27de Juni. [...] Fra Bergen: [...] Lopes med Broder.» «Anmeldte Reisende. [...] 28de Juni: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamborg, [...] hos Garver Strand.»<ref>[https://www.nb.no/items/7972cd219c01104ca3fded623526bbd0 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 30. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[4. juli]] [[1846]]: «Passagerer, afgaaede med Dampskibet "Prinds Gustav" den 2den Juli. Til [[Kobberdal]]: [...] A. og L. Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/00f405978a9d1642ea7ea14d653b8998 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 4. juli 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Constitutionelle]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Reisende. Anmeldte fra Politikammeret den 18de October: [...] I Hotel de Copenhague: [...] Lion og A. Lopes fra Hamburg».<ref>[https://www.nb.no/items/b50aa35c2de1ce1d055572c1416892cb ''Den Constitutionelle'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Anmeldte Reisende. Den 18de October: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamburg, [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/d0844aefb8069132ae6d72796a8ca9d3 ''Morgenbladet'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Norske Rigstidende]]'', [[15. august]] [[1847]]: «Passagerer afgaaede med Dampskibet Nordcap den 14de August. [...] Til Kiel: [...] Lion Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/d729587423005ef76ce2fbdf616c717d ''Den Norske Rigstidende'', 15. august 1847] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Norske Rigstidende]]'', [[21. mars]] [[1848]]: «Til Christiania ankomne Reisende. Den 20de Marts. [...] Lion Lopes fra Hamburg [...] i Copenhague.»<ref>[https://www.nb.no/items/b62433e3f910b5cf1e80e6c823eb210d ''Den Norske Rigstidende'', 21. mars 1848] på nb.no</ref><br />
* ''Morgenbladet, [[26. september]] [[1848]]: «Passagerer med Dampskibet Carl Johan, [...] Afgaaede fra Christiania den 25de September. [...] Til Holmestrand: [...] Lopes [...]».<ref>[https://www.nb.no/items/2abda90d06377368105e5499948e8dcf ''Morgenbladet'', 26. september 1848] på nb.no</ref><br />
* ''Den Norske Rigstidende'', [[5. november]] [[1849]]: «Til Christiania ankomne Reisende. Den 3die November. [...] Lion Lopes fra Hamburg i Hotel de Copenhague.»<ref>[https://www.nb.no/items/703610aa47e9e6087196d50aa180ec44 ''Den Norske Rigstidende'', 3. november 1849] på nb.no</ref><br />
<br />
* ''Morgenbladet'', [[5. februar]] [[1850]]: «Anmeldte Reisende. Den 4de Februar: [...] Leon Lopes fra Hamburg [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/c65530f0a5406b32aa2ba93fdcf7a268 ''Morgenbladet'', 5. februar 1850] på nb.no</ref><br />
* ''Morgenbladet'', [[29. januar]] [[1851]]: «Anmeldte Reisende. Den 28de Januar: [...] Leon Lopes fra Hamburg i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/0189c2ac20f0ed175cf3a10b3d32cdc2 ''Morgenbladet'', 29. januar 1851] på nb.no</ref><br />
* ''[[Christiania-Posten]]'', [[29. januar]] [[1851]]: «Anmeldte Reisende den 28de Januar: [...] L. Lopes fra Hamburg i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/35a676b7b262b2e0460bca3f47661e2a ''Christiania-Posten'', 29. januar 1851] på nb.no</ref><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Lopez, Leon}}<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]<br />
[[Kategori:Kjemikarar]]<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Personar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Abraham_Lopez&diff=56251Abraham Lopez2021-04-14T19:56:06Z<p>Olve Utne: Oppretta sida med «'''Abraham Lopez''' var ein portugisarjødisk handelsreisande frå Hamburg som oppheldt seg ein del i Norge i 1840-åra saman med bror sin, Le…»</p>
<hr />
<div>'''[[Abraham Lopez]]''' var ein [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] handelsreisande frå [[Hamburg]] som oppheldt seg ein del i Norge i 1840-åra saman med bror sin, [[Leon Lopez]]. Abraham Lopez ser ut til å ha gifta seg med Charlotte Feit og busett seg i [[Stockholm]].<br />
<br />
== Reising ==<br />
<br />
Leon ( ~ Lion, L) Lopez ( ~ Lopes) finst nemnt i norske avisor fleire gonger i 1840- og 1850-åra, både åleine og i følgje med broren [[Abraham Lopez]], som ser ut til å ha gifta seg med Charlotta Feit og busett seg i [[Stockholm]]. <br />
<br />
* ''[[Bergens Adressecontoirs-Efterretninger]]'', [[24. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampfartøiet "Nordcap" den 22de Juni, Kl. 6½ Aften. Fra [...] [[Mandal]]: [...] A. Lopes, L Lopes»<ref>[https://www.nb.no/items/0acacbed1264a70d90fd2091d288c8b8 ''Bergens Adressecontoirs-Efterretninger'', 24. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[30. juni]] [[1846]]: «Passagerer, ankomne med Dampskibet "Nordcap" den 27de Juni. [...] Fra Bergen: [...] Lopes med Broder.» «Anmeldte Reisende. [...] 28de Juni: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamborg, [...] hos Garver Strand.»<ref>[https://www.nb.no/items/7972cd219c01104ca3fded623526bbd0 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 30. juni 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger]]'', [[4. juli]] [[1846]]: «Passagerer, afgaaede med Dampskibet "Prinds Gustav" den 2den Juli. Til [[Kobberdal]]: [...] A. og L. Lopes».<ref>[https://www.nb.no/items/00f405978a9d1642ea7ea14d653b8998 ''Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs Efterretninger'', 4. juli 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Den Constitutionelle]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Reisende. Anmeldte fra Politikammeret den 18de October: [...] I Hotel de Copenhague: [...] Lion og A. Lopes fra Hamburg».<ref>[https://www.nb.no/items/b50aa35c2de1ce1d055572c1416892cb ''Den Constitutionelle'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
* ''[[Morgenbladet]]'', [[20. oktober]] [[1846]]: «Anmeldte Reisende. Den 18de October: [...] Leon og Abraham Lopes, fra Hamburg, [...] i Hotel de Copenhague».<ref>[https://www.nb.no/items/d0844aefb8069132ae6d72796a8ca9d3 ''Morgenbladet'', 20. oktober 1846] på nb.no</ref><br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist|2}}<br />
<br />
{{DEFAULTSORT:Lopez, Abraham}}<br />
[[Kategori:Portugisarjødar]]<br />
[[Kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]<br />
[[Kategori:Sverige]]<br />
[[Kategori:Handelsfolk]]<br />
[[Kategori:Personar]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Matvaror_for_pesa%E1%B8%A5&diff=56250Matvaror for pesaḥ2021-03-22T13:49:09Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{Pesaḥ nav}}<br />
<onlyinclude>{{thumb|0214 pesahmat ris mais.jpg|Glutenfrie matvaror som riskakor, [[potetmjøl]], sertifisert glutenfrie [[ris]]- og [[mais]]-[[lasagne]]plator, sertifisert glutenfrie [[havregryn]], [[rismjøl]] og sertifisert glutenfrie ris[[fettuccini]] kan brukast under [[pesaḥ]] etter [[sefardím|sefardisk]] [[halakhá]].|Olve Utne}}<br />
Kva '''[[matvaror for pesaḥ|matvaror som er tillatne]]''' under '''[[pesaḥ]]''' (jødisk påske) varierer ein del mellom olike [[jødar|jødiske]] gruppor. Det grunnleggande trekket som er felles for alle er at all [[ḥaméṣ]] &mdash; det vil seie [[surdeig|syrna eller gjæra]] mat av [[dei fem kornslaga]] ([[kveite]], [[spelt]], vanleg [[bygg]], [[toradsbygg]] og [[rug]] &mdash; er förboden både å eiga og å eta alle de sju eller åtte dagane pesaḥ varer. </onlyinclude><br />
<br />
<onlyinclude>Dei fleste tradisjonelle [[asjkenazím]], og i seinare hundreår mange europeiske [[sefardím]] òg, avstår frå å eta '''[[kitnijjót]]''' (belgvekstar, særleg i tørka tilstand) under pesaḥ på grunn av at mjøl frå desse belgvekstane (slik som [[ertermjøl]]) kan komma til å bli förveksla med mjøl frå dei fem kornslaga. </onlyinclude> Merk likevel at kitnijjót ''ikkje'' i seg sjølv er [[ḥaméṣ]]; det er ikkje noko forbod mot å ''eiga'' kitnijjót under pesaḥ, og det er ifølgje [[Morám|Morám (Rema)]] tillate for alle å eta ein matrett der ein ikkje enkelt kan skilje ut kitnijjót, så lenge dei er [[batél barób]] &mdash; det vil seie at under halvparten av retten (f.eks. 49&nbsp;%) er kitnijjót.<br />
<br />
<onlyinclude>Meiningane om '''[[ris]]''' er delte. Dei fleste [[sefardím]] et ris under pesaḥ, men asjkenazím reknar ris til [[kitnijjót]], som dei avstår frå å eta. </onlyinclude><br />
<br />
== Frukt og grønt ==<br />
<br />
'''JA:'''<br />
* Alle friske og tørka frukter og grønsaker utan tilsetningsstoff.<br />
<br />
== Egg, meierivaror og fisk ==<br />
<br />
'''JA:'''<br />
* Friske egg.<br />
* Mjølk frå vanlege meieri.<br />
* Smør frå TINE.<br />
* Fersk eller frosen, heil fisk utan tilsetningsstoff.<br />
<br />
== Potet (alle) ==<br />
* '''JA:'''<br />
* Potetmjøl<br />
<br />
== Ris og mais (berre sefardím) ==<br />
'''JA (sefardím):'''<br />
* '''Ris'''<br />
** Rismjøl<br />
** (IKKJE «enriched rice», ettersom den risen ofte inneheld kveite)<br />
<br />
* '''Mais'''<br />
** Maismjøl<br />
** Maisstivelse<br />
** Polentagryn<br />
** Popkorn<br />
<br />
* ORGRAN Lasagne mini sheets (gluten free - wheat free)<br />
<br />
== Havre ==<br />
[[Fil:0215 BJORN havregryn store glutenfri.jpg|thumb|right|Havregryn som er sertifisert som [[gluten]]frie kan brukast under pesaḥ etter [[sefardisk jødedom|sefardisk]] [[halakhá]].]]<br />
* BJØRN havregryn store glutenfri<br />
<br />
== Kitnijjót (berre sefardím) ==<br />
* Friske erter og bønor og andre belgvekstar. Peanøtter (jordnøtter).<br />
* Nokre, men ikkje alle, sefardiske gruppor tillet tørka belgvekstar, slik som [[erter]], [[bønor]], [[kikerter]], [[linsor]] o.a.<br />
<br />
== NEI ==<br />
<br />
* Alt brød som ikkje er sertifisert både glutenfritt og kveitefritt.<br />
* Alle ferdigprodukt som inneheld [[kveite]] (inkl. [[emmer]]), [[spelt]] (dinkelkorn, einkorn), [[bygg]] og [[rug]] og som ikkje er spesifikt sertifisert for pesaḥ. ''([[Havre]] er '''ikkje''' [[ḥaméṣ]] i seg sjølv, men inneheld ofte innblanding av [[bygg]] i praksis.)''<br />
* Eddik som ikkje er spesielt merka kasjér for pesaḥ, ettersom eddik ofte er basert på [[malt]], eit gjæra byggprodukt.<br />
* Merk at butikkselte [[flatbrød]] produsert i [[Norge]] ikkje er avgrensa til 18 minutts produksjonstid; derför blir dei rekna som ḥaméṣ etter halakhá.<br />
<br />
{{Q}}<br />
[[kategori:pesaḥ]]<br />
[[kategori:kasjrút]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Fil:OU_Som_den_gyldne_(orgel).mp3&diff=56249Fil:OU Som den gyldne (orgel).mp32021-03-16T17:36:06Z<p>Olve Utne: Kategori:Lydfiler</p>
<hr />
<div>== Skildring ==<br />
{{Information |<br />
|Description = Orgelkoral over [[Som den gyldne Sol frembryder]].<br />
|Source = eigen komposisjon<br />
|Date = <br />
|Author = Olve Utne<br />
|Permission = {{c}}<br />
|other_versions = <br />
}}<br />
<br />
[[kategori:Olve Utne]]<br />
[[kategori:kontrapunkt]]<br />
[[Kategori:Lydfiler]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Fil:Adon_Ngolam_(de_Sola).mp3&diff=56248Fil:Adon Ngolam (de Sola).mp32021-03-16T17:35:40Z<p>Olve Utne: Kategori:Lydfiler</p>
<hr />
<div>== Skildring ==<br />
{{Information |<br />
|Description = [[David Aaron de Sola]]: [[Adón Ngolám]].<br />
|Source = <br />
|Date = 1857<br />
|Author = [[David Aaron de Sola]] (melodi); [[Emanuel Aguilar]] (harmonisering/arrangement)<br />
|Permission = {{forelda einerett}}<br />
|other_versions = -<br />
}}<br />
<br />
[[kategori:portugisarjødar]]<br />
[[kategori:sefardisk musikk]]<br />
[[kategori:England]]<br />
[[Kategori:Lydfiler]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Fil:Jodukha_harpe_(ou).mp3&diff=56247Fil:Jodukha harpe (ou).mp32021-03-16T17:35:19Z<p>Olve Utne: Kategori:Lydfiler</p>
<hr />
<div>== Skildring ==<br />
{{Information |<br />
|Description = «[[Jodúkha rang’jonái]]»<br />
|Source = trad. [[portugisarjødar|portugisarjødisk]] melodi<br />
|Date = <br />
|Author = harmonisert/arrangert av [[Olve Utne]]<br />
|Permission = {{c}}<br />
|other_versions = <br />
}}<br />
<br />
[[kategori:Olve Utne]]<br />
[[kategori:sefardisk musikk]]<br />
[[kategori:portugisarjødar]]<br />
[[kategori:sjabbát]]<br />
[[kategori:Jisraél Nadjara]]<br />
[[Kategori:Lydfiler]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Fil:Halel_2_dia_de_Pascua_Hamburg.mp3&diff=56246Fil:Halel 2 dia de Pascua Hamburg.mp32021-03-16T17:34:33Z<p>Olve Utne: Kategori:Lydfiler</p>
<hr />
<div>== Skildring ==<br />
{{Information |<br />
|Description = [[Hallél|Halél]] 2 dia de Pascua.<br />
|Source = <br />
|Date = 1838<br />
|Author = trad.<br />
|Permission = {{forelda einerett}}<br />
|other_versions = -<br />
}}<br />
<br />
[[Kategori:Lydfiler]]<br />
[[kategori:portugisarjødar]]<br />
[[kategori:sefardisk musikk]]<br />
[[kategori:Hamborg og Slesvig-Holsten]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56243Hasanskij sladkij2021-02-28T18:52:07Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. Denne druesorten eignar seg godt til dyrking i [[Skandinavia]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Opphav ==<br />
Sorten vart framkryssa i [[1960]] som ein hybrid av ''Vitis amurensis (Rupr.)'' og den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'',<ref>[https://www.vivc.de/index.php?r=passport%2Fview&id=25249# «Hasansky sladky»] i ''Vitis International Variety Catalogue''</ref> som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''.<br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist}}<br />
<br />
[[Kategori:Druor]]<br />
[[Kategori:Etableringar i 1960]]<br />
[[Kategori:Ukraina]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56242Hasanskij sladkij2021-02-28T18:51:42Z<p>Olve Utne: /* Opphav */</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. Denne druesorten eignar seg godt til dyrking i [[Skandinavia]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Opphav ==<br />
Sorten vart framkryssa i [[1960]] som ein hybrid av ''Vitis amurensis (Rupr.)'' og den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'',<ref>[https://www.vivc.de/index.php?r=passport%2Fview&id=25249# «Hasansky sladky»] i ''Vitis International Variety Catalogue''</ref> som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''.<br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist}}<br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56241Hasanskij sladkij2021-02-28T18:50:18Z<p>Olve Utne: /* Opphav */</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. Denne druesorten eignar seg godt til dyrking i [[Skandinavia]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Opphav ==<br />
Sorten er ein hybrid av ''Vitis amurensis (Rupr.)'' og den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'',<ref>[https://www.vivc.de/index.php?r=passport%2Fview&id=25249# «Hasansky sladky»] i ''Vitis International Variety Catalogue''</ref> som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''.<br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist}}<br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56240Hasanskij sladkij2021-02-28T18:48:00Z<p>Olve Utne: /* Opphav */</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. Denne druesorten eignar seg godt til dyrking i [[Skandinavia]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Opphav ==<br />
Sorten er ein hybrid av ''Vitis amurensis (Rupr.)'' og den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'', som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''.<br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist}}<br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56239Hasanskij sladkij2021-02-28T18:42:58Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. Denne druesorten eignar seg godt til dyrking i [[Skandinavia]]. </onlyinclude><br />
<br />
== Opphav ==<br />
Sorten er ein dottersort av den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'', som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''.<br />
<br />
== Fotnotar ==<br />
{{reflist}}<br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56238Hasanskij sladkij2021-02-28T18:30:48Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Sorten er ein dottersort av den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'', som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. Hasanski sladki er ein druesort som eignar seg godt til dyrking i [[Skandinavia]]. </onlyinclude><br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56237Hasanskij sladkij2021-02-28T18:29:46Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Ukraina|ukrainsk]] druesort. Sorten er ein dottersort av den [[Russland|russiske]] ''dalnevostotsjnyj tikhonova'', som i sin tur er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''. Hasanskij sladkij har tokjøna blomstrar. </onlyinclude><br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanski_sladki&diff=56236Hasanski sladki2021-02-28T18:26:10Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Hasanskij sladkij</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Hasanskij sladkij]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasansky_sladky&diff=56235Hasansky sladky2021-02-28T18:25:51Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Hasanskij sladkij</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Hasanskij sladkij]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasansky_sladki&diff=56234Hasansky sladki2021-02-28T18:25:22Z<p>Olve Utne: Omdirigerer til Hasanskij sladkij</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Hasanskij sladkij]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56233Hasanskij sladkij2021-02-28T18:24:35Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Russland|russisk]] druesort. Sorten er ein dottersort av ''dalnevostotsjnyj tikhonova'', som er ein hybrid med opphav i ''Vitis vinifera'' og ''V. amurensis''. Hasanskij sladkij har berre hoblomstrar. </onlyinclude><br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Hasanskij_sladkij&diff=56232Hasanskij sladkij2021-02-28T18:05:41Z<p>Olve Utne: Oppretta sida med «<onlyinclude>'''Hasanskij sladkij''' er ein hardfør, russisk druesort. </onlyinclude> Kategori:Druor»</p>
<hr />
<div><onlyinclude>'''[[Hasanskij sladkij]]''' er ein hardfør, [[Russland|russisk]] druesort. </onlyinclude><br />
<br />
[[Kategori:Druor]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Mass%C3%A9khet_Kil%C3%A1jim&diff=56231Massékhet Kilájim2021-02-28T18:01:20Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{Massékhet Kilájim}}<br />
<br />
'''[[Massékhet Kilájim]]''' ([[hebr.]] {{he|מַסֶּֽכֶת כִּלְאַֽיִם}}) er den fjerde [[massékhet]]en i [[Seder Zerangím]]. ''Kilájim'' vil seie forboden blanding av to nærskylde eller liknande artar og blir bruka som omgrep i samband med forboden blanding av olike planteslag i same åkeren eller hagen, om (forboda) kryssing av nærskylde dyr frå olike artar og om (forboden) blanding av [[ull]] og [[lin]] i {{samma}} klesplagget.<br />
<br />
{{Talmúd}}<br />
<br />
[[kategori:Massékhet Kilájim|*]]<br />
[[kategori:Seder Zerangím]]</div>Olve Utnehttps://alnakka.net/w/index.php?title=Mass%C3%A9khet_Kil%C3%A1jim&diff=56230Massékhet Kilájim2021-02-28T18:00:24Z<p>Olve Utne: </p>
<hr />
<div>{{Massékhet Kilájim}}<br />
<br />
'''[[Massékhet Kilájim]]''' ([[hebr.]] {{he|מַסֶּֽכֶת כִּלְאַֽיִם}}) er den fjerde [[massékhet]]en i [[Seder Zerangím]]. ''Kilájim'' vil seie forboden blanding av to nærskylde eller liknande artar og blir bruka som omgrep i samband med forboda blanding av olike planteslag i same åkeren eller hagen, om (forboda) kryssing av nærskylde dyr frå olike artar og om (forboden) blanding av [[ull]] og [[lin]] i samma klesplagget.<br />
<br />
{{Talmúd}}<br />
<br />
[[kategori:Massékhet Kilájim|*]]<br />
[[kategori:Seder Zerangím]]</div>Olve Utne